Artikel

Inspiration til læseguides tilpasset en eud-kontekst

I denne artikel kan du finde inspiration til at bruge læseguides til at differentiere læsning. Du kan læse om anbefalinger til justeringer af allerede eksisterende læseguides tilpasset en eud-kontekst.

Forskellige erhvervsskoler – forskellige krav

Der findes mange forskellige typer af erhvervsskoler i Danmark, bl.a. de tekniske/håndværksmæssige, de sundhedsfaglige og de merkantile, men fælles for dem alle er, at undervisningen foregår på komprimerede forløb, hvor man starter med et grundforløb, som efterfølges af et hovedforløb. De korte forløb stiller nogle særlige krav til elevernes læring, idet der kræves en hurtig progression, en stejl læringskurve, om man vil, hvilket skal sammenholdes med den elevtype, der typisk vælger en erhvervsuddannelse.

 

Eud-elevernes læsefærdigheder

En stor andel af eleverne på erhvervsuddannelserne er ordblinde. 81% af SPS-støtten på erhvervsuddannelserne er støtte (it-hjælpemidler og studiestøttetimer) til ordblinde (Steffensen & Nielsen, 2020). En generel tendens er, at elever med svagere læseforudsætninger vælger en erhvervsuddannelse frem for en gymnasial uddannelse. De svagere læseforudsætninger har ikke kun baggrund i ordblindhed, men også i ringe læseforståelse. Dette har betydning for elevens mulighed for at tilegne sig viden via tekst. Også lærerne ser dette i praksis, men da de mangler viden og kompetencer på området, kan det være svært for dem at løfte opgaven alene (Illum, Lützen & Spangenberg, 2017).

 

Elevernes forventninger til en erhvervsuddannelse

I modsætning til de gymnasiale ungdomsuddannelser, så vil eleverne på erhvervsuddannelserne møde nye teksttyper, herunder både erhvervsfaglige artikler og lovtekster, og der er ofte kortere skoleforløb med skiftende lærere på hovedforløbet. Elever på erhvervsuddannelser har derudover ofte en forventning om, at uddannelsen ikke er så ‘boglig’ og overvejende vil være praktisk orienteret. De nye teksttyper og høje læsekrav kan komme bag på eleverne. Det kan skabe en barriere for de læsesvage elever, som kommer bagud med deres læsning af fagtekster, da de ikke har de rette forudsætninger for at læse dem på egen hånd.  Der kan derfor være behov for at give lærerne tilstrækkelig viden og kompetencer til at støtte både de ordblinde og læsesvage elever fx via differentiering, så eleverne kan imødegå de læsekrav, de møder under deres uddannelse. 

 

Hvad er differentiering?

Differentiering har til formål at give elever med forskellige forudsætninger mulighed for at nå samme læringsmål på forskellige måder og i et forskelligt tempo. Der er dog en generel usikkerhed og uenighed om, hvad differentiering dækker, og hvordan det helt konkret udmøntes i undervisningen (Larsen, 2012). Man kan differentiere på forskellige måder ift. læsning af fagtekster herunder elevernes færdighedsniveau, tekstvalg og i elevernes tilgang til læsningen af den givne fagtekst. Differentieringen forudsætter dog bl.a., at læreren har et godt kendskab til sine elever (Brok & Lützen, 2020), hvilket kan være en udfordring på de komprimerede forløb, der kan være helt ned til 3 uger.

Læreren har mulighed for at differentiere ift. tekstvalg og i elevernes tilgang til teksten. Tekstvalget begrænses af, at der ikke er et stort udvalg af materialer at vælge imellem, men der kan gives en guide til, hvad der er mere eller mindre vigtigt at læse. Derudover kan man også kigge nærmere på elevernes tilgang til teksten, så både de svage og de stærke elever har mulighed for at deltage ved forskellige tilgange til læsningen af teksten og derved øge motivationen. Dette i samarbejde med læsevejlederen. Læs mere om bl.a. differentiering af læsestrategier på emu.dk

 

Læseguides

Læseguides kan være med til at visualisere og dermed tydeliggøre for eleven, hvad formålet med en given opgave er. En høj grad af visualisering er at foretrække, når der er tale om korte og komprimerede forløb. Når eleven fra start kan gennemskue, hvad læseformålet er, jo større chance er der for at opretholde deres motivation under læsningen af en tekst.

 En læseguide er derudover et redskab læreren kan bruge til at give eleverne nogle konkrete læsestrategier og derved stilladsere læsningen, når de skal læse en fagtekst. En læseguide forklarer kort og godt eleven, hvordan han skal læse og arbejde med teksten for at få det rette udbytte (Bremholm, 2015).

Læreren udarbejder læseguiden til eleverne og tager afsæt i forskellige strategier til at gøre elevernes arbejde med teksten aktiv. Der findes forskellige strategier, der kan anvendes bl.a. før, under og efter læsning for at gøre eleven aktiv. En aktivitet som eleven kan lave under før læsning kunne være at tjekke sine noter fra sidste kapitel. Under læsningen kunne en aktivitet være at organisere vigtige begreber i en model, forklare fagudtryk og efterfølgende bruge dem i en sætning. Efter læsningen kan eleven svare på forskellige refleksionsspørgsmål.

