Artikel

Digitale teknologier i undervisningen på EUD – hvordan?

Artiklen præsenterer DigiTek-modellen, der er et redskab til at analysere, hvordan tre overordnede kontekster bør kobles til den digitalt didaktiske tilrettelæggelse af undervisning. 

DigiTek-modellen er skabt i forbindelse med en undersøgelse af erhvervsuddannelsernes digitale omlægning af undervisningen under coronapandemien (Christensen & Hersom 2020).

Modellen gør lærerteams opmærksomme på alle relevante aspekter omkring anvendelse af digitale teknologier på en erhvervsskole.

Formålet med modellen er at kunne analysere anvendelsen af nye digitale teknologier i spændingsfeltet mellem uddannelses-, undervisnings- og læringsteknologi. I denne artikel anvendes modellen i et lærerperspektiv, så jeres team kan arbejde bedre og mere helhedsorienteret med digital didaktik.

 

DigiTek-modellen

© Christensen, Jan

 

Uddannelses-, undervisnings- og læringsteknologi udgør de tre overordnede kontekster i modellen. De er delvist koblet til hinanden og er underlagt nogle overordnede rammefaktorer. Lærernes, elevernes og ledelsens forskellige perspektiver på anvendelsen af digitale teknologier er som udgangspunkt knyttet til hver af de tre kontekster.

Modellen består af 8 delområder (A-H). Denne artikel beskriver de enkelte områder med størst vægt på dem, der ligger tættest på den didaktiske tilrettelæggelse af undervisningen i lærerteamet. Artiklen slutter med 8 spørgsmål – ét til hvert enkelt delområde - som I kan overveje, når I ønsker at tilrettelægge undervisningen mere digitalt.

 

Rammefaktorer (A)

Skolen er underlagt nogle politiske, økonomiske, sociale og teknologiske rammefaktorer, som delvist har betydning for tilrettelæggelsen af undervisningen. Samfundsmæssige faktorer, der helt overordnet påvirker planlægning af jeres undervisning med digitale teknologier, kan skitseret sådan:

Politisk set er formålet med erhvervsuddannelserne bestemt ved at skulle imødekomme blandt andet arbejdsmarkedets behov for kvalifikationer med hensyn til den teknologiske udvikling (Børne- og Undervisningsministeriet, 2019 §1, stk. 4).

Økonomisk set er hele velfærdssystemet, herunder uddannelser, i Danmark underlagt et krydspres med kvalitetsmæssige forventninger om at yde både bedre og billigere ydelser. Anvendelsen af digitale teknologier anset som en fundamental faktor i bestræbelserne på at indfri forventningerne om bedre kvalitet (Majgaard 2013).

Socialt set bliver samfundet i stigende grad individualiseret og præget af mere ulighed og konkurrence, hvilket stiller staten, herunder uddannelsessystemet, over for store udfordringer med at sikre samfundets sammenhængskraft (Illeris 2014; Pedersen 2011). Denne tendens kan generelt blive forstærket af mere digitalisering i undervisningen (Christensen & Hersom 2020). Det bør I være opmærksom på i lærerteamet og i forlængelse heraf integrere sociale elementer i læringsaktiviteterne med fokus på samarbejde mellem eleverne.

Teknologisk set har digitaliseringen udviklet sig med eksponentielt stigende hastighed gennem de seneste 5-10 år, hvilket har medført den såkaldte 4. industrielle revolution med tilhørende fænomener som fx robotteknologi, kunstig intelligens, 3D-print, Big Data og adaptive, personaliserede læringsformer (se boksen nedenfor) (Geissbauer, Reinhard, Stefan Schraur 2014; Vrscaj 2016).

 

Uddannelsesteknologi (BCD)

Uddannelsesteknologi er betegnelsen for de teknologier, ledelsen på uddannelsesinstitutioner anvender til at kommunikere digitalt. Det sker eksternt med uddannelsesinstitutionens interessenter fx gennem skolens hjemmeside og sociale medier – og det sker internt, fx gennem digitale platforme som fx LMS. Uddannelsesteknologi relaterer sig både til skolens digitale strategi og strategiske mål for digitaliseringen (Område B) (Undervisningsministeriet, 2015), til adaptive, personaliserede læringsteknologier (Område C), samt til digital kapacitet og kompetenceudvikling (Område D).

Adaptive, personaliserede læringsteknologier

Digitale teknologier, der gør det muligt at udføre realtidsanalyse af de store datamængder fra elevernes præstationer. Baseret på denne analyse kan en adaptiv, personaliseret læringsteknologi identificere den enkelte elevs styrker og svagheder og på baggrund heraf automatisk opbygge et læringsforløb, der særligt imødekommer disse (Deloitte 2018). Se videoen her for en uddybende forklaring: https://www.youtube.com/watch?v=JsjgJhaz_jQ (Danmarks Tekniske Universitet 2020).

