Redskab

Styrk arbejdet med talent og fag på højere niveau

Håndbogen peger på fire konkrete indsatser, der kan styrke jeres pædagogiske arbejde med talent og fag på højere niveau.

Et centralt mål i erhvervsskolereformen er at sikre fagligt dygtige unge til arbejdsmarkedet og at sikre, at alle erhvervsskoleelever udfordres, så de bliver så dygtige, de kan. For at nå det mål skal erhvervsskolerne levere mere og bedre undervisning: Blandt andet gennem talentspor og fag på flere niveauer.

De fire indsatser tager afsæt i de problematikker, som skoler har peget på i deres daglige arbejde med at tiltrække elever til talentspor og differentiere undervisningen på forskellige niveauer.

 

De fire indsatser retter sig mod at styrke

1. Kendskab til og motivation blandt eleverne til at vælge talentspor og fag på højere niveau.
2. Omsætning af målpinde for de enkelte fag til læringsmål og præcisering af præstationsstandarde.
3. Undervisningsdifferentieringen på hovedforløb.
4. Dialogen med praktikpladsvirksomheder og elever om valg af talentspor og fag på
højere niveau.

 

Baggrundsviden

Håndbogen er produktet af et stort forsøgs- og udviklingsprojekt, der er gennemført i 2017-2018. Projektets mål er at sikre en vidensunderstøttet implementering af eud-reformens mål ved at styrke skolernes pædagogiske arbejde med bedømmelse, feedback, talentspor og undervisningsdifferentiering.

I programmet er der udviklet og afprøvet otte konkrete indsatser i samarbejde med 15 erhvervsskoler. Disse indsatser er efterfølgende afprøvet og tilpasset på yderligere 56 afdelinger på erhvervsskoler rundt i landet.

 

Kreditering

Håndbogen er udgivet Børne- og Undervisningsministeriet i 2018.

Indhold og redskaber er udarbejdet af VIA University College, Rambøll Management og Københavns Professionshøjskole i samarbejde med en række erhvervsskoler.

Siden er opdateret 01. september 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.