Eksempel fra praksis

Fysisk træning i undervisningen

Her finder du eksempler på øvelser og træning med særligt sigte på de fysiske krav, som eleverne møder i forbindelse med deres arbejde. Det kan være krav til fysisk styrke, til balanceevne og kropsbevidsthed, arbejde i akavede stillinger og lignende.

Det tre film nedenfor er del af materialet Motion, sundhed og trivsel . 26 filmklip fra forskellige skoler og uddannelser giver bud på, hvordan man kan integrere bevægelse og fysisk aktivitet i erhvervsskolens undervisning og skolemiljø. Produceret af Stig Guldberg. 

 

Om filmene med fokus på trænings- og arbejdsteknikker

  • Inspiration til øvelser og træning relateret til elevernes hverdag
  • Fokus på elevernes arbejdsstillinger 
  • Eleverne behøver ikke klæde om til idrætstøj 
  • Når motion og fysisk træning skal integreres i den ordinære undervisning er det vigtigt at se mulighederne frem for begrænsningerne i de rammer og omgivelser, man har. Et værksted, et teorilokale, trapper eller en udendørs parkeringsplads kan med lidt fantasi danne ramme om øvelser og lege 
  • I valget af øvelser og discipliner er det en god idé at prioritere ting, der har en bred appel til eleverne. Handler det om et hold med både drenge og piger skal øvelserne appellere til begge køn. 
© Stig Guldberg, Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) - Metropol

Forebyggelse af skader

I arbejdet som automekaniker udsættes kroppen for vanskelige vrid og akavede arbejdsstillinger, som kræver en god fysik. Men værkstedet kan med lidt fantasi bruges som ramme for fysisk træning.

© Stig Guldberg, Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) - Metropol

Erhvervsfaglige problemstillinger

Eksempler på øvelser og træning i værkstedet, som styrker kroppen og forebygger fysiske skavanker.

© Stig Guldberg, Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) - Metropol

Kropsbevidsthed

Den fysiske træning listes ind med balanceøvelse på bolde. Det giver stor kropsbevidsthed, som er en forudsætning for arbejdet med heste. Der trænes også faldteknik.

Siden er opdateret 31. juli 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.