Artikel

Hvordan får vi erhvervsskoler og grundskoler til at mødes?

Der er brug for, at flere elever i folkeskolen ser en erhvervsuddannelse som et godt og fremtidssikret uddannelsesvalg, og folkeskolen, vejlederne og den kommunale ungeindsats har mange gode aktiviteter, der understøtter dette.

Vi ved også, at det er svært for folkeskoleeleverne, deres forældre og lærere at få de helt rigtige billeder af erhvervsuddannelsen som det gode valg, hvis ikke de møder erhvervsfagligheden. Derfor giver det god mening at få sat erhvervsfagligheden – erhvervsskolernes undervisere, lærlinge/elever og evt. virksomheder – i spil over for folkeskolen.

Men hvordan får vi mødet i stand? Hvordan får vi åbnet dørene mellem folkeskolen og erhvervsskolerne, så erhvervsfagligheden, den brede palette af erhvervsuddannelser og vejen til det gode, faglærte liv bliver en del af folkeskolernes og elevernes hverdag? Det finder I nogle eksempler på i denne artikel.

 

Introduktionskurser i 8. klasse – målret, inspirér og investér

Alle folkeskoleelever skal møde de erhvervsrettede uddannelser i 8. klasse. Erhvervsskolerne har med introduktionskurserne en enestående mulighed for at inspirere, fordi kurserne er obligatoriske. Alle, der har børn i den aldersgruppe, ved, hvor vigtigt det er at målrette aktiviteter, så de fanger de unges interesse.

 

Pointer til et godt introduktionskursus

Det er en god investering for erhvervsskolerne at prioritere introduktionskurserne, eksempelvis sådan her:

1. Planlæg forløbene grundigt, 2. Involvér, informér og samarbejd med folkeskolerne og vejlederne om forløbet, 3, Sørg for, at folkeskoleeleverne får fagets redskaber og værktøjer i hænderne, 4. Brug de dygtigste undervisere på introdagene – de er de bedste ambassadører, 4. Invitér elever, lærlinge og virksomheder med – brug eksempelvis de lokale uddannelsesudvalg, 5. Investér i tid til planlægning – ikke kun afvikling.

Nogle erhvervsskoler har gode erfaringer med at få besøg af hele folkeskoleklasser, der har egen lærer med. Det giver gode muligheder for samtaler om erhvervsuddannelserne hjemme i klassen efter besøget. Folkeskoleelever, der uden lærer og i mindre grupper indgår på grundforløbshold, bliver i højere grad observatører til undervisningen, og læreren har ikke den samme referenceramme som eleverne har efterfølgende.

 

Målretning og effekter

Danske Erhvervsskoler og Gymnasier har undersøgt effekten af intro- og brobygningsaktiviteterne, og elevernes motivation for at deltage er klart højere i 8. klasse end i 9. klasse. Det er også værd at huske på, at introduktionskurserne er en obligatorisk aktivitet for alle folkeskoleelever, og de er derfor erhvervsskolernes bedste skud i bøssen i forhold til at vise erhvervsuddannelserne frem for hele folkeskolen.

 

Hvordan fastholdes elevernes udbytte?

Når nu eleverne ér motiveret i 8. klasse, så er det vigtigt på – måske især – introforløbene, at erhvervsskolerne fokuserer på elevernes refleksion undervejs. Forløbene bør ikke tilrettelægges som isolerede begivenheder, men tænkes ind i en kontekst, så besøget på erhvervsskolen bliver en del af et længere vejledningsforløb, der udvikler elevernes evner til at reflektere over deres oplevelser. Forløbene kan hjælpe eleverne til at lære sig selv bedre at kende, uden at de bliver afkrævet et konkret valg. Overvej:

- At indlægge små pauser, hvor folkeskoleeleverne kan tale med hinanden og med skolens elever/lærlinge om, hvad de har set, hørt og mærket.

- At have en vejleder eller folkeskolelærer med, der kan tage små snakke med egne elever undervejs.

- At aftale med vejlederen/læreren, hvordan de debriefer eleverne – en struktureret opsamling i klassen eller oplevelsesdokumentation (små afleveringsopgaver eller fremlæggelser, enkeltvis eller i grupper, evt. i elevernes uddannelsesportfolio).

- At afslutte besøget på erhvervsskolen i samlet flok for at få sagt ordentligt tak for i dag.

- At tale med eleverne om erhvervspraktik og et tilbud om en personlig samtale til dem, der gerne vil vide mere.

 

Få folkeskolelærerne ud på erhvervsskolerne

En god indgang til folkeskoleeleverne er at få deres lærere med på eud- (og eux-) vognen. Flere erhvervsskoler har med held udbudt kurser til folkeskolelærere, hvor lærerne fysisk besøger erhvervsskolen, får viden om eud og eux (og videreuddannelsesmuligheder) og frem for alt møder underviserne og eleverne på de enkelte afdelinger. En del erhvervsskoler afvikler besøgene i tilknytning til introforløbene, så lærerne er med på erhvervsskolen én eller flere dage.

 

Formater og forudsætninger for folkeskolelæreres besøg på erhvervsskolen

Et samarbejde om fysiske besøg på erhvervsskolen handler i høj grad om økonomi, fordi folkeskolelærernes tid skal afsættes enten af kommunen eller af den enkelte folkeskole. Overvej derfor længden af besøget. Det kan være et særligt forløb på ½ eller 1 hel dag, eller det kan være et forløb, der er tænkt i sammenhæng med et introduktionskursus.

 

Eksemplet fra Aalborg – særbehandling på introduktionsforløbet

I Aalborg har man kørt et særligt format for folkeskolelærerne hen over en lille uge, hvor lærerne fysisk flytter sig fra folkeskolen til erhvervsskolen.

