Hvad fremmer elevernes læring i oplæringen?

Elevernes læring i oplæringen skal opfylde en række mål (kompetencemål) som er beskrevet i uddannelsesordningen for faget. Målene har først og fremmest fokus på konkrete faglige kompetencer, som er knyttet til løsning af specifikke arbejdsopgaver. Disse mål er vigtige for at sikre at alle elever opnår en faglig bredde i uddannelsen og kan begå sig på arbejdsmarkedet.

Set fra elevernes perspektiv er der dog en række andre ting, som er afgørende for deres faglige og personlige engagement – og dermed for deres læring. Forskning peger på at oplæringsforløbene for de fleste elever er den mest betydningsfulde del af uddannelsen (Nielsen & Kvale, 2003). Det skyldes at arbejdspladsen har nogle særlige kvaliteter, som skolen har svært ved at tilbyde. Disse kvaliteter kan gøres synlige, når lærepladsen analytisk betragtes som et særligt læringsmiljø. Begrebet læringsmiljø omfatter alle de ressourcer som eleverne kan trække på og bruge i deres læreproces. Hensigten med begrebet er at synliggøre de mange forskellige faktorer som bidrager til elevernes læring ud over de planlagte arbejdsopgaver og målene. Arbejdspladsens læringsmiljø har flere forskellige dimensioner (Jørgensen, 2017).

Dimensioner i arbejdspladsens læringsmiljø

I forhold til målene er der primært fokus på læringsmiljøets tekniske og organisatoriske dimensioner. Her kan eleven lære de faglige kompetencer gennem arbejdet med redskaber, materialer og teknologier støttet af en vejleder/oplærer, kolleger og kunder/borgere. For elevernes trivsel og engagement har det stor betydning hvordan de indgår i læringsmiljøets sociale og kulturelle dimensioner, det vil sige arbejdspladsens fællesskaber og sociale relationer. Når eleverne får adgang til dem, kan de lære fagets og arbejdspladsens værdier, normer, myter, humor, omgangsformer og fortællinger. Forskningen i erhvervsuddannelserne viser at det er afgørende for at eleven udvikler sin sociale og faglige identitet – og oplever et tilhørsforhold til faget og arbejdspladsen (Pedersen, 2006). Derfor er det vigtigt at vejlederen er opmærksom på disse dimensioner af elevens læring ved siden af de formelle mål.

De sociale og kulturelle læringsmiljøer er uformelle, og de kan derfor ikke organiseres og styres på samme måde som de tekniske og organisatoriske. Med både vejleder og leder kan aktivt støtte eleven i at få adgang til arbejdspladsens fællesskaber. Og de kan bidrage til at arbejdspladsen åbner sig og inviterer eleven til at deltage. Det gælder særligt hvor der er barrierer, på grund af lukkede fagkulturer eller fordi eleverne ikke lige passer ind, for eksempel kvinder i mandefag og etniske minoriteter på arbejdspladser domineret af majoritetsdanskere. Det er vigtigt at vejlederen har blik for elevernes individuelle forudsætninger og interesser for at støtte den enkelte elevs vej ind i arbejdspladsens fællesskaber (Bisgaard, 2018). Det er elevens oplevelse af læringsmiljøet som afgør om de udvikler deres engagement og læreberedskab. Vejledere og kolleger kan spørge, om eleverne oplever miljøet som åbent og anerkendende; oplever de det som spændende og interessant; oplever de at der er rum for at de kan forme deres egen fagidentitet?

I det følgende peger artiklen på nogle af de særlige kvaliteter ved oplæringens læringsmiljøer set fra et elevperspektiv. Samtidigt er det vigtigt at huske at eleverne er forskellige, og derfor har dimensionerne forskellige betydninger for eleverne.

At gøre en forskel!

