Fire lærertyper på erhvervsuddannelserne

Der er grundlæggende forskellige tilgange til undervisning blandt lærere på erhvervsuddannelserne, og noget af forskelligheden hænger sammen med, at vi mennesker ikke altid anskuer verden fra samme sted. Det har naturligvis forskellige årsager, og noget af det er knyttet til vores forskelligartede erfaringer og baggrunde. Ikke desto mindre kan forskellene give anledning til undring og ligefrem uoverensstemmelser, når et lærerteam for eksempel skal planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i et samarbejde.

Nedenfor opstilles fire lærertyper, der hver især repræsenterer forskellige tilgange til at undervise elever: Den faktuelle lærer, den lyttende lærer, den samspillende lærer og den fortolkende lærer. De fire typer kan bruges som udgangspunkt for at overveje og diskutere egen tilgang og kollegaers tilgange til undervisning. Hensigten er at give indblik i, hvorfor vi nogle gange kan være kollegialt uenige om måden, vi planlægger, gennemfører og evaluerer undervisning på.

De fire lærertyper er karikerede, og det er sjældent, at man er ’rent’ den ene type. Man kan skifte mellem de forskellige typer, afhængigt af faget og afhængigt af det specifikke indhold, man skal undervise i. Alligevel er det antagelsen, at det menneske- og læringssyn, man har som lærer, mest er forbundet med én af typerne, og det kan derfor være vigtigt at overveje, hvor man selv står som lærer. Også når man skal samarbejde med kollegaer, der kan have et helt andet ståsted, uanset om det er bevidst eller ubevidst.

Hvordan tror vi, at mennesker bedst lærer og udvikler sig? Hænger denne tro sammen med måden, vi selv underviser på? Er der måske noget, vi skal ændre? Lærertyperne er beskrevet på baggrund af en bog om pædagogisk videnskabsteori, hvor typerne hver især er koblet til fire forskellige videnskabsteoretiske rum (Hersom 2020).

Den faktuelle lærer

Denne første lærertype er orienteret mod facts og ’objektiv viden’ i det fag, som vedkommende underviser i, og læreren er optaget af at formidle denne viden til sine elever. Han/hun tager udgangspunkt i, at der findes sande og objektive svar, som det er opgaven, at få eleverne til at lære.

Lærerens grundforståelse kan ofte lægge op til en såkaldt ’deduktiv undervisningsform’, hvor der er tale om, at læreren fylder viden på eleverne, sådan at de efterfølgende kan vise, at de har lært de fakta, som læreren ønskede. Det kan også være, at eleverne selv skal finde frem til svarene, men der er stadig tale om de specifikke fakta, som læreren mener, er de vigtigste.

Under alle omstændigheder er læreren optaget af, at eleverne finder frem til de objektivt rigtige svar, og at de tilegner sig den faktuelle viden, læreren har sat som mål for undervisningen. Der kan for eksempel være tale om en undervisningssituation, hvor læreren spørger ud i elevgruppen og søger efter et bestemt rigtigt svar. Det kan være læreren på elektrikeruddannelsen, der leder efter svar på, om den grønne eller blå ledning skal klippes i en bestemt faglig situation.

Læreren tror på, at det er vigtigt primært at fokusere sin undervisning på, at eleverne skal indlæres nogle bestemte fakta i forhold til det givne fag eller den givne undervisningssituation.

Den lyttende lærer

Den anden lærertype er meget optaget af at forstå elevernes læringsbehov og forudsætninger som grundlag for at lave undervisning. Hvad er den enkelte elevs deltagerforudsætninger? Hvilke muligheder og barrierer har eleven med sig i forhold til at lære? Udgangspunktet er her, at eleven har en indre opfattelse af verden, som læreren forsøger at få indblik i og forstå.

Læreren sætter sig i elevens sted og forsøger at lægge sine egne forforståelser væk. Samtidig er læreren interesseret i at høre og forstå den enkelte elevs perspektiver og tager afsæt i dette i undervisningen. At deltage i undervisning er noget, der opleves meget individuelt af den enkelte elev, og denne lærertype fokuserer på individuelle oplevelser og perspektiver hos eleven, som deltager i undervisningen.

Der kan for eksempel være tale om en undervisningssituation, hvor læreren på SOSU-assistentuddannelsen spørger eleven om vedkommendes syn på korrekt medicinering af en borger, hvilket kan være en vurdering, der indeholder mange forskellige fysiske, psykiske og sociale aspekter. Læreren lytter til elevens perspektiv og forsøger at ’tænke med’ og forstå elevens begrundelser som et udgangspunkt for undervisningen. Også selvom elevens begrundelser for korrekt medicinering afviger fra lærerens og fagbogens beskrivelser. Der er ikke tale om, at læreren lader sig lede af elevernes begrundelser, hvis de er direkte forkerte, men ofte kan der være mange forskelligartede perspektiver på medicinering, som i høj grad også er forbundet med borgerens subjektive forhold.

På den baggrund mener læreren, at elevens perspektiv er vigtigt og skal give anledning til drøftelser, hvor eleverne får vendt deres individuelle holdninger og begrundelser.

