Forskning og viden
Grundforløb på erhvervsuddannelserne tre år efter reformen
Denne rapport den femte i følgeforskningsprogrammet til eud-reformen. Rapporten sætter fokus på grundforløb på erhvervsuddannelserne tre år efter reformen og følger op på en tidligere rapport fra 2017.
Rapporten viser blandt andet, at erhvervsskolerne især har arbejdet med de strukturelle elementer i reformen, herunder de nye adgangs- og optagelsesprocedurer og den nye struktur med to frem for ét grundforløb. Derimod er der fortsat et stykke vej i implementeringen af nye måder at tilrettelægge og gennemføre undervisning på samt i indsatsen for at skabe mere attraktive uddannelsesmiljøer for både unge og voksne.
Rapporten omhandler følgende seks reforminitiativer, som er centrale for grundforløbene:
- Mere og bedre undervisning
- Enklere struktur og mere overskuelighed
- Fokusering af vejledningsindsatsen
- Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø
- Klare afgangskrav
- Erhvervsuddannelse til voksne (EUV)
Om følgeforskningsprogrammet
- Følgeforskningsprogrammet gennemføres af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Danmarks Statistik fra 2015-2020.
- Rapporten bygger på spørgeskemadata indsamlet i efteråret 2018 blandt elever, undervisere og ledere på et repræsentativt udsnit af erhvervsuddannelsesinstitutioner i Danmark.
- Formålet med følgeforskningsprogrammet er at følge op på implementering og foreløbige resultater af eud-reformen 2015, der udspringer af Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser.
- Der udkommer i alt seks rapporter i følgeforskningsprogrammet, hvoraf Grundforløb på erhvervsuddannelserne tre år efter reformen er den femte. Alle rapporter kan findes på uvm.dk.
Læs mere om følgeforskning til eud-reformen på uvm.dk her
Find rapporten
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.