 

Digital kapacitet

Ressourcer, der har som formål at fremme anvendelsen af undervisningsteknologi og læringsteknologi. Det kan for eksempel være skolens digitale netværk, læringsplatforme og digitale læremidler, men der kan også være tale om menneskelige ressourcer, som for eksempel it-didaktiske konsulenter.

 

Læringsteknologi (E)

Selv om der gennemføres uddannelse og undervisning er det desværre ikke altid ensbetydende med at eleverne lærer noget. På samme måde adskiller læringsteknologi sig fra uddannelses- og undervisningsteknologi.

Læringsteknologi (Område D) handler om, hvordan eleverne påvirker, bliver påvirket og interagerer med de nye digitale teknologier, som sættes i spil i forbindelse med undervisning og læring. Det er i den forbindelse væsentligt, at aktiviteterne tager udgangspunkt i deltagerforudsætninger.

Deltagerforudsætninger

Inddragelse af digitale teknologier individualiserer som regel undervisningen. Det kan være motiverende for den enkelte elev og understøtte elevens læreproces. Det stiller nogle særlige krav til elevernes engagement, viden, færdigheder og kompetencer. Desuden er det selvfølgelig væsentligt, at elevernes digitale ressourcer og devices opfylder de nødvendige krav for at kunne deltage optimalt.

 

Undervisningsteknologi (FG)

Undervisningsteknologi handler om, hvordan I som lærere agerer pædagogisk-didaktisk i takt med udviklingen af de nye teknologiske muligheder. Det handler om at udnytte de læringsmæssige potentialer, blandt andet i form af øgede muligheder for at følge og understøtte elevernes læring, trivsel og motivation. Desuden giver undervisningsteknologi mulighed for at arbejde med nye former for kobling til og simulering af arbejdspraksis (VR/AR) i det konkrete erhverv.

Den bedst mulige udnyttelse af teknologien sker gennem ændring og omskabelse af undervisningsformerne, hvor den nye teknologi muliggør undervisningsformer, der ikke var mulige uden teknologien (Puentedura 2014). I mange tilfælde bør der derfor ske en redidaktisering af undervisningen. I den forbindelse bør synkrone og asynkrone elementer (se forklaring i nedenstående boks) tænkes sammen på en hensigtsmæssig måde i tilrettelæggelsen af undervisningen, fx gennem Flipped Classroom-metoden (Børne- og Undervisningsministeriet 2020).

Flere undersøgelser peger desuden på, at praksisnærhed og feedback i undervisningen på erhvervsuddannelserne bør prioriteres højt (Christensen & Hersom 2020; Danmarks Evalueringsinstitut 2017). Det er væsentligt, at I tænker disse områder ind i jeres didaktiske overvejelser, og I kan muligvis med fordel opdele undervisningen i sekvenser med forskellige former for mål, indhold, undervisningsform og anvendelse af teknologi. Et skema kan hjælpe jer til at få et samlet overblik over, hvordan undervisningsforløbets enkelte dele hænger sammen indholdsmæssigt og teknologisk, og hvordan I har varieret forløbet med hensyn til undervisningsformer:

  Sekvens 1 Sekvens 2 Sekvens 3 Sekevens 4
Mål/Indhold Introduktion til dagens opgave

Optagelse, redigering og deling af video om dagens arbejde i værkstedet

Elev-elev-feedback med udgangspunkt i videoer Opsamling på læringsaktiviteter
Form Introduktion til dagens opgave Individuelt elevarbejde Gruppearbejde

Lærerstyret feedback på individuelt niveau, gruppeniveau og holdniveau

Teknologi Præsentations-program og lærerproduceret video

Smartphone, videoredigeringsapp og digital platform / portfolio

Peergrade og digital platform / portfolio Præsentationsprogram og digital platform

 

Redidaktisering

At planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen på en anden måde end normalt. I forbindelse med omlægning fra fysisk til digitalt baseret undervisning indeholder den såkaldte SAMR-model 4 niveauer af redidaktisering:

  1. Erstatning (Substitution): Den digitale teknologi erstatter den fysiske undervisning uden funktionelle ændringer. Man sætter strøm på det, man gør i forvejen.
  2. Udvidelse (Augmentation): Anvendelsen af den digitale teknologi er en direkte erstatning med funktionelle forbedringer.
  3. Ændring (Modification): Anvendelsen af den digitale teknologi medfører betydelige ændringer af undervisningen.
  4. Omskabelse (Redefinition): Den digitale teknologi muliggør undervisningsformer, der ikke var mulige uden teknologien.

Synkron og asynkron undervisning

  • Synkron undervisning: Alle deltager samtidig i samme undervisningsrum.
  • Asynkron undervisning: Den enkelte deltager i sit eget tempo uafhængigt af tid og sted.