For eleverne ligger oplæringens værdi især i at de kan gøre en forskel på en ’rigtig’ arbejdsplads. De fremhæver betydningen af at se konkrete resultater af deres arbejde, når de oplever at skabe noget med værdi for andre. Det øger det deres stolthed og engagement – og lyst til at lære. Det er særligt arbejdets autenticitet og realitetsværdi, som gør oplæringen meningsfuld. På arbejdspladsen kan de få feedback på deres arbejde fra erfarne fagpersoner, kunder og brugere. Det bidrager til elevernes selvværd og arbejdsglæde at arbejdet gør nytte og har en konkret betydning for andre. Den oplevelse kan vejledere, ledere og kolleger bidrage til.

Det er ikke altid klart for eleverne, hvilken betydningen arbejdet har, for eksempel fordi de ikke får feedback på deres arbejde. Det kan skyldes at eleven ikke forstår de større sammenhængs, som arbejdet indgår i, for eksempel hvem der er kunde eller slutbruger. Det er ikke kokkeeleven, men tjeneren som har kontakten gæsterne og modtager feedback. Vejlederen kan bidrage til at gøre det synligt for eleverne, hvilken betydning deres indsats har i den samlede arbejdsproces. Det kan gøre arbejdet mere meningsfuldt og udvikle elevens ansvarlighed og kvalitetssans. De kan også bidrage til elevernes faglige dannelse at de forstår deres værdi og rolle i samfundet.

Støtte til at udvikle en fagidentitet

Målene har fokus på at eleverne lærer noget, mens det for eleverne har betydning at blive til noget, at blive frisør eller smed. Mens skolen primært tilbyder en rolle som ’elev’, så giver oplæringen adgang til en rolle som fagperson og til udvikling af en fagidentiet (Pedersen, 2006). Det sker når eleven kan deltage i et arbejdsfællesskab med erfarne fagpersoner, som kan være rollemodeller. Det giver adgang til fagsprog, faglige normer og omgangsformer og en faglig solidaritet.

For at udvikle en stærk fagidentitet, skal elevens personlige identitet matche den faglige identitet, som tilbydes i oplæringen. Nogle frisørelever er eksempelvis orienteret mod de klippetekniske kompetencer, andre mod relationen til kunden eller mod det kreative og æstetiske i faget – eller mod at blive selvstændig med egen salon. Vejlederen skal støtte eleven i at udvikle sin egen fagidentitet, som kan være anderledes end vejlederens egen. Derved kan oplæringen bidrage til elevernes personlige og erhvervsfaglige dannelse, som omfatter fagets normer for kvalitet og etik og en forståelse for fagets historie og kultur.

Giv eleven adgang til fællesskaberne

I skolen og i fritiden udvikler eleverne sig først og fremmest sammen med jævnaldrende unge. I oplæringen arbejder eleven sammen med voksne og ældre med en helt anden baggrund. Eleverne skal støttes i at blive inkluderet og anerkendt både i de konkrete arbejdsfællesskaber og i arbejdspladsens bredere sociale fællesskaber (Bisgaard, 2018). Tonen og omgangsformen kan på nogle arbejdspladser være kontant og ekskluderende. Derfor er det vigtigt at vejlederen og kollegerne guider eleverne og viser forståelse, særligt i starten af oplæringen, hvor eleverne er mest usikker.

Samtidig med at eleverne indgår som kolleger i et arbejdsfællesskab, skal de have plads til at øve sig og lave fejl. Opgaverne skal tilpasses elevernes forudsætninger og byde på stigende udfordringer, som afsluttes med at eleverne får ansvar for en samlet arbejdsproces.

