Aktivitet
Kommunikation - Sanistål
Forslag til emner om Saniståls eksterne og interne kommunikation, hjemmesider og pressemeddelelser.
Når man taler om kommunikationskanaler, taler man både om interne og eksterne former for kommunikation.
Sanistål brugte i 2016 hovedsagligt følgende kommunikationskanaler:
- Pressemeddelelser
- Nyhedsbreve
- Hjemmeside og sociale medier
- Møder
- Personaleblad
- Reklamer
- Årsberetning
I al Saniståls kommunikation vil du kunne finde eksempler på ”Mere end du tror”-tanken. Det er en klar målsætning for Sanistål at skabe værdi for både kunder og medarbejdere.
Eksempel 1: Hjemmesideanalyse
Du er næsten færdig med grundforløbet på din skole, og er i gang med at søge elevpladser. Du ser en nyhed om Sanistål. Dette vækker din interesse, du går ind på hjemmesiden www.sanistaal.dk. Du vælger at lave en analyse af hjemmesiden hvor du anvender de kompetencer du har lært i skolen.
Til eksamen skal du præsentere din analyse af hjemmesiden. Du skal bl.a. komme ind på kommunikationsmodellen, hvilke virkemidler du synes virker bedst på hjemmesiden kontra målgruppen.
Eksempel 2: Pressemeddelser
Sanistål åbner en ny butik. Din chef har bedt dig om at lave et udkast til en pressemeddelelse, der informerer om jeres forestående åbning. I den forbindelse vil der blive arrangeret en række events som henvender sig til håndværkere samt forskellige konkurrencer. Der vil også være tilbud på flere varer.
Til eksamen skal du:
- Fremvise din pressemeddelelse.
- gøre rede for sprog og ordvalg.
- overveje hvilke medier du vil anvende i forhold til målgruppen.
Eksempel 3: Invitation til uddannelsesmesse
Du sidder i elevrådet på din skole. Din skole afholder en stor uddannelsesmesse, hvor I er blevet bedt om at lave en række invitationer/plakater, som skal fungere som invitation - samtidigt med at de præsentere de forskellige virksomheder.
Du er blevet bedt om at lave en invitation/plakat som præsenterer Sanistål.
Til eksamen skal du:
- Præsentere din invitation/plakat.
- Analysere din plakat ved hjælp af AIDA modellen.
- Redegøre for dine overvejelser omkring layout, farver, sprog samt argumentationsteknik.
Eksempel 4: Analyse af musikvideo
Du er på vej til dit næste skoleophold. I toget ser du tilfældigt mukikvideoen ”Adam” (2016) af det danske band Viro: https://www.youtube.com/watch?v=vxrBRfdURY8. Videoen beskriver det at være håndværker og nogle af de fordomme og stereotyper, der er forbundet med faget.
Til eksamen skal du præsentere din analyse af de filmtekniske virkemidler, sprogbrug samt budskabet i musikvideoen.
Ressourcer
Det anbefales, at lærerne selv søger efter nye og aktuelle artikler, videoer og tekster på internettet.
Fakta om Sanistål Saniståls hjemmeside, herunder historie, profil og organisationsdiagram
Sanistål som arbejdsplads - Saniståls hjemmeside
Redegørelse for mangfoldighed i ledelsen Saniståls hjemmeside
Start din drømmekarriere her Film, viden og værktøjer, Saniståls hjemmeside
Ansvarlighed og bæredygtighed - Saniståls hjemmeside
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.