Nyhed

Understøttende materialer til pædagogisk personale om Sprogvurdering 2 år

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udviklet film og folder til sprogvurderingsværktøjet Sprogvurdering 2 år, som skal understøtte pædagogisk personale i at anvende Sprogvurdering 2 år.

For at understøtte det pædagogiske personale i at anvende sprogvurderingsværktøjet Sprogvurdering 2 år, har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udviklet tre film og en folder om Sprogvurdering 2 år.

Den ene film og folderen er henvendt til forældre og beskriver, hvad en sprogvurdering er, og hvordan en sprogvurderingssituation foregår. Folderen er oversat til flere sprog.

De to andre film er henvendt til pædagogisk personale og har fokus på, hvordan Sprogvurdering 2 år gennemføres, og hvordan resultatet fortolkes og kan følges op.

Find folder her og find film her

Om Sprogvurdering 2 år

Hvis der er formodning om, at et barn kan have behov for sprogstimulering, skal kommunen gennemføre en sprogvurdering af barnet, når det er omkring tre år. Hvis barnet ikke går i dagtilbud, skal barnet sprogvurderes.

Med en lovændring i dagtilbudsloven i 2017 blev det besluttet, at kommunerne kan fremrykke den lovpligtige sprogvurdering til to-årsalderen for at styrke den tidlige indsats. