Aktivitet

Målgrupper og købmandskab - Dansk Supermarked Group

Forslag til emner om koncernens forretningsmodel, kampagner og målgrupper, herunder B2C og B2G.

I Dansk Supermarked Group er der både ‘business to consumer’ (B2C) og ‘business to government’ (B2G).

B2C er de forbrugere, der kommer ind fra gaden i butikkerne og køber til eget forbrug. Dansk Supermarked Group ønsker at opdatere indkøbsoplevelsen i bl.a. Bilka. Dette vil man gøre med ‘power aisles’, hvor der er fokus på varer med høj omsætning og udbygning af det private label ”Vores”. Alle varer skal have et private label alternativ på hylderne.

Som et nyt tiltag har Dansk Supermarked købt iPosen.dk; her leverer man varer til statens institutioner, visiterede borgere og virksomheder som er B2G-kunder. 

 

Eksempel 1. Reklamekampagne

Julehandlen står så småt for døren, du er næsten færdig om elev i Netto. I den forbindelse har din butikschef valgt at give dig en chance for at vise, hvad du har lært. Han beder dig komme med et udkast til en side i Nettos reklameblad med fokus på julehandlen. 

Til eksamen skal du præsentere din reklameannonce samt din analyse, hvor du bl.a. gør rede for sprog, argumentationsteknik, målgruppe og brug af kommunikations-modellen.

 

Eksempel 2. Pressemeddelelse

I føtex vil man gerne lave et nyt tiltag, der hedder ”madpakken”. Det betyder, at man i alle føtex-butikker vil lave en afdeling, hvor kunderne selv kan sammensætte næste dags madpakke.

Til eksamen skal du fremvise din pressemeddelelse, gøre rede for indhold og ordvalg i forhold til målgruppen og overveje og begrunde hvilke medier du vil sende pressemeddelelsen til.

 

Eksempel 3. Brochure

Når man handler i føtex, Netto og Salling får man i den kommende kampagne rabat på sine varer, hvis man handler over 500 kr. For at skabe øget opmærksomhed om dette, har din chef bedt dig om at komme med dine ideer og et udkast til en brochure, som kan deles ud ved ind- og udgange i butikkerne. Brochuren skal fortælle om denne mulighed. 

Til eksamen skal du fortælle, hvorfor du tror Dansk Supermarked vælger at have et sådan tilbud. Du skal desuden præsentere din brochure. Inddrag dine overvejelser om indhold, sprogbrug og layout i forhold til målgruppen.

 

Ressourcer

Det anbefales, at lærere og elever selv søger efter nye og aktuelle artikler, videoer og tekster på internettet.

Forretningsområder  Om Salling Groups kerneforretning, digital handel, egne brands og mærker

Pressemeddelelser

Let og godt

iPosen.dk 

 

Siden er opdateret 10. januar 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.