Artikel

Pædagogisk ledelsespraksis og professionel læring

Artiklen giver to konkrete bud på pædagogisk ledelse i praksis, der kan bidrage til øget trivsel og læring for skolens elever.

Disse bud er: Undervisningsobservationer og læringsorienteret feedback samt ledelse af professionelle læringsfællesskaber.

Fælles for de to praksismetoder for pædagogisk ledelse er at skabe rum for professionel læring. Professionel læring er en aktiv proces, hvor lærere og ledere i fællesskab undersøger sammenhængen mellem konkrete undervisningssituationer og elevernes engagement, læring og trivsel. 

Artiklen kan med fordel læses i forlængelse af Ledelse med afsæt i elevernes læring

 

Professionel læring

Professionel læring er kendetegnet ved, at eleverne er i centrum for lærernes læring. Professionel læring har det dobbelte sigte, at bidrage til umiddelbare løsninger og forbedringer af undervisningen OG opbygge lærernes kompetence til vedvarende at undersøge og forbedre egen praksis.

Den professionelle læringsproces er en cirkulær proces, der begynder og ender med elevernes læring. I processen undersøges fire spørgsmål:

  • Hvilke læringsbehov har vores elever (hvilke kundskaber og færdigheder har de brug for)?
  • Hvordan er sammenhængen mellem konkret undervisning og elevernes læring og trivsel?
  • Hvad har vi som professionelle brug for at lære og udvikle for at kunne imødekomme elevernes læringsbehov?
  • Hvordan virker nye / ændrede pædagogiske og didaktiske tiltag på elevernes læring og trivsel? (Timperley, 2018).

 

Undervisningsobservationer og læringsorienteret feedback

En af de mest effektfulde måder at praktisere pædagogisk ledelse er gennem strukturerede samtaler med lærerne. I samtalerne underøges sammenhængen mellem konkrete undervisningssituationer og elevernes læring.  Formålet er, at skabe rum for professionel læring – altså opbygge lærerens kompetence til at undersøge undervisningens effekt på elevernes læring.

Undervisningsobservationer og feedback udgør i denne sammenhæng et stærkt makkerpar. Der er i princippet ikke meget mening i at foretage observationer uden en feedbacksamtale eller omvendt.

Læringsorienteret feedback tager derfor afsæt i konkrete observationer af autentiske undervisningssituationer. Observationerne gøres derefter til genstand for en fælles undersøgelse af praksis.

 

Tre faser i læringsorienteret feedback

Feedback for professionel læring består af tre faser, der gentages over tid i fortløbende cyklus.

Før observationen afklares fokusområde for observationen, tidsramme og tidspunkt for observation og efterfølgende feedback.

Observationen kvalificeres ved, at lærer og leder sammen definerer de ønskede tegn på læring, engagement og trivsel hos eleverne. Jo mere snævert fokus er formuleret, jo nemmere er det for lederen at holde fokus og holde observationen fri af egne fortolkninger og holdninger.

Under observationen foretager leder fyldige notater. Leder noterer undervisererens handlinger, og hvordan eleverne reagerer på det læreren siger og gør. Korte observationer på ca. 20 minutter er et passende grundlag og ofte dét, der er realistisk og praktisk muligt. 

Efter observationen afsættes tid til samtale. Målet med læringsorienteret feedback er ikke at give en vurderende tilbagemelding på underviserens indsats i klassen. Formålet er at undersøge, hvordan undervisningen imødekommer elevens læringsbehov og sætte (nye) mål for lærerens læring og udvikling af undervisning.

 

Ledelse af professionelle læringsfællesskaber

En vigtig erkendelse i pædagogisk ledelse er, at undervisning med høj læringseffekt er en kollektiv bedrift og et kollektivt ansvar (Fullan, 2014). Effektfuld undervisning udspringer af lærersamarbejder der forpligter sig på at arbejde sammen om at lære af praksis. Vi taler om professionel læring i praksisfællesskaber eller professionelle læringsfællesskaber (Albrechtsen, 2013).

I en travl og kompleks skolehverdag opstår professionelle læringsfællesskaber ikke af sig selv. Tværtimod  kommer lærersamarbejde ofte til at handle om koordinering, opgavefordeling og andre praktiske drøftelser (Nielsen, 2012). Pædagogisk ledelse der gør en forskel for elevernes læring må derfor både rammesætte og facilitere professionelle læringsfællesskaber.

Rammesætning af tid og sted, handler om at skabe praktisk og organisatorisk mulighed for at lærerne kan mødes i meningsfulde praksisfællesskaber. Det kan eksempelvis. være, at lærerne omkring ét hold eller et fag mødes over en afgrænset periode. Nogle gange må leder gøre kalenderøvelsen.

Facilitering af mødernes indhold og proces betyder at leder facilitere en struktureret proces, hvor lærerne i fællesskab undersøger spørgsmålene i den professionelle læringsproces. Leders rolle er at holde undersøgelsen på sporet og stille reflekterende spørgsmål. Spørgsmålene skal bidrage til at grundlæggende antagelser om, at undervisning og læring italesættes og udfordres.

Et stærkt afsæt for læring og udvikling i professionelle læringsfællesskaber er 'data'. Data skal i denne sammenhæng forstås bredt, som informationer om elevernes læring. Det kan være kvantitative data fra skolens årlige kvalitetsmålinger, forskningsbaseret viden om læring eller data kan være korte observationer af undervisning og elevsamtaler.

 

Kreditering

Artiklen er skrevet af Anne-Birgitte Rohwedder, P.hd. studerende ved Aalborg Universitet og pædagogisk ledelseskonsulent hos Randers Social og sundhedsskole.

unpublished


Albrechtsen, T. R. (2013). Professionelle læringsfællesskaber. Fredrikshavn: Dafolo.

Fullan, M. (2014). The Principal - three keys to maximizing impact. San- Fransisco: Joeesy-Bass.

Hall, L. (2016). Ledelse og læringsudbytte - tre skoleledelsesformer. Samfundlitteratur.

Leithwood, Harris, & Hopkins. (2008). Seven strong claims about succesful school leadership. School leadership and management, s. 27-42.

Nielsen, L. T. (2012). Teamsamarbejdets dynamiske stabilitet. Aarhus Universitet: Ph.d.-afhandling.

Rohwedder, A.-B. (2019). Pædagogisk ledelse i EUD. Didaktika www. gyldendal-uddannelse.dk.

Timperley, H. S. (2018 ). Styrken ved professionel læring. Fredrikshavn: Dafolo.

 


Siden er opdateret 01. september 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.