Artikel

Visuel formidling af oplæringsmål i erhvervsuddannelser

Erhvervsskoler har udviklet visuel formidling af oplæringsmålene gennem grafiske fremstillinger og forklarende film. Målet er at synliggøre lærepladsmålene på en letforståelig måde i hverdagen.

Skolerne har udviklet visuelle formidlingsværktøjer som en del af deres bestræbelser på at sikre sammenhæng mellem elevernes skoleundervisning og oplæring på lærepladsen.

For at lette forståelsen af oplæringsmålene for både lærepladsen og eleven/lærlingen har skolerne identificeret behovet for bedre formidling. Nogle af disse værktøjer har også den ekstra funktion, at oplæringsmålene bliver synlige i elevernes og lærlingens dagligdag på lærepladsen.

 

Plakater

Nogle skoler har udarbejdet plakater, som kan hænge i lærepladsens frokoststue, i skurvognen, på værkstedet, i klinikken, i køkkenet, på kontoret, eller hvor den nu bedst er synlig og tilgængelig for eleven / lærlingen og den oplæringsansvarlige.

 

TECH College Aalborg

TECH College Aalborg har fremstillet en plakat, der viser lærlingens vej gennem uddannelsen. Plakaten udstiller i korte overskrifter, hvad de enkelte skoleperioder indeholder. Plakaten opremser endvidere, hvad det vil være hjælpsomt, at lærlingen arbejder med i virksomheden i de enkelte oplæringsperioder.

Plakaten kan downloades på techcollege.dk.

 

© Tech College

Kold College

På Kold College har de udviklet en illustrativ plakat, der bruger blomsten som en metafor for at vise sammenhængen mellem skoleundervisningen og oplæringen.

Bægerbladene på blomsten indeholder overskrifter, der beskriver, hvad de forskellige skoleperioder dækker.

Kronbladene giver anbefalinger til, hvad eleverne bør fokusere på i de mellemliggende oplæringsperioder hos virksomhederne.

Plakaten er tilgængelig digitalt, så den altid kan opdateres, men den kan også downloades og udskrives, så den er nem at bruge på skolen eller for eleverne til personlig reference.

Du finder desuden plakaten med tilhørende materialer her.

 

© Kold College

Syddansk Erhvervsskole

Syddansk Erhvervsskole har udarbejdet en vejledende plakat, der illustrerer elevens uddannelsesrejse mellem skole og læreplads. Plakaten fremhæver de centrale fag i de forskellige hovedforløb samt de oplæringsmål, som det vil være gavnligt for eleven at arbejde med i de perioder, hvor de er ude hos virksomhederne i praktisk oplæring.

Du finder plakaten fra Syddansk Erhvervsskole her.

© Syddansk Erhvervsskole

Film

Asmildkloster Landbrugsskole

Asmildkloster Landbrugsskole har udviklet en række film, der omsætter landbrugsuddannelsens oplæringsmål til elevens praktiske hverdag på lærepladsen.

I filmene fortæller elever, hvordan de arbejder med målene på deres konkrete lærepladser.

Filmene med forklarende materiale finder du her.

 

TECH College Aalborg

TECH College Aalborg har produceret en film, som har til hensigt at give let tilgængelige oplysninger til virksomhederne om elevernes logbog.

Formålet er at bidrage til virksomhedernes forståelse af, at logbogen er et vigtigt værktøj til at sikre, at der er sammenhæng mellem skoleundervisningen og oplæringen i elevens uddannelse til personvognsmekaniker.

Du kan finde filmen, som omtales på plakaten, i tidligere afsnit af artiklen lige her.

 

Kreditering

Mette Zaar Gregersen, projektleder, TECH College Aalborg.

Søren Vestergaard Lohmann, bæredygtighedschef Kold College.

Susanne Joel, projekt- og international koordinator, Asmildkloster Landbrugsskole.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.