Aktivitet

Målgrupper og købmandskab - Sanistål

Eksempler på opgaver med lineære funktioner og lineære ligninger.

Sanistål A/S handler i også med stål. Stålpriser er meget dynamiske og ændrer sig fra dag til dag. Derfor er det et område, Sanistål har stor fokus på og investerer mange ressourcer i dette område af forretningen.

 

Eksempler på emner til caseeksamen

 

Eksempel 1: Lineære funktioner – prisfastsættelse på stål

Sanistål har undersøgt sammenhængen mellem pris og afsætning af stål blandt deres største kunder. De har fundet følgende sammenhænge. Hvis prisen pr. kg stål er 5,00 kr. bliver afsætningen 8000 kg. Er prisen derimod 6 kr. bliver afsætningen 3000 kg.

  1. Redegør kort for emnet lineære funktioner
  2. Bestemt ved grafisk løsning sammenhængen mellem pris og afsætning
  3. Beregn en forskrift der viser sammenhængen mellem pris og afsætning for stål.
  4. Giv din vurdering af modellen

 

Eksempel 2: Lineære ligninger – udbud og efterspørgsel på stål

Der har på stålmarkedet vist sig følgende sammenhænge mellem udbud af stål og efterspørgsel af stål.

Efterspørgslen kan bestemmes med følgende lineære funktion:

E(x)=-0,0002x+6,6

Udbuddet kan bestemmes med følgende lineære funktion:

U(x)=0,0006x+4,4

  1. Redegør kort for emnet lineære funktioner
  2. Bestem ved grafisk løsning ligevægtsprisen mellem udbud og efterspørgsel
  3. Bestem ved beregning ligevægtsprisen mellem udbud og efterspørgsel.

 

Siden er opdateret 01. september 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.