Mandag er afsat til logistisk arbejde med at få eleverne sendt godt af sted. Tirsdag, onsdag og torsdag indeholder et særligt institutionsprogram, hvor alle tilmeldte lærere besøger både stx, erhvervsgymnasiale uddannelser og eud/eux. Fredag samles alle lærerne og diskuterer udbytte og fremtidigt samarbejde med vejlederne.

Evalueringerne viser, at folkeskolelærerne har et stort udbytte af dagen, har langt mere viden om de uddannelsesområder, de har besøgt, og de er overraskede over, hvad en erhvervsskole er og kan. I Aalborg var der politisk opbakning til formatet, der var en konkret aftale mellem kommunen og UU-Aalborg, og aktiviteten var obligatorisk. Det kræver, at der afsættes tid og ressourcer, og hvis alle folkeskoler i et område skal være med, vil det være nødvendigt med en aftale på kommunalt niveau.

Det er et lidt større apparat at sætte i gang, så den enkelte erhvervsskole kan overveje at lave et partnerskab med 1-2 folkeskoler i lokalområdet om et pilotarrangement.

 

Konkrete samarbejder

De mange politiske aftaler giver gode muligheder for konkrete undervisningssamarbejder mellem erhvervsskoler og folkeskoler. Udnyt den mulighed til det alleryderste: tag for eksempel fat i erhvervsskolens mulighed for at udbyde relevante undervisningsforløb i de praktiske valgfag.

 

Kontakt til udskolingen – og udfordringer

Udskolingseleverne og deres lærere er pressede på tid og skal nå det fastlagte pensum. Derfor kan erhvervsskolerne ikke forvente, at folkeskolerne tilbyder sig selv, så her er det oplagt, at erhvervsskolerne inviterer sig selv ud på folkeskolerne – eller folkeskolelærerne ind på erhvervsskolen. Eksempelvis:

  • Tilbyd undervisning i valgfag – enten på erhvervsskolen eller i folkeskolen.
  • Deltag på forældremøder, hvor uddannelsesvalget er i fokus, så vejlederen ikke står alene med præsentationen af erhvervsuddannelserne.
  • Tilbyd praktikforløb for folkeskolelærerne hos jer.
  • Tilbyd udskolingseleverne, at de kan gennemføre deres projektopgaver med erhvervsskolen – arbejd praktisk med problemformuleringen på erhvervsskolens værksted i projektugen.

 

Undervisning på mellemtrinnet

På mellemtrinnet er der bedre muligheder for at lave samarbejder, hvor folkeskolerne kommer til jer. Eksempelvis:

  • Byg-et-hus – som kontinuerligt forløb henover 3-4 skoleår for hver klasse. Eleverne kommer tilbage hvert år og bygger videre på huset.
  • Innovationsdag/innovation camp i folkeskolen gennemføres på erhvervsskolen, hvor eleverne arbejder med innovation i praksis på værkstederne.
  • Naturvidenskabelig dag på erhvervsskolen som et led i naturfags- og matematikundervisningen.

 

Brug også virksomhederne

Erhvervsskolerne har et ganske stort netværk blandt lokale virksomheder, og de lokale uddannelsesudvalg er oplagte at bruge som løftestang. Brug dem til at planlægge virksomhedsbesøg, hvor erhvervsskolen er organisator, eller ved at invitere folkeskolerne ud på erhvervsskolen sammen med lokale virksomheder. Når virksomhederne kommer ind på skolen, er det lettere at nå rundt om flere fag og uddannelser på én dag, end når folkeskoleeleverne skal på virksomhedsbesøg .

Hvis folkeskoleeleverne kan møde dygtige lærlinge og elever på en besøgsdag, har de også nogle gode rollemodeller at spejle sig i. Brug jeres dygtigste elever og lærlinge til at demonstrere erhvervsfagligheden, når I har folkeskoleeleverne inde. Brug dem, der aktuelt er på skolen, men forsøg jer også med at invitere medaljetagerne fra Skills-konkurrencerne.

 

Det større setup – eksemplet fra Herning

Herning Kommune har valgt at lade Skillsdagen på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier være en del af introduktionsforløbet for alle kommunens 8. klasses elever. Erhvervsskolen er arrangør på dagen, og Herning Kommune bidrager med elever og kobler arrangementet til de andre vejledningsaktiviteter og undervisning. Eleverne bliver også introduceret til de øvrige ungdomsuddannelser.

Det særlige ved Herning Kommune er det store organisatoriske set-up, hvor integrationen af Skillsdagen i introduktionsforløbet blot er ét enkelt element i arbejdet med at skabe samarbejder mellem erhvervsuddannelserne og folkeskolen. Andre aktiviteter er:

- Samarbejde med erhvervsskolen om udbud af valgfaget Håndværk og Design.

- Samarbejde med Social- og Sundhedsskolen og Agroskolen om udbud af valgfaget madkundskab.

- Samarbejde mellem en folkeskole og Herningsholm om styrket praksisfaglighed.

- 'Rullende ungdomsuddannelser', hvor folkeskolelærerne besøger ungdomsuddannelserne, mens elever fra ungdomsuddannelserne underviser folkeskolens ældste elever.

Eksemplet fra Herning ér særligt, fordi det kræver, at kommunen er meget engageret og arbejder strategisk med at koble erhvervsuddannelser og folkeskole. Derfor er det ikke en øvelse, som alle erhvervsskoler eller folkeskoler kan 'copy-paste'. Men de enkelte aktiviteter er gode at hente inspiration i, hvis I som erhvervsskole gerne vil begynde et sted.

 

Kreditering

Artiklen er skrevet af Heike Hoffmann, chefkonsulent og sekretær for uddannelsesudvalget i SMVdanmark.

 

Siden er opdateret 09. december 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.