Styrkelse af den motiverende, digitale undervisning

Motivationsorientering

Modsat tidligere tænkning om motivation ses nyere forskning inden for området som et dynamisk fænomen (Ågård, 2016). Elevens motivation er ikke et fast træk ved en elev, eller noget eleven har eller ikke har. Elevens motivation kan bl.a. påvirkes og aktiveres af skolen, fagene, andre elever og lærerne.

I 2016 gennemførte EVA en undersøgelse om motivation, der peger på, at motivation snarere er forskellige orienteringer, interesser eller måder at lære på. EVA beskriver dem som motivationsorienteringer, hvor eleverne bl.a. motiveres ved at få mere viden om et fag, eller præsterer for at modtage ros eller karakterer. I denne artikel fokuseres der på følgende tre motivationsorienteringer:

Involveringsmotivation handler om, at eleverne involveres i forskellige læreprocesser, og bliver medskabere af undervisningen, og derved opnår en lyst til at lære. Som lærer skal du i din tilrettelæggelse af undervisningen medtænke, hvilke dele af undervisningen eleverne kan inddrages og involveres i.

Mestringsmotivation er elevens oplevelse af at kunne klare forskellige læringssituationer med succes. Som lærer skal du derfor kunne differentiere undervisningen, og tilpasse mængden af udfordringer.

Relationsmotivation er den motivation og lyst til læring, eleverne oplever via forskellige former for relationer med andre elever og lærere. Interessen for elevernes individuelle relationer og faglige forhold er faktorer der bevirker, at eleverne oplever motivation via relationen.

Eksempel 1: Flipped learning/classroom skaber differentieringsmuligheder og øger involverings- og mestringsmotivation

I flipped learning omlægges tavleundervisning i klassen f.eks. til en kort læringsfilm, som eleverne ser før de møder op til undervisningen. Når eleverne møder op til tilstedeværelsesundervisningen, arbejder eleverne i grupper, hvor de skal anvende viden fra læringsfilmen. I din rolle som lærer skal du være mere vejledende, og give feedback til eleverne. I erhvervsuddannelserne vil tilstedeværelsesundervisningen primært foregå på værkstedet, hvor eleverne kan veksle mellem at gense læringsfilmen, og udføre aktiviteterne. Muligheden for differentiering opstår i denne vekslen; at eleven kan tilgå stoffet baseret på faglige forudsætninger og variationen i forskellige undervisningsformer.

Se film om flipped learning/classroom her.

Ved at omlægge et fag til et flipped learning-design, hvor eleverne i grupper arbejder i en vekselvirkning mellem teori (læringsfilm) og værksted (aktiviteter), skabes der mulighed for at eleverne kan få medindflydelse på valget af indhold og læreproces, hvilket netop er forståelsen bag involveringsmotivationen (EVA, 2016). Derved ligger der i et flipped learning- design en medtænkt inddragelse og involvering af eleverne i læreprocesserne. Modsat kræver involveringsmotivation, at eleverne deltager aktivt og at læreren netop rammesætter og tydeliggøre de involveringsmuligheder i undervisningen, ellers kan flipped learning- designet virke uoverkommeligt og ustruktureret, hvilket ikke er motivationsfremmende for eleverne. 

Desuden kan et flipped learning- design bidrage til, at eleverne kan se læringsfilmen og forstå det faglige indhold og derved opleve, at de kan se, løse og mestre opgaven. Dette vil give mere motivation til at løse kommende opgaver i en praksisnær undervisning, hvor eleverne tilpasser og selvregulerer om de skal se læringsfilmen igen,  søge hjælp eller selv finde svar.  Tilpasningen af udfordringer og differentiering vil du som lærer kunne tildele eleven ved at tilføje andre læringsressourcer som fx tekster, opgaver eller andre film. Nedenstående film viser et godt eksempel på dette.

Se en introduktion til et flipped learning/classroom-design for automatikmekanikere her. 

Eksempel 2: Padlet skaber differentieringsmuligheder og øger relationsmotivation

Når eleverne producerer digitale objekter med digitale teknologier, som fx Padlet, skabes der mulighed for at dele erfaringer, modtage feedback eller få ny viden. Ved at lade en Padlet være omdrejningspunkt for undervisningen på erhvervsuddannelsernes mekanikeruddannelser, kan eleverne eksempelvis filme hinanden to og to, når de fejlfinder, reparerer eller vedligeholder maskiner. Når det lægges op på den fælles Padlet, kan eleverne på tværs af grupperne give hinanden feedback, gode råd eller blot en tommelfinger op. Ligeledes kan læreren og den enkelte elev se den optagede filmsekvens igennem, og diskutere og ændre elevens forståelse af, hvordan opgaven skal løses. Mulighederne for at differentiere ligger dels i den digitale teknologi Padlet, og dels i elevens mulighed for selvregulering. Ved at anvende Padlets forskellige muligheder for at anvende lyd, billeder, tekst, skærmoptagelse eller filmoptagelse, kan ovenstående elevopgave med fejlfinder, reparerer eller vedligeholder maskiner løses på mange måder. Desuden vil den enkelte elev kunne se filmsekvensen og spotte fejl eller mangler, og derefter optage en lignende filmsekvens, hvor eleven har reguleret sig selv ift. seneste film.