 

Læseguides tilpasset eud-kontekst

Når man vil anvende læseguides i sin undervisning på erhvervsskolerne, kan fokus især være på genrer og fagord, da disse adskiller sig markant fra grundskolens. På alle erhvervsskoler er der en højere grad af genrerne: Informerende, instruerende og forklarende tekster så som: manualer, vejledninger, love og regler, fag-faglige beskrivelser og forklaringer. Disse tekster har en anden opbygning og et andet sprogvalg end de mere kendte genrer fra grundskolen som noveller, romaner og nyhedsartikler. I et samarbejde med læsevejlederen og/eller dansklæreren kan der med fordel arbejdes med disse genretyper før og sideløbende med de forskellige fag, hvorefter den nye viden kan tydeliggøres i læseguiden. Læs mere om stilladseret læsning og læseguides på emu.dk

Sprogvalget i teksterne hænger sammen med genretypen. I fx lovtekster er sproget mere formelt end i vejledninger, og i læseguiden kan læreren her udvælge de ord eller sætninger, der er markører for det formelle sprog - også her kan læsevejlederen inddrages i forberedelsen.

 

Sprogvalg i undervisningen

Når læreren laver læseguides og også andre opgaver, er det oplagt at overveje, hvordan man via sproget henvender sig direkte til målgruppen og hermed motiverer til læring som tidligere nævnt i afsnittet om erhvervsskoler og elevernes læsefærdigheder. Hvis man fx vil fortælle om en række strategier til at få en bedre læseforståelse, så kan man gøre brug af forskellige billeder/metaforer. Hvis man er lærer på træfagenes byggeuddannelse, kunne man beskrive strategierne som ’en værktøjskasse med forskelligt værktøj’, hvis man er lærer på de merkantile uddannelser kunne det være ’en skrivebordsskuffe med kontorartikler’ og på de sundhedsfaglige uddannelser ’et medicinskab med medicin’. På den måde gør lærerne strategierne til sine egne og samtidig oplever eleverne, at sproget vedrører dem. Ved at de kan danne konkrete billeder inde i hovedet af velkendte ting fra deres hverdag, kan de så at sige få nogle ekstra knager at hænge deres viden på.

 

Læsevejledningen er ikke kun for ordblinde elever

En læsevejleders umiddelbare formål er at vejlede kollegaer for at sikre, at alle elever udvikler gode strategier til læseforståelse. For at få det optimale udbytte af læsevejlederens faglige kompetencer, er det afgørende, at erhvervsskolens leder støtter professionelle læringsfællesskaber mellem lærer og læsevejleder (Illum, Lützen & Spangenberg, 2017). Som lærer kan man søge sparring og vejledning i forhold til generel faglig læsning, men også til konkrete ting som udvikling af læseguides til tekster i for eksempel faget ‘Hygiejne’ på uddannelsen til serviceassistent eller en skriveskabelon til ‘Organisation’ på de merkantile uddannelser.

For nogle lærere kan det måske opleves som en stor og uoverkommelig ekstraopgave i sin forberedelse at skulle udarbejde læseguides, men de fleste lærere laver allerede arbejdsspørgsmål til de tekster, som eleverne skal forberede. Disse arbejdsspørgsmål kan med fordel tænkes ind i en læseguide, og det bør dermed ikke opleves som yderligere forberedelse at lave læseguides til tekstlæsning. Dog er implementeringen af læseguides i undervisningen ikke en opgave, der alene skal løftes af den enkelte lærer. At implementere læseguides kunne være et fælles anliggende, hvor ledelse og øvrige ressourcepersoner på området (læsevejleder) inddrages. Hvis man ønsker at sætte fokus på mere ordblindevenlige indsatser på sin skole, herunder brugen af læseguides i undervisningen, kan man med fordel arbejde med Barometer til løbende evaluering af ordblindevenlige indsatser. Læs mere om Barometerværktøjet på emu.dk.

 

Kreditering

Artiklen er skrevet af:

Lykke Malle Kirkemann, SPS-vejleder på EUX-gymnasiet, Niels Brock, Stine Plougsbæk, SPS-og læsevejleder på EUX-gymnasiet, Niels Brock og Pernille Dedenroth Larsen, SPS- og Læsevejleder på TEC

 

unpublished

Referencer


Bremholm, J. (2015): Inspirationshæfte. Læseguide – hvad, hvorfor og hvordan? Indføring i læseguide som didaktisk redskab til at støtte og udvikle elevers faglige læsning. Nationalt Videncenter for Læsning

Buch, B., Bremholm, J., & Lützen, P. H. (2020): Bedre tekstlæsning på ungdomsuddannelserne. Strategier og læseguides, Astrid Hjort Balle, Ed., Dafolo

Danmarks Evalueringsinstitut og Undervisningsministeriet (2017): Undervisningsdifferentiering i erhvervsuddannelserne, Vidensnotat

Illum, L., Lützen, P. H. & Spangenberg, J. (2017): Læsning og Læsevejledning på EUD, Nationalt Videncenter for Læsning


Siden er opdateret 27. april 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.