Artikel

Gruppearbejde gennem skærmen – sproget som redskab

Hvad kan gruppearbejde, og hvordan kan læreren sørge for, at eleverne har de rette kommunikative færdigheder, som er en forudsætning for at få det bedste ud af arbejdet?

I det virtuelle klasserum sender vi eleverne ud i gruppearbejde igen og igen, nogen gange måske uden at have gjort os tanker om hvorfor? Vores sprog og det vi taler om er afgørende for, hvilke muligheder vi kan få øje på. 

 

Læring ved gruppearbejde  

Flere læringsteorier peger på, at elever opnår et større læringsudbytte, når de arbejder sammen i grupper. Det sker ud fra en erkendelse af, at når læring organiseres i grupper, bliver læringens indhold mindre reproduktivt.

Elevernes drøftelser af forskellige perspektiver gør det muligt, at læringens indhold i stedet bliver på et højere forståelsesmæssigt, kritisk og refleksivt niveau, fordi den enkelte i højere grad udfordres af de andres udsagn. For at opnå dette højere forståelsesmæssige, kritiske og refleksive niveau, kræver det et bevidst lederskab.

 

Læring kræver lederskab

Læring gennem deltagelse i gruppearbejde giver eleverne mulighed for aktiv medvirken og medbestemmelse, involvering i relevante problematikker og kritisk refleksion.

For at muliggøre, at hver enkelt gruppemedlem får adgang til at deltage i arbejdet, er det nødvendigt, at alle har de nødvendige kommunikative færdigheder. Om eleverne har det, må vurderes ved hvert optag. Uanset elevernes færdigheder er det afgørende, at læreren er eksemplarisk i forhold til det ønskede læringsmiljø, der skal være i grupperne.   

 

Vær eksemplarisk 

Tillid samt åben og fordomsfri kommunikation er centrale elementer for et velfungerende gruppearbejde.

Læreren skal, som nævnt, være eksemplarisk i forhold til det læringsmiljø, som ønskes ude i gruppearbejdet. Eksemplarisk i forhold til at være inviterende og inkluderende i sit sprogbrug og i sin fremtrædelsesform. Fortælle at alle spørgsmål, opmærksomheds- og kritikpunkter er af stor vigtighed.

Når vi forsøger at forstå, hvad der bliver fortalt os, tolker vi samtidig på de nonverbale signaler, der bliver formidlet. Det betyder, at vi tolker på ansigtsudtryk, blikretning, fysisk fremtoning, nærhed og kropslig orientering. Læreren skal altså både i sit sprog og kropssprog – også gennem skærme -  signalere rummelighed og fordomsfrihed.

Yderligere må læreren være bevidst om ordvalget i sine svar på elevernes udtrykte perspektiver. Bruger læreren et værdiladet ordvalg som for eksempel ’Det er et relevant perspektiv…’, så ligger der en tolkning i det, som bevist eller ubevidst kan være med til at styre elevernes forståelse af, hvad der har større eller mindre værdi. I stedet kan læreren med fordel vælge at anerkende alle perspektiver ved for eksempel at sige ’tak…’, ’det hænger også sammen med… ’ eller ’er der nogen som har noget supplerende til det…’. 

 

Kommunikative værktøjer til eleverne

Vi kan ikke forvente, at eleverne har de nødvendige kommunikative forudsætninger for at imødekomme kravet om åben og fordomsfri kommunikation. Læreren kan hjælpe eleverne på vej ved at præsentere kommunikative værktøjer for dem. Et værktøj kan være præsentation af spørgsmålstyper, der åbner op for dialogen fremfor at være begrænsende og afgrænsende. Spørgsmål som for eksempel starter med ’hvordan’, ’på hvilken måde’, ’hvornår’. Et andet værktøj kan være at lære eleverne at koble sig på den andens udsagn, så antagelser og ideer udveksles.

Eksempler på dette er ’I forlængelse af…’, ’Supplerende til…’, eller 'Et andet perspektiv på det er…’.

Ønsket med gruppearbejdet er, som nævnt, at eleverne opnår et højere forståelsesmæssigt, kritisk og refleksivt niveau. Derfor er det centralt, at samtalen i gruppen ikke konvergerer for tidligt eller divergerer på en uhensigtsmæssig måde.

Konvergerer betyder i denne sammenhæng, at eleverne ikke får drøftet alle mulige perspektiver på den aktuelle opgave og dermed ikke kommer hverken bredt eller dybt nok i deres besvarelse af opgaven. Med divergerer menes, at gruppearbejdet går i stå, så eleverne ikke kan komme videre i deres arbejde med opgaven. I begge tilfælde må læreren facilitere gruppearbejdet, så eleverne kommer godt videre i deres fælles arbejde ved at indtage en vejledende og koordinerende rolle. 
 

Spørgsmål til dialog

  • Hvordan ser vi, at …

  • På hvilken måde kan vi…

  • Hvornår mener vi …

  • Hvilke muligheder giver ….

Koble sig på andres udsagn

  • I forlængelse af…

  • Supplerende til…

  • Et andet perspektiv på det er …

  • I tråd med …

 

Læringsindholdets overordnede ramme

Viden og mening omkring opgaven sker i gruppearbejdet eleverne imellem. Læreren kan dog med fordel beskrive de overordnede rammer for den opgave, som eleverne skal arbejde med, så det er klart og tydeligt, hvilke krav, der stilles til gruppearbejdet.

Overordnede rammer kan for eksempel være antallet af emner, der skal behandles, hvilke emner eleverne skal arbejde med samt opgavens deadline. Det skal yderligere være tydeligt for eleverne, hvordan og hvornår de kan forvente at modtage vejledning fra læreren.

 

Roller i gruppearbejdet

Som nævnt kræver læring lederskab, og det lederskab kan eleverne godt selv bidrage til i gruppearbejdet. Gruppen kan eksempelvis beslutte, at de arbejder med forskellige typer af roller, som hver især varetager en bestemt funktion.

En rolle kan for eksempel have ansvaret for, at alle får mulighed for at sige noget, at planen for dagens arbejde overholdes i forhold de emner, som er sat på. En anden rolle kan være at sikre, at alle beslutninger nedskrives i et referat. En tredje rolle kan være tidsstyrer. Rollerne kan gå på skift, så alle bliver fortrolige med, hvad den enkelte rolle og funktion kræver. Det er en måde at få involveret alle gruppens medlemmer, så ansvar er fordelt på alle og ikke på få.

 

Digital norm

Når et gruppearbejde foregår virtuelt, er kommunikationen alene betinget af det, gruppemedlemmerne kan se og høre.

Mængden af visuelle og auditive sociale signaler er derfor begrænset i forhold til et gruppearbejde, hvor alle er fysisk placeret sammen. Læreren må derfor anbefale, at eleverne har tændt deres kamera, når de arbejder sammen. Med slukkede kameraer fjernes muligheden for at aflæse mimik og anden kropsligt udtryk, hvorved tilliden til de andre i gruppen risikerer at blive svækket.

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Bitten Næsted Hansen, Fagkonsulent

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.