Feedback og styrket læringsudbytte i oplæring og skole

Elever i EUD og EUX efterspørger mere feedback fra skolens undervisere og virksomheders oplæringsansvarlige undervejs i uddannelsesforløbet. Feedback styrker nemlig elevernes læringsudbytte. Derfor bør vi lytte til eleverne og, så vidt det er muligt, imødekomme deres behov.

Elever efterspørger feedback

Fra forskningen ved vi, at der er en sammenhæng mellem elevers oplevelse af at modtage feedback og elevers læringsudbytte og engagement. Ligeledes har det betydning, at underviseren præcist og utvetydigt anviser, hvad der er intentionen med undervisningen med henblik på at minimere usikkerhedsfaktorer og forvirring blandt eleverne.

På erhvervsuddannelsesområdet ser vi dog, at elever ikke oplever at få tilstrækkelig feedback fra deres undervisere. Eksempelvis viser en undersøgelse af Arnt Louw (2013), at elever på tømreruddannelsen savner kontinuerlig feedback, specielt i det individuelle værkstedsarbejde. En anden undersøgelse viser tilsvarende, at elever på mediegrafikeruddannelsen savner tilbagemeldinger på deres opgaveafleveringer (Friche 2010). Følgeforskning om erhvervsuddannelsesreformen fra 2014 viser, at elever på tværs af uddannelser savner feedback fra underviserne på skolen, ligesom elever savner feedback på deres læring i oplæringen (Koudahl mfl. 2018).

Baggrunden for elevers oplevelse af manglende feedback har vi ikke et fuldt billede af. Mulige forklaringer kan være store elevhold og lav lærerdækning, travlhed i oplæringsvirksomheder samt faglige og pædagogiske forskelle på tværs af erhvervsuddannelser i underviseres og mestres syn på læring, bedømmelse og feedback. Fravær af feedback er således ikke nogens ’skyld’, men snarere et udtryk for forskellige erhvervspædagogiske praksisformer hos undervisere og mestre (Friche 2010).

Feedback er information

I forskning om evaluering og feedback i undervisning skelnes der mellem ’formativ’ og ’summativ’ evaluering. Hvor formativ evaluering sker i løbet af et undervisningsforløb og er korrektiv i forhold til processens fortsatte fremdrift, er den summative evaluering et øjeblikbillede og en evaluering af resultatet af et undervisningsforløb. Det vil sige, at vi kan skelne mellem evaluering for læring, der er formativ og peger frem mod ny læring hos eleven, og evaluering af læring, der er summativ. En standpunktskarakter er således summativ, mens underviserens begrundelse for karakteren og korrigerende tilbagemelding på elevens præstation er formativ.

Feedback lægger sig op ad den formative evaluering. Feedback kan beskrives som information, der gives af en såkaldt ”agent”. En agent kan være en lærer, en mester eller oplæringsvejleder, en kammerat, en forælder eller i nogle tilfælde eleven selv. Den feedback, der bliver givet, retter sig mod aspekter af elevens præstation eller forståelse. Det vil eksempelvis sige, at:

en underviser kan give eleven korrigerende information om en opgaveforståelse eller en besvarelse
en mester kan give eleven korrigerende information i den praktiske udførelse af en opgave i virksomheden
en holdkammerat kan give eleven blik for alternative løsningsstrategier i en opgavebesvarelse
en forælder kan være opmuntrende og støttende i forhold til elevens undervisningsdeltagelse
eleven selv kan slå et korrekt svar op for at foretage en selvevaluering af egen opgavebesvarelse

Feedback er på den måde en ”konsekvens” af elevens præstation og forståelse. Feedback er noget, der følger af, at eleven har søgt at præstere i og forstå aspekter af faget. Det vil sige, at feedback skal tale tydeligt ind i undervisningskonteksten. Centralt i en feedbackinformation står budskabet om, hvad eleven kan gøre fremadrettet for at opnå en bedre forståelse af det faglige stof eller en bedre mestring af en teknisk faglig disciplin i håndværksudøvelsen.

