Aktivitet

Uddannelse - Dansk Supermarked Group

Forslag til opgaver, der inddrager uddannelses- og karrieremuligheder i koncernen.

    I Dansk Supermarked Group foregår elevuddannelsen både ude i butikkerne, på kontorerne og på Bøgehøj, som er Dansk Supermarked Groups eget kursuscenter beliggende i Ebeltoft.

     

    Eksempel 1 - Planlæg et åbningsevent

    Netto giver deres elever mulighed for at tage en del af hovedforløbet i udlandet. Det benytter du dig af, for Netto går ikke kun op i uddannelsen af elever, men går også op i deres fremtid. Nu er du ansat i Netto i dit drømmeland.

    Planlæg en åbningsevent for den butik, som du er med til at åbne i Tyskland/Frankrig/Spanien.

    • Inden du går i gang med planlægningen af åbningseventen, udskriver du en konkurrence om den bedste idé til indholdet af åbningseventen blandt butikkens ansatte.
    • Lav et udkast til konkurrencen og forklar hvad den går ud på.
    • Inddrag lokale kunstnere til åbningsfesten.
    • Begrund dine valg af kunstnere.
    • Begrund dit valg af økologisk mad/frugt til eventen.
    • Redegør for hvilke produkter, der ville blive serveret ved en lignende åbningsevent af en Netto i Danmark.

     

    Øvrige eksempler på emner til caseeksamen

    • Din butikschef beder dig planlægge en aften for de ansatte i butikken, hvor du fortæller om den danske elevuddannelse, herunder hvad det betyder ”at gå på tre ben”, og hvilke fokuspunkter, du som elev skal efterleve.
       
    • Lav en PowerPoint præsentation om elevuddannelsen i Dansk Supermarked Group – både for detailhandelselever samt for handels- og kontorelever. Du skal nævne karrieremuligheder. PowerPoint præsentationen skal vises til kommende elever på relevante skoler.
       
    • Du får lov til at lave et YouTube klip, hvor du præsenterer, hvordan det er at være handels- og kontorelev i Dansk Supermarked Group. Husk at inddrage hvad Dansk Supermarked Group gør for at integrere elever fra andre kulturer.
       
    • Du er blevet kåret til Årets elev i Netto i udlandet. Butikkerne lægger altid en præsentationsvideo på intranettet, hvor årets elev præsenterer sig selv. Fordi du kommer fra Danmark, beder din chef dig sammenligne unge i Danmark med unge i dit nuværende land – kom ind på din passion for økologi, dine boligforhold i Danmark, brugen af de sociale medier, SU, kørekort, rygning og rygeregler i Danmark.
       
    • Som kontorelev/salgsassistent på det nystartede kontor/i den nystartede butik i Tyskland/Frankrig/Spanien bliver du bedt om at stå for planlægningen af en introaften, en event, hvor journalister fra de lokale dagblade bliver inviteret til at komme og få stillet deres nysgerrighed med hensyn til B2G samarbejdet med de lokale økologiske fødevareproducenter og repræsentanter for hospitaler og børnehaver.

     

    Ressourcer

    Det anbefales, at lærere og elever selv søger efter nye og aktuelle artikler, videoer og tekster på internettet.
    Nedenstående links stammer fra Salling Groups hjemmeside:

    Siden er opdateret af emu-redaktionen
    Rettigheder:

    Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
    Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.