Forskning og viden
Mod en tættere kobling mellem skole og oplæring
Erfaringer fra 21 forsøgs- og udviklingsprojekter giver viden om hvilke former for koblinger, der kan styrke elevernes læring på tværs af skole og oplæring.
Formål
Modelprogrammet skal understøtte produktionen af sikker viden og er en del af Børne- og Undervisningsministeriets strategi for forsøgs- og udviklingsarbejde, der omfatter alle ministeriets uddannelsesområder.
Hovedpointer
- Der er generelt skabt muligheder for bedre koblinger mellem skole og oplæring, der har en positiv effekt på elevernes motivation for teori.
- Kvaliteten i elevernes samlede uddannelsesforløb er løftet, og der er skabt grobund for erhvervsfaglig udvikling for eleverne i såvel virksomhederne som på skolerne.
- Forsøgene peger på, at det er muligt at foretage dette løft gennem fokus på indsatser på individniveau og strukturniveau.
- Rapporten peger på, at der er skabt mere dialog og kommunikation mellem skole og oplæring, hvilket har givet anledning til at italesætte og tydeliggøre indforståede faglige begreber og forståelser.
- Denne styrkede fælles referenceramme har haft en afsmittende effekt på eleverne, der får øjnene op for flere sammenhænge og bliver i stand til at se uddannelsen som en helhed.
- Derudover peger rapporten på, at elevernes motivation for særligt de generelle og brede teoretiske perspektiver kan styrkes ved at arbejde med tydelighed omkring relevansen og meningen af disse perspektiver, eksempelvis i forhold til kvaliteten af elevernes afsluttende prøver.
Find rapporten
Faktaoplysninger
Af Arnt Louw. Rapporten er udgivet af CeFU (Center for Ungdomsforskning) i 2015.