Den samspillende lærer

Denne tredje lærertype tager udgangspunkt i, at eleven lærer i et samspil og i et fællesskab. Der er fokus på, at fagets gældende ’sandheder’ og forståelser i høj grad skabes i samspillet mellem eleverne og læreren.

Læreren har opmærksomheden rettet mod, at undervisning og læring skabes i et socialt fællesskab og i interaktion. Fokus er dermed ikke så meget på, hvordan eleverne lærer som enkeltpersoner, men mere på hvordan samlingen af elever kan forårsage læring og motivation.

Den samspillende lærer er bevidst om, at ’sandheder’ og fokus i undervisningen i høj grad skabes i gruppens eller klassens samspil. Det som læreren gør og siger medvirker samtidig til at skabe disse sandheder, fordi læreren er en vigtig brik og har en ledelsesrolle i fællesskabet. Denne lærertype har interesse i at skabe social dynamik i forhold til læring, velvidende at denne dynamik skaber sandhederne i fællesskabet.

Et undervisningseksempel kunne være læreren på detailhandelsuddannelsen, der fokuserer konkret på samspil og interaktion i undervisningen af salgsassistenter for at øge elevernes bevidsthed om, hvordan deres valg af kommunikationsformer og kropssprog medvirker til at skabe bestemte stemninger i lokalet. En kompetence som eleverne i øvrigt skal bruge i deres arbejdsliv i samspillet med kunder.

Den fortolkende lærer

Den fjerde lærertype bestræber sig på at få indblik i både egne forforståelser og elevens forforståelser og forsøger at gøre begge dele til grundlaget for undervisningen.

Læreren er altså, på samme måde som den lyttende lærer, interesseret i at forstå elevens læringsbehov, forudsætninger og perspektiver i undervisningen, men herudover er læreren optaget af at få indsigt i egne forforståelser og egen måde at se verden på.

Dette er nødvendigt, fordi en lærers egne personlige interesser, muligheder og barrierer medvirker til at afgøre, hvad der særligt skal fokuseres på i undervisningen, og hvordan der skal undervises. Det kan være mere eller mindre ubevidst, og det gælder om at gøre sig den ubevidste del af egen lærerrolle mere bevidst. Derfor gælder det for den fortolkende lærer om at få indsigt i sig selv - både som menneske og som fagperson.

Kun ved at undersøge og forstå enkeltdele kan man forstå helheden i forhold til sig selv og eleverne. Hvis læreren agerer på en bestemt måde, kan det skabe nogle bestemte måder at være elev på i klasserummet, og derfor gælder det som lærer om at blive bevidst om sig selv og sin adfærd og egne holdninger, så man ved, hvad man ’sender ud’ til eleverne.

Læreren på for eksempel tømreruddannelsen kan være optaget af at undersøge sine egne tidligere erfaringer med at være elev og lærling i folkeskole og erhvervsuddannelse og dermed overveje, hvordan disse erfaringer medvirker til at bestemme den måde, han/hun underviser på i dag. Læreren kan også være optaget af at undersøge egne forståelser af, hvad der er de rigtige måder at bruge værktøj på. Denne selvindsigt kan være svær at opnå alene, og derfor kan kollegial supervision og sparring være en vej til at blive klogere på egne forforståelser som lærer.

Det handler om menneskesyn og læringssyn

Ovenfor er præsenteret fire lærertyper med baggrund i fire videnskabsteoretiske rum og i bestemte menneskesyn og læringssyn (Gudnason & Hersom 2020). Der findes givetvis flere lærertyper end kun disse, og typerne indeholder hver især elementer, der kan kobles sammen. Alligevel kan de danne udgangspunkt for at overveje og diskutere, hvor man selv står som lærer i en erhvervsuddannelse, og ikke mindst kan de udgøre en måde at forstå sine kollegaers perspektiver på.

Alle fire lærertyper kan være relevante og vigtige i forskellige undervisningsmæssige sammenhænge, men det er væsentligt at overveje, hvor man selv ser verden fra som lærer og samtidig undersøge, hvilket udgangspunkt ens kollegaer har. På den måde er man en reflekterende lærer, der kan begrunde sine pædagogiske og didaktiske prioriteringer ud fra ovenstående lærertyper.

Pointen med denne artikel er at understøtte disse overvejelser, og nedenstående diskussionsspørgsmål kan være et udgangspunkt for egne eller fælles refleksioner over ’den gode undervisning’ i erhvervsuddannelserne. Tror man mest på den ene af de fire lærertyper? Og hænger det sammen med den undervisningsform, man i forvejen tror er bedst for elevernes læring? Kan en fælles opmærksomhed på lærertyper give større forståelse for forskellige måder at undervise på i et lærerteam, og kan refleksionerne være et led i pædagogisk udvikling?

Diskussionsspørgsmål

Hvilken lærertype er du mest? Eventuelt hvornår?
Hvad betyder de forskellige lærertyper for måden man planlægger, gennemfører og evaluerer undervisning på?
Kom med et helt konkret eksempel på undervisning, der tager udgangspunkt i en bestemt lærertype. Hvad kan de forskellige typer lære af hinanden?