Artikel

Undgå phishing og gør det rigtige

Phishing bruges til at få fortrolige og personlige oplysninger via eksempelvis mails, sms’er, hjemmesider og sociale medier.

Viden om phishing og handlemuligheder er vigtig for, at eleverne færdes sikkert på nettet. Her kan du som underviser spille en vigtig rolle.

 

Hvad er phishing

Phishing kan defineres som online elektronisk identitetstyveri. Tyveri af elektronisk identitet kan føre til en underminering af elektronisk handel og digital forvaltning. Hvis forbrugere borgere og virksomheder bliver utrygge ved at anvende deres elektroniske identitet. Derfor er det vigtigt, at virksomheder, borgere lærer og ledere i uddannelsessektoren tager phishing truslen alvorligt.

Beskeder og mails kan være falske og have til formål at lokke fortrolige oplysninger eller penge ud af dig. Det er ikke kun på mail og telefon, men også på Facebook og andre sociale medier, at phishing forekommer.

Tidligere var det nemmere at gennemskue falske beskeder og mails, fordi de for eksempel var skrevet på dårligt dansk. Nu er bagmændene mere professionelle, og de finder hele tiden nye metoder.

Nogle phishing-mails forsøger at få dig til at give oplysningerne ved at skrive, at du har oplyst forkert adgangskode til PayPal eller verified by Visa, og du skal forny den. Det skal du ikke!

Andre phishing-mail tager selv for sig af retterne. De indeholder et link, og hvis du klikker på det, bliver der lagt et program på din computer, som kan afkode dine adgangskoder med mere.

 

Hvad kan du gøre i tilfælde af phishing

  • Hvis du ved, det er phishing, så slet straks mailen eller beskeden.
     

  • Hvis du er i tvivl, så tjek afsender adresse eller nummer. Du kan eventuelt google det og se, om der kommer advarsler frem.
     

  • Hvis du har en meddelelse med et link, så kan du normalt køre musen hen over linket uden at trykke på musen, her kan du se, om linket også linker til det du forventer.
     

  • Husk, at de fleste virksomheder, som har adgangskoder og lignende, normalt ikke vil kontakte dig med en neutral mail eller sms, hvis der opstår problemer.
     

  • Kontakt virksomheden eller personen, der står som afsender og spørg, om de har sendt meddelelsen. Virksomheder vil gerne advares, hvis der er falske meddelelser i omløb med deres navn. Dine venner vil gerne vide, hvis deres mailkonto er blevet hacket. Kontakt dem aldrig via den meddelelse, der kan være falsk, men brug dine normale kontaktoplysninger på dem.
     

  • Hvis skaden er sket, og du har givet de oplysninger, du blev bedt om, så spær straks kontoen eller virksomheden. Hold øje med dine konti og kontakt banken eller virksomheden, hvis der er tegn på uregelmæssigheder.
     

  • Hvis du har klikket på et link ved en fejl og straks opdager det, kan du forsøge at minimere skaden ved straks at koble computeren af nettet. Kontakt en ekspert med henblik på at få renset din computer.

 

Kreditering

Materialet er udarbejdet af Københavns Professionshøjskole i 2019.

Siden er opdateret 01. september 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.