Vejlederen: spørge, lytte, forklare og begrunde

Elevernes læring afhænger af deres oplevelse af oplæringens læringsmiljø. Oplever de at blive set, hørt og anerkendt? I vejledningen er aktiv lytning og opmærksomhed på den enkelte elevs behov en forudsætning for at vejledningen bliver relevant og nyttig for eleven. Gennem spørgsmål og aktiv dialog kan vejlederen afklare elevernes behov for støtte og vejledning. Konstruktiv og positiv feedback (feedforward) er mere effektiv end at fokusere på elevernes fejl og mangler. Eleverne skal opleve at de gør fremskridt og udvikler deres kompetencer. Vejlederen kan i praksis viser hvordan arbejdet skal udføres, og samtidigt forklare og begrunde dette. Som næste skridt kan vejlederen supervisere at eleven udfører opgaven, mens der gives konkret og fremadrettet feedback (Bisgaard, 2018). Desuden kan vejlederen træne eleven i at vurdere sin egen indsats og gå i dialog om dette for at udvikle elevens faglige dømmekraft.

Støtte, give plads og slippe fri

Det er vigtigt at tilbyde eleven støtte og vejledning, men det er også vigtigt at give eleven plads og frihed til at afprøve sine egne arbejdsmetoder. Når eleven finder løsninger og lærer på egen hånd, skaber det større engagement og selvtillid, end hvis eleven blot lærer ved at følge andres anvisninger. Elevens arbejde med at løse uventede problemer, som kræver improvisation og nytænkning, giver særlige muligheder for at lære. Ud over oplæringen i den givne arbejdspraksis, skal der være tid og rum til at eleven kan eksperimentere og afprøve nye arbejdsmetoder. Når vejlederen viser tillid og overlader eleven et selvstændigt ansvar, kan det stimulere elevens lyst til at yde sit bedste. Hvis opgaven ikke lykkes, skal vejlederen signalere at eleven har lov til at fejle og støtte eleven i at lære af sine fejl. Eleven bør opfordre til at prøve igen med konkrete anvisninger, indtil opgaven lykkes.

Støtte til at lære på tværs af skole og oplæring

Eleverne skal ikke kun lære at udføre de givne arbejdsopgaver, men også lære om årsager, sammenhænge og begrundelser for arbejdspraksis. Det kræver at eleverne har adgang til fagteori og begreber, og at eleverne opfordres til at reflektere over deres læring. Det kan eksempelvis ske ved at bede eleverne om at begrunde deres valg af arbejdsmetoder. Eleven skal hjælpes til at forbinde deres praktiske oplevelser med teoretiske forståelser, der gør dem i stand til at arbejde selvstændigt og professionelt. Derfor bør vejlederen have kendskab til den fagteori, som eleven arbejder med i skolen. Det kan eksempelvis ske ved at spørge eleven om det, og ved at have kontakt med skolens lærere. Omvendt bør lærerne inddrage elevernes arbejdserfaringer i skolens undervisning, så de kan lære af oplæringen i skolen. Skolen kan også støtte eleven i at kende til kompetencemålene for oplæringen, og bidrage til at eleven arbejder med alle målene i oplæringen.

En klar plan med fordeling af ansvar

Oplæringen kan tilbyde et rigt og varieret læringsmiljø, der støtter elevernes faglige og personlige dannelse. Det kræver at der på arbejdspladsen er en klar placering af ansvaret for elevens oplæring mellem den uddannelsesansvarlige, vejleder og arbejdskolleger. Eleven lærer ved at deltage i arbejdet, men det kræver en balance mellem hensynet til produktionen og hensynet til elevens alsidige oplæring i fagligt relevante arbejdsopgaver. God oplæring kræver tid og rum til at eleven får faglig og personlig støtte og en løbende og konstruktiv feedback på sit arbejde. Der skal være plads til at eleven reflekterer, diskuterer med andre fagpersoner og gør sine egne erfaringer. Desuden øger det elevens tryghed og trivsel, at der udarbejdes en plan for, hvordan eleven skifter mellem forskellige opgaver og arbejdsfunktioner for at opnå alle de krævede faglige kompetencer.

Kreditering

Christian Helms Jørgensen, cand.scient.soc. & ph.d., Professor MSO, Roskilde Universitet.