Aktivitet

Målgrupper og købmandskab - Sanistål

Forslag til opgaver, herunder udarbejdelse af jobansøgning, reklamekampagne og invitation til kundearrangement.

Sanistål er en håndværkergrossist og kæde, som i 2015 bestod af 47 håndværkerbutikker, hvor butikkerne sælger varer til professionelle, dvs. B2B-handel.

Butikkerne er spredt udover hele landet og benyttes af professionelle håndværkere:

  • VVS-installatører
  • Vand- og Afløbsinstallatører (VA)
  • Tømrere og snedkere
  • Generel håndværksindustri

Kunder kan kun handle hos Sanistål, hvis de har virksomhed eller arbejder for en. Det kræver altså et CVR-nummer og at virksomheden er momsregistreret.

 

Eksempler på emner til caseeksamen

Eksempel 1: Reklamekampagne

Du er godt i gang med din elevtid hos Sanistål. I løbet af perioden har du flere gange givet udtryk for, at du godt ville have mere at gøre med salg. Din chef beder dig derfor kommer med et bud på en reklamekampagne til jeres mindre B2B-kunder.

Til eksamen skal du

  • Præsentere din reklameannonce samt din analyse, hvor du bl.a. gør rede for AIDA modellen, argumentationsteknik, målgruppe og kommunikationsmodellen.  

 

Eksempel 2: Invitation til erhvervskundearrangement

Du er blevet ansat i marketingsafdelingen. Sanistål ønsker at sætter mere fokus på deres mindre erhvervskunder i lokalmiljøet. Du er i den forbindelse blevet bedt om at lave et udkast til en invitation til et erhvervskunde-arrangement. 

Til eksamen skal du

  • Præsentere din invitation.
  • Inddrage AIDA-modellen i din fremlæggelse.
  • Redegøre for invitationens layout, sprog og virkemidler i forhold til målgruppen.

 

Eksempel 3: Ansøgning og CV

Du er netop blevet færdig med din uddannelse på handelsskolen. I dine praktikforløb har du været hos Sanistål, hvilket du har været meget glad for. Du er blevet opfordret til at søge en stilling hos Sanistål. I din ansøgning fortæller du om dine fremtidsvisioner, fx at du på sigt gerne vil arbejde i udlandet. Tag gerne udgangspunkt i et aktuelt stillingsopslag.

Til eksamen skal du

  • Præsentere din ansøgning og dit CV og begrunde dine valg af indhold, sprog, stil og layout. 
  • Nævne de egenskaber du vil fremhæve hos dig selv i forhold til at være den rette til jobbet. 
  • Forklare hvilke dele fra din ansøgning som du vil inddrage i en eventuel jobsamtale.

 

Ressourcer

Det anbefales, at lærerne selv søger efter nye og aktuelle artikler, videoer og tekster på internettet.

Sanistål på facebook Saniståls hjemmeside

Artikler og produktnyheder  Saniståls hjemmeside

Pressemeddelelser Saniståls hjemmeside

Fakta om Sanistål  Saniståls hjemmeside, herunder historie, profil og organisationsdiagram

Sanistål som arbejdsplads - Saniståls hjemmeside

Redegørelse for mangfoldighed i ledelsen Saniståls hjemmeside

Ledige stillinger 

 

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.