Inddrag data som afsæt for at udvikle undervisningen

Hvad kan lærerne bruge data til?

I mange år har der på erhvervsskolerne været et omfattende arbejde med at indsamle og inddrage data. Men for mange lærere kan det være svært at se, hvordan arbejdet med data bidrager til at styrke udviklingen af undervisningen (Danmarks Evalueringsinstitut 2018).

En central del af jeres arbejde som lærere handler om at reflektere over egen pædagogiske praksis og udvikle undervisningen. I dette arbejde er der forskellige perspektiver på, hvad eleverne lærer, og hvordan undervisningen kan understøtte elevernes læreproces. Her kan data være et vigtigt element, hvis de bliver inddraget på en relevant måde (Rasmussen, Jensen & Lund 2020).

Forskellige typer af data kan for eksempel være med til at:

• Kvalificere refleksioner over undervisningen

• Få øje på udviklingsbehov

• Inspirere til nye pædagogiske indsatser

Men der kan være lang vej fra at have en stor mængde data, til at I får nogle gode diskussioner og refleksioner, der kvalificerer det pædagogiske udviklingsarbejde. Det kræver, at de data I inddrager og forholder jer til, bliver sat i spil på måde, der levner plads til både nysgerrighed, refleksion og udviklingsorientering.

Hvad er data?

Tit bliver begrebet ”data” brugt om kvantitative resultatdata, der er generaliserbare, som for eksempel kan fortælle noget om andele af en gruppe elever. Det kan være: hvor mange elever, der falder fra, hvordan forskellige grupper af elever trives ifølge den årlige trivselsmåling, hvordan karaktererne fordeler sig blandt eleverne på forskellige hold, eller hvor mange, der har fået en læreplads ved overgang til hovedforløbet.

Desuden er en lang række nye former for læringsdata kommet til i de seneste år. Læringsplatforme eller Learning Management Systemer (LMS) bliver i stigende grad de systemer, der på erhvervsskolerne understøtter undervisningsmateriale, kommunikation og administration. Disse systemer har gjort det muligt at udtrække en endnu større mængde kvantitative data om elevernes aktivitet på platformene.  

Men data er ikke udelukkende kvantitative opgørelser. Data kan også være kvalitative og bidrage med perspektiver, der går tæt på elevernes oplevelse og vurdering af undervisningen. De kan for eksempel indhentes gennem interview, observationer af undervisningen, elevprodukter og så videre. Den form for data kan betegnes som processuelle data (Rasmussen, Jensen & Lund 2020).

Fælles for det, der kan kaldes data er (Danmark Evalueringsinstitut 2020):

• Data kan være såvel kvantitative og kvalitative
• Data er systematisk indsamlet og fastholdte, så de kan genbesøges, og flere kan få adgang til dem
• Data skal analyseres for at blive til viden

Det centrale er, at data er indsamlet bevidst og efter en gennemsigtig systematik, som understøtter, at I oplever dem som et gyldigt perspektiv, der ligger ud over jeres erfaringer fra undervisningen, men som netop handler om undervisningen og den betydning, den har for eleverne.

Samtidig er det vigtigt at holde sig for øje, at det at følge op på data ikke giver sig selv. I kan sjældent udlede direkte af en trivselsmåling, hvem der har behov for en særlig indsats, eller hvilken indsats, der vil være relevant. Det giver heller ikke sig selv, hvad det vil være relevant at gøre på baggrund af en frafaldsopgørelse på en hel skole, en enkelt uddannelse eller på et hold.

Der er ofte behov for forskellige perspektiver, forskellige typer data og for analyse af data, for at I får nogle gode drøftelser om udvikling af undervisningen.

Hvad skal der til for, at data bidrager til jeres udvikling af undervisningen?

Gode data kan belyse nogle af de forhold, som I ellers ikke kan få øje på. Data kan for eksempel vise nogle generelle tendenser blandt store grupper af elever, synliggøre nogle perspektiver på undervisningen blandt de elever, der normalt ikke siger det højt, og det kan handle om at synliggøre tendenser i forhold til frafald hen over flere år.

Men for at data bliver et meningsfuldt bidrag til jeres arbejde, kræver det en stærk evalueringskultur, hvor data indgår som ét blandt flere elementer, og som sættes i spil sammen med jeres erfaringer fra undervisningen og jeres pædagogiske dømmekraft.

I arbejdet med at styrke en stærk og datainspireret evalueringskultur er der især fem aspekter, som viser sig at være vigtige (Danmarks Evalueringsinstitut 2018; Hornskou 2018):

1. Dyrk en åben, nysgerrig og tillidsfuld evalueringskultur

Hvis jeres arbejde med at inddrage data i evaluering og udvikling af undervisningen skal blive en fælles proces i for eksempel et lærerteam, er der behov for at I etablerer en kultur, der er præget af nysgerrighed, mod til at afprøve nye indsatser, og hvor det er almindeligt at dele viden, data og erfaringer med hinanden – både om det, der går godt, og det der går mindre godt i undervisningen. En sådan kultur kan for eksempel understøttes ved, at I i teamet observerer hinandens undervisning og jævnligt giver hinanden kollegial feedback.