Ved at lade Padlet være klassens fælles virtuelle opslagstavle for viden om praksis i mekanikerfaget, skabes en mulighed for fællesskab for produktion, videndeling og erfaringer. Derved dannes grundlag for, at eleven føler sig som en del af et fællesskab, der motiverer den enkelte elev til at deltage i undervisningen, fordi vedkommende bliver set, både af de andre elever og af lærerne. Eleverne involveres i forskellige læreprocesser sammen med andre, og bliver derved medskaber af undervisningen. Altså, øges elevens motivation gennem sociale og faglige relationer. 

Her kommer et eksempel på, hvad man kan lægge op på en Padlet.

Se også 4 måder at bruge padlet på.

Disclamer! På baggrund af Schreems 2 (opbevaring af data skal være på servere i Europa) er det p.t ikke muligt at anvende persondata som video, lyd, billeder, tekst om eller af elever/lærere.

Eksempel 3: Kahoot skaber differentieringsmuligheder og elevinvolvering i en klasseundervisning

Når man som lærer gennemgår et teoretisk-fagligt tema i en klasseundervisning, fx udskæringer af dyr i faget Grundtilberedning på hovedområdet Fødevarer, Jordbrug og Oplevelser på erhvervsuddannelserne, kan det være en udfordring at vide, om eleverne forstår det gennemgåede stof, eller om der er dele af undervisningen, som eleverne har brug for at få gennemgået flere gange. Med Kahoot.com, som er en digital/online quiz teknologi, vil man typisk udforme små evalueringsquizzer (summativ evaluering), og derved skabe mulighed for at teste, om eleverne svarer korrekt på de faglige områder, som man har berørt i klasseundervisningen. Men Kahoot.com kan også anvendes mere aktivt, når man gennemgår det faglige indhold i klasseundervisningen.

Eksempelvis vil man som lærer kunne udarbejde 10 quizspørgsmål om udskæring af dyr og dyrs anatomi til formidling i en klasseundervisning ud fra faglige tekster og film, som eleverne læser og ser, før de møder op til undervisningen. I undervisningen stilles de enkelte Kahoot-spørgsmål til klassen, hvorefter læreren følger op med en fælles diskussion eller en lille øvelse af netop det enkelte spørgsmåls rigtige og forkerte svar. Dette giver læreren indblik i elevernes forforståelse om emnet, og dermed gives mulighed for at differentiere diskussionen, og udarbejde mindre øvelser baseret på elevernes besvarelse af Kahoot- spørgsmålene. Kahoot anvendes derved mere som en formativ evaluering end en summativ evaluering.

Frem for en traditionel tavleformidling, hvor læreren formidler temaets indhold, vil eleverne aktivt skulle forholde sig til spørgsmål i Kahooten, og inddrages og involveres i de fælles diskussioner. Kahoot kan være en anderledes og sjov måde at arbejde med undervisningens indhold, og flere elever oplever, at deltagelse i en spændende og interaktiv Kahoot kan øge deres motivation for undervisningen. Nogle elever vil opleve en motivation ved at kunne mestre det rigtige svar i Kahoot- quizzen, samt engagere sig i Kahoots konkurrencemuligheder, da man i ”Classic Kahoot” ser en top tre over de personer, der svarer korrekt og hurtigst til hvert spørgsmål, og i ”Kahoot- Team vs. Team” kan konkurrere med hinanden i mindre grupper. Dog kan anvendelsen af Kahoot have en ikke-motivationsfremmende virkning, hvis det kun fremhæver de bedste elever i klassen. I sådanne tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at opdele eleverne i grupper og tildele grupperne diskussionstid, før de svarer, da dette kan flytte fokus mod en fælles forståelse og besvarelse.

Dertil vil nogle elever finde motivation i involveringen i de fælles diskussioner og øvelser, da disse tager udgangspunkt i Kahoot-spørgsmålet frem for længere tekster eller film. 

Hvis man til den efterfølgende undervisning lader eleverne udforme deres egne Kahoots i mindre grupper på baggrund af opsamling af viden fra fagligt materiale, vil man i højere grad kunne involvere eleverne i læreprocessen, og lade dem blive medskabere af undervisningen, og derved opnå en lyst til at lære. Eleverne gennemgår derved den samme forberedelsesproces, som læreren har været i gennem.  Derved vil eleverne også i højere grad skulle forholde sig til og forstå  den viden, som skal indgå i deres Kahoot, end blot at lytte til lærerens oplæg. Dels skal de udvælge den mest relevante viden, som skal indgå i Kahooten, og dels skal de forstå den, for at kunne forme kvalitative gode forkerte svar.

Se Kahoot her om udskæring.

I de tre eksempler anvendes tre forskellige digitale teknologier til at fremme en differentierende undervisning, der kan motivere eleverne.  Som det fremgår, er det ikke den digitale teknologi i sig selv, der fremmer motivationen, men lærerens didaktiske valg i brugen af den digitale teknologi, der kan skabe rammerne for elevernes involverings-, mestrings-, og relationsmotivation.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Peder Møgelvang Pedersen, lektor og cand.pæd. i it-didaktisk design ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Artiklen har været gennem en reviewproces med en underviser inden for området, og er redigeret af en redaktionsgruppe på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.