Flipped Classroom

Metode, hvor eleverne forbereder sig asynkront med gennemgang af stof – ofte i form af lærerproduceret videomateriale. Den efterfølgende synkrone undervisning sammen med læreren og de andre elever kan dermed anvendes til at fremme det sociale element i arbejdet med opgaver knyttet til stoffet.

 

Helhedsorienteret anvendelse af DigiTek-modellen (H)

Som nævnt indledningsvist er det DigiTek-modellens formål at gøre opmærksom på alle aspekter omkring implementeringen af digitale teknologier i uddannelse, undervisning og læring.

DigiTek-modellen kan dermed gøre jer opmærksomme på følgende relevante spørgsmål til den didaktiske tilrettelæggelse af undervisningen med digitale teknologier:

  • A: Hvordan tager jeres undervisning hensyn til de politiske, økonomiske, sociale og teknologiske rammefaktorer? Hvordan sikrer I fx, at alle eleverne lærer mest muligt, og at de mere udfordrede elever ikke bliver tabt, når undervisningen bliver mere digital og individualiseret?
  • B: Hvordan relaterer jeres undervisning sig til skolens digitale strategi og/eller til de strategiske mål for digitaliseringen på skolen (hvis skolen har nogen)?
  • C: Udnytter I adaptive, personaliserede læringsteknologier i jeres undervisning – og i givet fald hvordan?
  • D: Hvordan udnytter I skolens digitale kapacitet og de digitalt didaktiske kompetenceudviklingsaktiviteter, I (muligvis) har gennemført?
  • E: Hvad er elevernes forudsætninger for at deltage i undervisningen, og hvordan tager undervisningen hensyn til disse?
  • F: Hvordan planlægger I undervisningen bedst muligt i sekvenser, så den sigter mod målene herfor?
  • G: Hvordan gennemfører og evaluerer I undervisningen bedst muligt med hensyn til at udnytte de digitale teknologier synkront og asynkront? Hvordan inddrages praksisnære elementer i undervisningen, og hvordan sørger I for, at eleverne får feedback på individuelt, gruppe- og holdniveau?
  • H: Hvordan anvender I skolens digitale platforme og kvalitetssikrede læremidler i tilrettelæggelsen af undervisningen, sådan at den tager hensyn til alle ovenstående spørgsmål (A-G)?

 

Kreditering

Artiklen er skrevet af Jan Christensen, der er adjunkt ved Nationalt Center for Erhvervspædagogik på Københavns Professionshøjskole.


Børne- og Undervisningsministeriet. (2019). Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Børne- og Undervisningsministeriet. (2020). Introduktion til “Flipped Classroom.” EMU.

Christensen, J., & Hersom, H. (2020). Onlineundervisning under coronakrisen. ucviden.dk [30.03.2021] https://www.ucviden.dk/da/publications/onlineundervisning-under-coronak…

Danmarks Evalueringsinstitut. (2017). It som pædagogisk værktøj på erhvervsuddannelserne. eva.dk [30.03.2021] https://www.eva.dk/ungdomsuddannelse/it-paedagogisk-vaerktoej-paa-erhve…

Danmarks Tekniske Universitet. (2020). KomDigital: Trends inden for e-læring. youtube.com [30.03.2021] https://www.youtube.com/watch?v=JsjgJhaz_jQ

Deloitte (2018). Analyse af markedet for digitale læremidler på ungdomsuddannelser. uvm.dk [30.03.2021] https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf18/180601-bilag-4--delo…

Geissbauer, Reinhard, Stefan Schraur, V. K. & S. K. (2014). Industry 4.0 – Opportunities and Challenges of the Industrial Internet.

Illeris, K. (1999). Læring : aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx (1. udgave,). Roskilde Universitetsforlag.

Illeris, K. (2014). Læring i konkurrencestaten:-kapløb eller bæredygtighed. Samfundslitteratur.

Majgaard, K. (2013). Offentlig styring. København: Hans Reitzels Forlag.

Pedersen, O. K. (2011). Konkurrencestaten, 1. udgave, 5. oplag. København: Hans Reitzels Forlag.

Puentedura, R. R. (2014). Building Transformation: An Introduction to the SAMR Model. hippasus.com [30.03.2021] http://www.hippasus.com/rrpweblog/archives/2014/08/22/BuildingTransform…

Undervisningsministeriet. (2015). Strategi for den digitale erhvervsuddannelse. praxis.dk [30.03.2021]  https://master.praxis.dk/pluginfile.php/2449302/mod_book/chapter/132853… for den digitale erhvervsuddannelse marts 2015.pdf

Undervisningsministeriet. (2020). Introduktion til “Flipped Classroom.” emu.dk [30.03.2021]  https://emu.dk/eud/it-og-digitalisering/digitale-metoder/introduktion-t…

Undervisningsministeriet, B. (2019). Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. retsinformation.dk [30.03.2021] https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1619

Vrscaj, D. (2016). An OECD horizon scan of megatrends and technology trends in the context of future research policy.


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.