Aktivitet

Aktiedysten – Hvem er den bedste investor?

Investeringsspillet er en simulation af rigtige aktiemarkedshandligner, hvor eleverne kan øve sig i at investere i en portefølje med fiktive penge.

Målgruppe: Finansiering niveau C, hhx, eud, eux

Omfang: Det anbefales at spillet skal køre i mindst 2 uger, for at få den mest realistiske oplevelse.

Om aktiedysten

Lad eleverne selv erfare hvad aktiemarkedet er, og hvad det vil sige at investere i aktier. Følg investeringerne og konkurrér i klassen om at blive den bedste investor.

Aktiedysten er et gratis investeringsspil, hvor eleverne kan:

  • Konkurrere mod klassekammeraterne og finde den bedste investor
  • Lave porteføljer til at holde øje med hvordan en investering ville have gået
  • Lære at investere uden at tabe reelle penge
  • Afprøve investeringsstrategier

På Aktiedysten bruges fiktive penge men faktiske kurser fra de forskellige markeder. Der kan investeres og dermed konkurreres i flere markeder. L.æs mere om markederne her

Planlægning/overvejsler

Inden spillet starter, vil det være en god ide´ at gennemgå de centrale børs- og aktiebegreber, herunder aktiver, portefølje, valuta, diversificering, fond, udbytte.

Se eventuelt Investerings-ABC her.

Tilrettelæggelse

Spillet kan indgå som en del af et PBL-forløb, hvor eleverne får opgaven at finde ud om, det er en god idé at investere i aktier fremfor at have pengene stående på en bankkonto.

Eleverne kan oprettes som grupper i spillet, sammensætte en startportefølje og efterfølgende fx investere i mindst én dansk aktie, der plejes i en periode. Eleverne kan i PBL-forløbet afslutningsvist analysere den bedste og dårligste investering.

Gå til spillet

Du finder spillet på aktiedysten.dk .

Evaluering og refleksion

Det er afgørende at lave en god opsamling. Dette gør oplevelsen med spillet bedre, og er med til at hjælpe eleverne med at reflektere over valg og erfaringer fra spiloplevelsen.

Afsæt evt. tid til at få grupperne til at præsentere deres samlede score. Spørg, hvad de gjorde for at klare sig godt og mindre godt.

Tal med eleverne om, hvilke oplevelser de havde med spillet. Hvad lærte de? Fik de viden, de ikke havde i forvejen? Har de fået en større forståelse for, hvordan aktiemarkedet fungerer?

I analysen kan indgå følgende punkter:

  • Risiko og afkast
  • Fortjeneste og tab på aktier
  • Prisfastsættelse, aktietyper og kurssvingninger
  • Regnskabsrelaterede og børsrelaterede nøgletal
  • Fundamentalanalyse
  • Vurdering af aktier
  • Teknisk analyse
  • Udvalgte udenlandske aktiemarkeder.

Kreditering

Aktiedysten ApS.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.