Jeres ledelse kan også gøre meget for at understøtte en åben evalueringskultur ved selv at være åben og transparent om evalueringer i forbindelse med for eksempel medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU). Overvej, hvordan inddragelse af data bliver et mere alment element i alle former for drøftelser af praksisudvikling.

2. Tillid til data kræver gode datakompetencer

Tillid til at data er gyldige og et stærkt blik for, hvad forskellige former for data kan sige noget om, er en forudsætning for at kunne inddrage dem som et meningsfuldt perspektiv.

Det er ofte kompliceret og vanskeligt at få et indtryk af, hvad data siger noget om, og hvordan man kan analysere dem. Der er særligt to faktorer, som kan understøtte en sådan tillid: Den ene faktor er, at det skal være tydeligt, hvordan data er indsamlet, og hvad det er, de belyser. Den anden faktor er, at I har tilstrækkelige kompetencer til at aflæse data, bedømme deres udsagnskraft og vurdere, om I har behov for andre supplerende data, for at få belyst de problemstillinger, I har valgt at arbejde med.

3. Arbejdet med at inddrage data kræver gode rammer

Der er behov for at sætte tid af til at inddrage data i de pædagogiske drøftelser om undervisningen. Det kan for eksempel være møder, der er sat af til analyse og diskussion af data. Fordelen ved at afsætte møder i teamet eller andre møder, hvor undervisningen er på dagsordenen, er, at I kan få den nødvendige ro til at skabe et overblik og tilrettelægge en god proces.

Der kan også være gode grunde til, at andre uden for jeres team bliver inviteret til at præsentere udvalgte data på et teammøde og hjælpe med at bearbejde og forstå, hvad de viser. Det kan handle om hjælp til at få overblik over store mængder data, som resultater af en trivselsundersøgelse, sammenfatning af undervisningsobservationer, eller det kan være præsentation af analyser af frafald og frafaldsårsager på en uddannelse.

4. Alle skal vide, hvad data skal bruges til

Det kan være svært at gennemskue, hvad de forskellige former for data bliver brugt til af andre kolleger og af ledelsen. Hvis ikke det er klart for jer, hvad data bliver brugt til, har det ofte en negativ betydning for den åbenhed, der er en forudsætning for, at jeres drøftelser af data bliver konstruktive og fremadrettede.

Den pædagogiske ledelse kan konkretisere og tydeliggøre, hvilke processer de forskellige former for data spiller ind i, og hvilke handlinger, der sættes i gang som opfølgning. Derfor er det vigtigt at bede ledelsen være med til at understøtte, at der er gennemsigtighed og dermed gode rammer for, at data kan inddrages som et element i det pædagogiske udviklingsarbejde i et team.

5. Inddrag andres erfaringer og perspektiver sammen med data

Analyse af data er afgørende for, at de bliver bragt i spil, hvor det er relevant. Data kan være med til at sætte spot på nogle udfordringer og på det, der går godt. Men data siger ikke i sig selv noget om, hvilke nye pædagogiske indsatser, der kan være relevante at sætte i gang.

Når I analyserer og fortolker data, vil der ofte være behov for at inddrage forskellige former for data, og der kan være behov for at inddrage andre end jeres egne erfaringer med den praksis, data siger noget om. Det kan derfor være en god ide at bede andre lærere eller oplæringsstederne bidrage med perspektiver på det, udvalgte data viser. 

Hvordan kan inddragelse af data blive mere meningsfuld?

Hvis I som lærerteam vil arbejde med at anvende data mere meningsfuldt, når I evaluerer undervisningen, kan de fem dimensioner være til inspiration. Nogle aspekter kan I selv gøre noget ved, mens andre kræver at ledelsen kommer på banen.
 

Refleksionsspørgsmål:

• Hvordan vil I beskrive jeres evalueringskultur og brug af data?

• Hvilke af de fem aspekter ovenfor fungerer godt hos jer, og hvilke vil være vigtige at styrke?

• Hvilke pædagogiske problemstillinger vil I arbejde videre med i jeres team, og hvilke forskellige former for data vil være relevante for det arbejde?

• Hvordan vil I inddrage data i arbejdet og hvorfor?

Inspiration til brug af data

Hvis I er på jagt efter ideer til arbejdet med konkrete datakilder som trivselsmålingerne, undervisningsevalueringer og observation af undervisning, kan I finde inspiration i denne guide til brug af data på erhvervsuddannelserne på eva.dk

Kreditering

Artiklen er skrevet af chefkonsulent Pernille Hjermov, Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) på Københavns Professionshøjskole