Artikel

Perspektiveringskompetence

Perspektiveringskompetence er karakteriseret ved at kunne afdække, skabe og eksplicitere sammenhænge inden for det enkelte naturfag og med andre fag.

Perspektiveringskompetence omfatter evnen til at se sammenhænge mellem naturfaglige emner og problemstillinger. Det kan blandt andet være til elevernes aktuelle erhvervsuddannelse, deres hverdag, naturen, teknologi eller samfundet i deres nærområde. Perspektiveringskompetence udvikler også forståelse for naturvidenskabens udvikling, dens historie og kulturelle betydning inden for aktuelt fagområde i uddannelsen og samfundsmæssigt generelt.

Nedenfor finder du fire eksempler på perspektiveringskompetence i praksis i henholdsvis biologi, fysik, kemi og naturfag.

Aktiviteter, der træner perspektiveringskompetence

Eksemplerne er inspiration ind i erhvervsuddannelser, hvor de naturvidenskabelige fag indgår. Der kan her idéudvikles i forhold til det aktuelle hovedområde og den aktuelle erhvervsuddannelse.
Formål

At forstå betydningen af biodiversitet og hvordan tab af biodiversitet påvirker økosystemer og mennesker.

Materialer

  • Internettet til undersøgelse af biodiversitet og truede arter

  • Kort over verden og lokale økosystemer

  • Plakater eller præsentationssoftware

  • Papir og blyanter

Forsøg

  1. Introduktion:

    • Diskuter, hvad biodiversitet er, og hvorfor det er vigtigt.

    • Introducer begrebet truede arter og årsagerne til deres truede status.

  2. Undersøgelse:

    • Del klassen i grupper og lad hver gruppe undersøge en truet art eller et specifikt økosystem.

    • Find oplysninger om årsagerne til tab af biodiversitet, konsekvenserne for økosystemet, og bevaringsindsatser.

  3. Præsentation:

    • Lad hver gruppe lave en plakat eller præsentation, der viser deres fund.

    • Diskuter, hvordan tab af biodiversitet kan påvirke mennesker (f.eks. tab af medicinske ressourcer, fødevaresikkerhed).

  4. Perspektivering:

    • Tal om globale og lokale bevaringsindsatser, og hvordan de kan hjælpe med at beskytte biodiversiteten.

    • Diskuter, hvordan forskellige lande og samfund kan samarbejde om at bevare biodiversitet.

Refleksion

Overvej, hvad I selv kan gøre for at bidrage til bevaring af biodiversitet, både i jeres lokalområde og globalt.
Formål

At forstå og sammenligne energiforbrug i forskellige lande og diskutere bæredygtige energikilder.

Materialer

  • Internetadgang til undersøgelse af energiforbrug i forskellige lande

  • Kort over verden

  • Farveblyanter eller markører

  • Computer med præsentationssoftware (PowerPoint, Google Slides)

Forsøg

  1. Introduktion:

    • Diskuter, hvad energi er, og hvordan det bruges i dagligdagen.

    • Introducer forskellige energikilder (fossile brændstoffer, vedvarende energi).

  2. Undersøgelse:

    • Del klassen i grupper og giv hver gruppe et land at undersøge.

    • Brug internettet til at finde oplysninger om landets energiforbrug, energikilder og CO2-udledning.

    • Noter forskelle i energiforbrug og energikilder mellem udviklede lande og udviklingslande.

  3. Præsentation:

    • Lad hver gruppe præsentere deres fund for klassen ved hjælp af kort og grafer.

    • Diskuter hvorfor der er forskelle i energiforbrug og hvilke konsekvenser det har for miljøet.

  4. Perspektivering:

    • Diskuter, hvordan forskellige lande kan bidrage til en bæredygtig fremtid.

    • Tal om fordele og ulemper ved forskellige energikilder og hvordan de påvirker miljøet og økonomien.

Refleksion

Overvej, hvad vi kan gøre for at reducere energiforbruget og fremme bæredygtig energi i jeres eget samfund.
Formål

At forstå de kemiske egenskaber af plastik, deres nedbrydningsprocesser i miljøet, og de kemiske konsekvenser af plastikforurening. Undersøge kemiske løsninger til at reducere plastikforurening og fremme genanvendelse.

