Redskab

It som pædagogisk værktøj på erhvervsuddannelserne - inspirationskatalog

Der er tegn på, at it kan øge elevernes motivation for læring og læringsudbytte, herunder styrke undervisningsdifferentiering og kobling mellem skole og oplæring i erhvervsuddannelserne.

Ti erhvervsskoler har deltaget i forsøgs- og udviklingsprojektet 'It som pædagogisk værktøj på erhvervsuddannelserne'. og ud af dette er kommet to materialer: Et inspirationsmateriale og en vidensopsamling.

I inspirationsmaterialet præsenteres en række gode råd til, hvordan I kan anvende it-værktøjer i undervisningen. Rådene tager udgangspunkt i, hvilke organisatoriske rammer som er nødvendige, hvis it skal fungere som et pædagogisk værktøj i undervisningen. Vidensopsamlingen er henvendt til jer, som arbejder med at indføre it som pædagogisk værktøj.

De deltagende skoler har afprøvet it som pædagogisk værktøj i deres undervisningspraksis med det formål at forbedre deres praksis og skabe anvendelig viden.

Projektet peger på seks gode råd til arbejdet:

  • Overvej, hvordan læreren bedst understøtter elevernes læring
  • Brug en pædagogisk it-konsulent
  • Vær opmærksom på, at lærerne har de nødvendige kompetencer
  • Overvej, hvordang I vil gribe lærernes kompetenceudvikling an
  • Afsæt tid til forberedelse
  • Læg en plan for kommunikation med oplæringsstederne.

Find materialet

Find materialet på eva.dk

Faktaoplysninger

Materialerne er udarbejdet af EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) på vegne af FoU-programmet, som er finansieret af Børne- og Undervisningsministeriet. Materialerne er udgivet i 2017.

Læs hele resuméet af vidensopsamlingen: It som pædagogisk værktøj

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.