Artikel

Digital faglig læsning og skrivning på eud og eux

Hvordan stilladserer vi læreprocesser? E-bøgernes indtog på erhvervsskolerne har betydet nye praksisser og nye veje til læring, men ikke nødvendigvis genveje til læring for de læse-skrive-udfordrede elever.

Hvordan støtter vi EUD/EUX-eleverne, som finder flere vildveje end læringsveje i digitale materialer? Veltilrettelagte undervisningsaktiviteter, nødvendig stilladsering og skriftlighed er nogle af svarene. Dertil kommer egnede digitale værktøjer med hensigtsmæssig strukturering.

Det er centralt i læreprocessen, at eleverne fastholder og udvikler deres læring bl.a. gennem notater, sproglig bearbejdning og faglig formidling. Eleverne lærer gennem skriveprocessen. Udfordringen er at få læse-skrive-udfordrede elever til at skrive notater, øvelser og opgaver.

De nye læringsmuligheder, som e-bøger tilbyder, kan vise sig at bidrage til flygtig læring. Det faglige stof formidles multimodalt: videoer, links mm., og der vil ofte være behov en stilladsering i form af læsesti, udpegning af vigtige tekstdele, støtte til de mange videoer etc.

Vi vil her beskrive et par eksempler på stilladsering ifm. med tilegnelse af faglig viden og færdigheder.

 

Effektivt værktøj til kommunikation og fastholdelse

I vores praksis har OneNote vist sig at være et rigtigt godt redskab, både som ramme for didaktisering, stilladsering og til at fastholde elevernes skriftlige produktion. LMS-systemer (Learning Management Systems), som OneNote er et element i, understøtter nye muligheder, vi som lærere kan vælge at gribe og udnytte. Det drejer sig bl.a. om at kunne indarbejde læseguiden som en del af en intuitiv, genkendelig og let overskuelig struktur. Strukturen støtter, at eleven til enhver tid kan finde tilbage til det faglige stof og egne notater, ordlister og opgaver. Læreren har her mulighed for løbende at følge elevens skrive- og læreproces og give feedback.

Undervisningen tilrettelægges i en klassenotesbog, hvor e-læringsmateriale fra forlag bl.a. indgår som links ind til den udvalgte tekstdel, som eleven skal læse. Om nødvendigt indgår teksten i lærerens sproglige omskrivning. Emner er struktureret under faneblade, og hvert emne består af en række elementer formidlet på undersider. Siderne distribueres til eleverne, så de kan skrive direkte i dem.

 

Læseguides og skriveordrer

Den læse-skrive-udfordrede elev har særligt behov for at få redidaktiseret et allerede didaktiseret e-læringsmateriale. Det handler om at give eleven konkrete, forståelige og tilgængelige holdepunkter i det skriftlige arbejde i form af en læseguide og en skriveordre.

En læseguide skal gøre det tydeligt for eleverne, hvorfor de skal læse den faglige tekst, og hvad de fagligt skal have ud af læsningen. Den skal hjælpe dem til at læse teksten på en effektiv og hensigtsmæssig måde og den skal understøtte, at de aktivt forholder sig til teksten og til deres forståelse af tekstens indhold. Læseguiden indeholder en letforståelig formulering af læsemålet, en række punktvise trin for en hensigtsmæssig læsevej gennem teksten og et antal aktiviteter, som eleven skal udføre under læsningen.

En tydelig skriveordre bør være: synlig, skabe ro og fungere ’ledende’, give alle mulighed for at deltage samt rumme støtte i form af grafik og ’sproglige foræringer’. De sproglige foræringer kan være i form af centrale ord eller sætningsdele, der fungerer som ’sproglige trædesten’, og leder eleven på vej til at konstruere en god tekst. 

I eksemplet nedenfor er der tale om en skriveordre, der er synlig og guidende, og hvor eleven får hjælp i form af grafik og sproglige foræringer.

 

Første stilladsering på vej mod fagprøven - eksempel

Nedenstående eksempel med arbejdet med  problemformulering er hentet fra Elevens Studiebog, hvor eleven finder alle uddannelsens tværfaglige aktiviteter.  De tværfaglige projekter definerer uddannelsen og er samtidig en forberedelse til fagprøven. Progressionen er fuldt synlig for eleven i form af et overblik over mål og krav til kommende projekter.

 

1. Eleverne bliver støttet i deres læsning og formulerer sig skriftligt

I det første projektarbejde fokuseres der på at sprogliggøre problem og produkt og at stille underspørgsmål.  I eksemplet bruges ordet opgaveformulering, fordi eleverne ikke endnu er blevet undervist i taksonomisk opbygning og metodeafsnit, som indgår i en problemformulering.

Informationssøgning i dette projekt om Bestseller er generel viden om virksomheden fra grundfagene, besøg af HR chef og læsning af en artikel. Læsningen af artiklen er stilladseret, idet eleverne får trenden ”foræret” i skemaet. De skal så udfylde med egne ord, hvad den pågælgende trend dækker over.

Eleverne bliver støttet i deres læsning, formulerer sig skriftligt og deres noter bliver gemt.

© Birgit Faber og Mads Vesterager Madsen

 

2. Eleverne skriver opgaveformulering - med støtte

Næste trin er, at eleven skal identificere et problem og komme på en god ide, der kan ”løse” problemet. Det vanskelige kommer, når problemet og løsningen skal skrives til en opgaveformulering. Stilladseringen er, at eleven får forskellige forslag til begyndelsen af et muligt svar på opgaveformuleringens hovedspørgsmål. De skal blot skrive sætningen færdig. Desuden får eleven i den mørkeblå boks et eksempel fra en tidligere EUD-elevgruppe, som de kan lade sig inspirere af.

© Birgit Faber og Mads Vesterager Madsen

 

3. Eleverne formulerer uddybende underspørgsmål

Sidste del af processen er at få eleven til at stille uddybende underspørgsmål. Det instrueres de i, og igen får de et eleveksempel at se.

© Birgit Faber og Mads Vesterager Madsen

 

Stilladseringen

Figuren nedenfor viser en grafisk præsentation af de tre trin. 

© Birgit Faber og Mads Vesterager Madsen

 

E-bøgernes udbredelse på erhvervsuddannelserne har nødvendiggjort en stilladsering af elevernes læsning og skrivning. Nogle af svarene er at arbejde struktureret med læseguides og skriveordrer. Her er det oplagt at gøre brug af LMS-systemernes mange muligheder for at strukturere, dele materialer, følge elevens skriftlighed og give kontinuerlig sparring på elevens arbejde.  

 

Kreditering

Artiklen er skrevet af:
Birgit Faber underviser og læsevejleder på Aarhus Business College
Mads Vesterager Madsen, underviser, læsevejleder og e-læringskonsulent, eVidenCenter.
Begge er tilknyttet Center for faglig læsning og skrivning.

unpublished

Litteraturhenvisning


Faber B. og Madsen, M. (2017). Digital faglig læsning på EUD og EUX, CFFLOS

Carlsen, D. & Hansen, J. J., (2015). (red.) Digital læsedidaktik, Akademisk Forlag.

Hansen, J. J. (2018). (red) Digital skrivedidaktik, Akademisk Forlag

Thise, H. og Vilien, K. (2020). Broen til fagsproget, Samfundslitteratur,


Siden er opdateret 27. april 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.