Bæredygtighed i et pædagogisk perspektiv med Per Schultz Jørgensen

Forløbet giver eleverne viden om og metoder til, hvordan de som pædagogiske assistenter kan facilitere aktiviteter, som kan styrke børn og unges evne til at forstå og tage stilling til bæredygtighed samt agere bæredygtigt.

Forløbet kan indgå i undervisning med fokus på temaer som for eksempel børn og unges livskvalitet, trivsel og udvikling, sundhed, udviklingspsykologiske perspektiver og retninger samt psykologiske og sociologiske processer, der omhandler individets samspil med andre.

Forløbet giver også mulighed for, at eleverne kan arbejde med at planlægge, igangsætte og gennemføre pædagogiske aktiviteter. Desuden kan forløbet kobles til grundfagene samfundsfag (globale forhold), psykologi (udviklingspsykologi) og dansk (analyse af begrebet bæredygtighed).

Formålet med forløbet er desuden at løfte elevernes læring, motivere dem og styrke deres trivsel med undervisning af en gæstelærer, der er en faglig kapacitet på sit felt.

Forudsætninger, form og indhold

I forløbet sætter psykolog Per Schultz Jørgensen fokus på den rolle, som pædagogiske assistenter sammen med det øvrige pædagogiske personale har i forhold til børns udvikling og dannelse i en verden, der er præget af udfordringer og store forandringer i forhold til bæredygtighed.

Forløbet er bygget op omkring en podcast og består af fem faser med tilhørende aktiviteter samt en afsluttende evaluering.

Tilrettelæggelse

Podcasten findes via dette link - brug linket, når eleverne skal høre podcasten, så undgår de at skulle forholde sig til teksten her på siden.

Inden eleverne hører podcasten, kan læreren vurdere, om nogle af de begreber, som Per Schultz Jørgensen bruger, skal uddybes for eleverne. Det kan være begreber såsom ’biodiversitet’, ’global opvarmning’ eller personen Greta Thunberg.

Forløbet kan udbygges ved, at eleverne for eksempel i forbindelse i fase 3 undersøger FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Ligeledes kan læreren i forbindelse med fase 3 vælge at uddybe Per Schultz Jørgensens begreb om det indre kompas ved at lade eleverne læse en del af hans bog Opdragelse til livsmod og bæredygtighed.

Forløbet kan gennemføres som fjernundervisning. Hvis fjernundervisningen afgrænses til udvalgte dele af undervisningsforløbet, kan det være væsentligt at overveje, hvilke faser der egner sig bedst til et virtuelt format.

Den uddybende lærervejledning, der findes øverst på siden, rummer konkret inspiration til, hvordan der kan undervises med udgangspunkt i podcastens faser.

Forløbets opbygning

Som optakt til forløbet kan læreren introducere eleverne til begrebet bæredygtighed – herunder, at der overordnet sondres mellem tre dimensioner - den sociale, den miljømæssige og den økonomiske - og at der i dette forløb særligt er fokus på relationen mellem den miljømæssige og den sociale dimension i et pædagogisk perspektiv.

Fase 1: Elevernes forforståelse af bæredygtighed

Inden eleverne hører podcasten, skal de aktivere deres forforståelse af bæredygtighed Dette kan gøres ved en brainstormøvelse med afsæt i spørgsmålet: Hvordan forstår I bæredygtighed i forhold til jeres virke som kommende pædagogiske assistenter?

Eleverne arbejder i grupper og laver en fysisk eller virtuel planche med minimum tre væsentlige forståelser af bæredygtighed relateret til arbejdet som pædagogisk assistent.

Fase 2: Hør podcasten

Inden eleverne hører podcasten, kan læreren med udgangspunkt i elevgruppen uddybe udvalgte begreber, som Per Schultz Jørgensen anvender.

Eleverne hører herefter podcasten, hvor Per Schultz Jørgensen fortæller om sammenhængen mellem bæredygtighed, sundhed og livsmod i forhold til børns udvikling og dannelse. Han nævner, at bæredygtighed er i et sundheds- og pædagogisk perspektiv knyttet til fire centrale faktorer: viden, følelser, holdninger og handlinger.

