Aktivitet

Kommunikation - JYSK

Forslag til opgaver, herunder hjemmesideanalyse, artikelproduktion og pressemeddelelse.

Hos JYSK er man bevidst om værdien i at kommunikere sprogligt korrekt med kunderne og samarbejdspartnere.

 

Eksempel 1. Analyse af hjemmeside eller sociale medier

Du er blevet bedt om at se nærmere på JYSKs hjemmeside/Facebook/LinkedIn/Instagram. Du skal beskrive det valgte medie ud fra layout, sprog, indhold og brugervenlighed. Du skal inddrage kommunikationsmodellen.

Til eksamen skal du

  • Præsentere analysen med henvisning til konkrete eksempler fra mediet/hjemmesiden.
  • Inddrag kommunikationsmodellen og giv eksempler på konkrete virkemidler.
  • Vurder hjemmesidens udtryk i forhold til målgruppen og sammenlign hjemmesiden med en konkurrents hjemmeside

 

Eksempel 2. Artikel til karriereavisen

Du er halvvejs i din tid som elev hos JYSK, du er netop blevet tilbudt optag på Talentforløbet med udsigt til at blive butikschef inden for 2 år. I den forbindelse er du blevet bedt om at være med til at skrive en artikel om det, at være elev i JYSK og de karrieremuligheder, der er som ung i JYSK. Artiklen skal bringes i JYSK/karriere.

Til eksamen skal du

  • præsentere din artikel.
  • Begrunde for indhold, sprog og layout i artiklen.
  • Du skal desuden inddrage kommunikationsmodellen samt enten nyhedstrekanten eller skuffemodellen.

 

Eksempel 3. Pressemeddelelser

JYSK og IDEmøbler flytter sammen i Svendborg. Du er blevet ansat som chef for den nye butik og derfor skal du skrive og udsende en pressemeddelelse, der informerer om jeres forestående åbning. I den forbindelse vil der blive arrangeret et større musikalsk event og forskellige konkurrencer. Der vil også være tilbud på flere varer.

Til eksamen skal du

  • fremvise din pressemeddelelse
  • gøre rede for sprog og ordvalg
  • overveje hvilke medier du vil anvende i forhold til målgruppen

 

Ressourcer

Det anbefales, at lærere og elever selv søger efter nye og aktuelle artikler, videoer og tekster på internettet.

Pressemeddelelser og nyheder

Job.jysk.dk Artikler og videoer om diverse arbejdsområder i JYSK.

GOJYSK  online nyhedsmedie for medarbejdere 

JYSK på Instagram

LinkedIn

Facebook

 

Kreditering

Udarbejdet af Troels Lynggaard Iversen

 

Siden er opdateret 20. januar 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.