Eksempel fra praksis

Motion, sundhed og trivsel

26 filmklip fra forskellige skoler og uddannelser giver bud på, hvordan man på en god måde kan integrere bevægelse og fysisk aktivitet i erhvervsskolens undervisning og skolemiljø og derved fremme elevernes trivsel, læring og sundhed.

Om filmene

Her kommer vi rundt i forskellige læringsmiljøer, vi ser eksempler på god praksis og vi hører lærere, ledere og elever fortælle og kommentere. Filmklippene har for eksempel fokus på, hvordan bevægelse kan inddrages i undervisningen og skolemiljøet, sociale aktiviteter, sund kantinemad, rygepolitik m.m.

Der er lagt vægt på eksempler, der viser

  • hvordan bevægelse og fysisk træning kan integreres som del af undervisningen og skolemiljøet på erhvervsskoler,
  • hvordan aktiviteter med bevægelse kan fremme trivslen, samværet og det sociale miljø,
  • hvordan man på en kreativ måde kan udnytte skolernes eksisterende rammer og muligheder,
  • hvordan man indfører sund kantinekost, som eleverne synes om,
  • hvordan man kan arbejde med bevægelse på en anden måde end i den traditionelle idræt, og
  • hvordan man kan arbejde med sundhedsaspektet som en del af læringsmiljøet på en erhvervsskole.

Kreditering

Tilrettelæggelse, instruktion og manuskript: Stig Guldberg, Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) - Metropol 2012.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.