Mens eleverne lytter, kan de for eksempel notere, hvad og hvordan gæstelæreren:

• Fortæller om bæredygtighed i en pædagogisk sammenhæng, om livsmod og om børns indre kompas.
• Anvender faglige begreber.

Fase 3: Bæredygtighed i pædagogisk arbejde

Eleverne arbejder i denne fase videre med at undersøge og udfolde deres bæredygtighedsforståelse fra fase 1 og fase 2.

Eleverne genbesøger deres planche og sammenholder med deres noter fra podcasten. Herefter kan de for eksempel gruppevis drøfte:

• Hvad sagde Per Schultz Jørgensen om bæredygtighed i det pædagogiske arbejde?
• Hvordan stemmer det overens med elevernes bæredygtighedsforståelser?

Herefter kan eleverne supplere deres planche med begreber og tanker.

Dernæst kan eleverne arbejde med at koble deres bæredygtighedsforståelse til specifikke psykologiske og sociale perspektiver. Per Schultz Jørgensen bruger æblet som billede på barnets indre kompas, hvor skrællen er vores ydre aktiviteter og handlinger, æblekødet er vores viden og kernehuset er den, vi er. Vores selvoplevelse handler om alle tre lag.

På baggrund af Per Schultz Jørgensens metafor om æblet som billede på det indre kompas skal eleverne i grupper drøfte følgende:

• Hvad siger Per Schultz Jørgensen om æblets tre dele – og hvordan kan det billede kobles til andre teorier om barnets udvikling?
• Hvilke sammenhænge ser eleverne i beskrivelsen af æblets tre dele og deres bæredygtighedsforståelser?

Som afrunding kan læreren facilitere en plenumdialog, hvor elevernes plancher og drøftelser kommer i spil.

Fase 4: Planlæg en aktivitet, hvor børn arbejder med bæredygtighed

I podcasten giver Per Schultz Jørgensen eksempler på konkrete aktiviteter, hvor børn i forskellige aldre arbejder med emner relateret til bæredygtighed og udvikling af det indre kompas.

Eleverne kan nu selv brainstorme på konkrete pædagogiske aktiviteter, som giver børnene viden, sætter gang i konkrete handlinger og giver grundlag for at udvikle holdninger om bæredygtighed. Der kan efterfølgende udvælges og arbejdes videre med de konkrete idéer.

Læreren kan indlægge faglige benspænd og facilitere elevernes processer med forskellige metoder til brainstorm, idéudvikling og - udvælgelse og til at præsentere deres idéer.

Fase 5: Bæredygtighed og min fremtidige arbejdsplads

Eleverne kan i denne fase overveje, hvad der er vigtigst for dem, når de engang skal ud på en arbejdsplads og arbejde med bæredygtighedsperspektivet. Her kan undersøgelsen Unges krav til fremtidens arbejdsplads (2021) inddrages. Undersøgelsen sætter med afsæt i FN’s 17 verdensmål fokus på, hvilke krav og ønsker elever på erhvervsuddannelser har til deres fremtidige arbejdsplads.

Evaluering

Undervejs i forløbet kan læreren sammen med eleverne drøfte erfaringer fra arbejdet med de forskellige elementer knyttet til bæredygtighed i et pædagogisk og socialt perspektiv. Her kan særligt sættes fokus på, hvorvidt eleverne har fået nye forståelser af bæredygtighed i arbejdet som kommende pædagogiske assistenter og blik for, hvilke konkrete handlinger de kan sætte i gang.

I den afsluttende evaluering kan læreren eksempelvis lade eleverne individuelt forholde sig til deres viden, følelser, holdninger og handlinger i forhold til bæredygtighed, for derefter to og to at give hinanden feedback, og afslutningsvis vende evalueringen i plenum.

Links til yderligere inspiration

Læs mere om FN’s Verdensmål på verdensmål.org her eller på verdensmålene.dk

Find eksempler på blandt andet undervisningsmateriale hos Unescos netværk for verdensmålsskoler

Find eksempler på materialer og ideer til didaktiske greb hos ASTRA – Det Nationale Naturfagscenter om uddannelse for bæredygtig udvikling

Hent didaktisk inspiration til at facilitere innovationsprocesser fra Fonden for Entreprenørskab (PDF)

Download vejledning til lærere om valgfag i iværksætteri på eud og eux fra Fonden for Entreprenørskab (PDF)