Effektiv feedback

I en udbredt feedbackmodel er formålet med feedback at lukke hullet mellem elevens aktuelle forståelse og præstation og undervisningens mål. Effektiv feedback skal sigte at besvare tre spørgsmål hos den enkelte elev:

Hvor skal jeg hen? (Hvad er målet)?
Hvordan går det for mig lige nu? (Hvilken progression er sket i retning mod målet?)
Hvad er næste logiske skridt? (Hvilke aktiviteter må jeg gennemføre for at opnå yderligere progression?)

Effektiv feedback fra en underviser eller mester favner tre aspekter ved elevens læreproces; at fortælle eleven om målet med læreprocessen (feed up), at give en tilbagemelding på aktuel præstation og forståelse (feedback) samt at fortælle eleven om det næste skridt i læreprocessen (feed forward).

Feed up er retningsanvisende

At give eleven et klart billede af målet med læreprocessen kan handle om, at du som underviser forklarer eleven selve læringsmålene for et grundforløb eller hovedforløb (som de for eksempel står beskrevet i den lokale uddannelsesplan). Ligeledes kan det handle om, at du giver eleven et klart billede af formålet med en konkret opgave eller øvelse i undervisningen på værkstedet, i klinikken, i skolekøkkenet eller i klasseværelset. Uanset om der er tale om målet for et helt forløb eller for dagens undervisningslektion vil det hjælpe elevens læring på vej at vide, hvor han eller hun er på vej hen. Du kan således med fordel være retningsanvisende for eleven i din undervisning og feedback.

Feedback er justerende

At give eleven tilbagemelding på, hvordan han eller hun klarer sig lige nu i undervisningen, hjælper eleven til at justere eget engagement og indsats i undervisningen. En tilbagemelding fra en underviser kan også virke opmuntrende og motiverende. Det sker, når du i din feedback hjælper eleven til at få blik for, hvad der går rigtig godt sammenlignet med det, der eventuelt går mindre godt.

Erhvervsfaglig undervisning spænder bredt mellem teoretiske oplæg og praktiske øvelser, og de fleste elever vil have stof, opgaver eller øvelser, som optager dem mere end andet. Det vil således være hensigtsmæssigt at hjælpe eleven til at få øje på de dele af faget, som han eller hun er god til. Tilsvarende kan du med fordel hjælpe eleven til at forstå, hvad der skal til for at blive dygtigere i de dele, han eller hun ikke er så dygtig til i øjeblikket.

Feed forward peger fremad

At hjælpe eleven til at forstå, hvad der er det næste logiske skridt i egen læreproces, er det, vi kan kalde feed forward. Du hjælper eleven med at flytte sig fagligt ved at identificere, hvad eleven bør fokusere på fremadrettet. Næste logiske skridt er den nye øvelse og det nye stof, du vurderer, at den enkelte elev er i stand til aktuelt at præstere og forstå. Næste logiske skridt for den enkelte elev er der, hvor eleven selv vurderer, at ”det tror jeg godt, jeg kan” (løse eller forstå). At have følelsen af at være i stand til at honorere underviserens forventning og vurdering skaber motivation og engagement hos eleven.

Dialog med eleven om mestring og præstation

I dialogen med den enkelte elev om hans eller hendes læreproces (på baggrund af de tre feedback-spørgsmål) vil du berøre elevens forståelse og mestring af opgaver i klasseværelse og værksted. Det vil sige, at du vil tale med eleven om spørgsmål som: Forstår du den opgave, du skal løse eller besvare? Kender du processen for opgaveløsningen? Kan du styre processen for opgaveudførelsen? Og Føler du dig rustet til at gå ind i opgaven?

I en feedbacksamtale med eleven vil du typisk berøre forhold vedrørende elevens opgaveforståelse, proceshåndtering i opgaveudførelse, selvmonitorering og selvregulering undervejs i processen samt elevens motivation og selvtillid i tilgangen til en opgave. At tale med eleven om egen læring, trivsel og dannelse på skolen eller i virksomheden handler således ikke kun om selve opgaveløsningens faglige kvalitet, men også om elevens oplevelse af blandt andet motivation, overblik og styring undervejs i læreprocessen.

Kreditering

Artiklen er produceret af Nanna Friche, Lektor, Ph.D., Aalborg Universitet, Institut for Læring og Filosofi.

Artiklen har været gennem en reviewproces med en række undervisere på EUD-området og er redigeret af en redaktionsgruppe på DPU (AU).

Artikel