Materialer

  • Forskellige typer plastik (f.eks. PET-flasker, polyethylenposer, polystyrenemballage)

  • Kemiske for at demonstrere opløselighed (HUSK sikkerhed og stinkskab)

  • Vandbad og varmeplader for at vise termisk nedbrydning

  • Internettet til undersøgelse af plastikforurening og genanvendelse

  • Plakater eller præsentationssoftware

  • Papir og blyanter

Forsøg

  1. Introduktion:

    • Diskuter, hvad plastik er på molekylært niveau. Forklar polymerers struktur og forskellene mellem termoplaster og hærdeplaster.

    • Introducer begrebet plastikforurening og dets kemiske konsekvenser for miljøet, såsom udvaskning af tilsætningsstoffer og nedbrydning til mikroplastik.

  2. Eksperiment 1: Opløselighed og kemisk stabilitet:

    • Del klassen i grupper, og giv hver gruppe en type plastik (PET, PE, PS).

    • Lad dem teste opløseligheden af disse plasttyper i forskellige opløsningsmidler og observere eventuelle ændringer.

    • Diskuter, hvordan plastiks kemiske struktur påvirker deres kemiske resistens og opløselighed.

  3. Eksperiment 2: Termisk nedbrydning:

    • Undersøg, hvad der sker med forskellige plasttyper, når de opvarmes. Anvend et vandbad og varmeplade til forsigtigt at opvarme plasten og observere termiske egenskaber (f.eks. smeltning, dekomposition).

    • Diskuter de kemiske processer involveret i termisk nedbrydning af plastik og dannelsen af nedbrydningsprodukter.

    • Dataindsamling og analyse:

      • Find oplysninger om mængden af plastikaffald, deres kemiske påvirkning på dyreliv og menneskers sundhed (f.eks. kemisk toksicitet af nedbrydningsprodukter), og de kemiske processer anvendt i genanvendelsesteknologier (mekanisk vs. kemisk genanvendelse).

  4. Præsentation:

    • Lad hver gruppe lave en plakat eller præsentation, der viser deres eksperimentelle fund og den kemiske analyse af plastikforureningens konsekvenser.

    • Præsenter og diskuter kemiske løsninger til at reducere plastikforurening, såsom udvikling af biologisk nedbrydelige polymerer og forbedrede genanvendelsesteknologier.

  5. Perspektivering:

    • Diskuter, hvordan forskellige lande håndterer plastikforurening gennem kemiske innovationer og teknologier, og hvilke politikker der er på plads for at fremme kemisk genanvendelse.

    • Overvej, hvordan kemisk forskning kan bidrage til at udvikle mere bæredygtige materialer og processer for at reducere plastikforurening globalt.

Refleksion

Overvej hvordan ændringer i dagligdags kemisk brug og materialevalg kan reducere afhængigheden af plastik.

Overvej også, hvordan man som individ kan fremme brugen af kemisk bæredygtige materialer og støtte politiske tiltag, der fremmer avanceret genanvendelse.
Formål

At forstå årsagerne til klimaforandringer, deres påvirkning på planeten og samfundet, samt diskutere mulige løsninger.

Materialer

  • Internettet til undersøgelse af klimaforandringer

  • Kort over verden og påvirkede områder

  • Plakater eller præsentationssoftware

  • Papir og blyanter

Forsøg
  1. Introduktion:
    • Diskuter, hvad klimaforandringer er, og hvad der forårsager dem.
    • Introducer begreber som drivhuseffekten, CO2-udledning og global opvarmning.

  2. Undersøgelse:
    • Del klassen i grupper og lad hver gruppe undersøge et specifikt aspekt af klimaforandringer (f.eks. smeltende poler, stigning i havniveau, ekstreme vejrfænomener).
    • Find oplysninger om, hvordan klimaforandringer påvirker forskellige regioner og samfund.

  3. Præsentation:
    • Lad hver gruppe lave en plakat eller præsentation, der viser deres fund.
    • Diskuter, hvordan klimaforandringer kan påvirke menneskers liv, økonomi og sundhed.

  4. Perspektivering:
    • Tal om globale aftaler og initiativer (f.eks. Paris-aftalen) for at bekæmpe klimaforandringer.
    • Diskuter, hvad forskellige lande og individer kan gøre for at reducere deres CO2-aftryk.

Refleksion

Overvej, hvordan jeres egen adfærd kan bidrage til at reducere klimaforandringer, og hvad I kan gøre i jeres hverdag for at fremme bæredygtige praksisser.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.