Aktivitet
Historie og organisation - Dansk Supermarked Group
Om klassiske og nye og fleksible organisationsstrukturer.
Formålet med nedenstående eksempler er at skabe sammenhæng mellem den daglige undervisning, fagets mål og caseeksamen. Byg selv videre på eksemplerne eller tilpas dem dine caseopgaver:
Eksempel 1. Klassiske organisationsstrukturer
- Redegør for de klassiske organisationsstrukturer, og kom herunder ind på deres stærke og svage sider.
Find organisationsdiagrammer for Dansk Supermarked Group
- Forklar hvilke principper 1) den øverste ledelse, 2) ferskvare indkøb og 3) Bilka´s ledelse er organiseret efter.
- Fortæl hvilke udfordringer, du ser med hensyn til koordinering mellem Ferskvareindkøb-afdelingen og Bilka´s butikker.
Eksempel 2. Nye og fleksible organisationsstrukturer
- Redegør for de nyere og fleksible organisationsstrukturer
I artiklen ”Detailgigant med turbo” på side 13 i magasinet Ledelse i udvikling 2014, 4 , kan du bl.a. læse om ”bagerprojektet”, som er et eksempel på et strategisk projekt under ledelse af udviklingsafdelingen. Projektet skal sikre højere vækst og mere tilfredse kunder i Bilka. I projektet skal de indkøbsansvarlige i Ferskvare-indkøbsafdelingen og medarbejdere fra Bilka arbejde sammen.
- Redegør for hvilken organisationsstruktur DSG her benytter sig af, og forklar hvordan projektet bliver styret.
- Forklar hvilke fordele og ulemper der typisk er ved denne organisationsstruktur.
Ressourcer
Det anbefales, at lærere og elever selv søger efter nye og aktuelle artikler, videoer og tekster på internettet.
På Salling Groups hjemmeside, kan de læse om
- Salling Groups historie
- Strategi og ledelse herunder ejerskabsstruktur
- Kerneforretning
- Finansielle nøgletal
- Publikationer
- Pressemeddelelser
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.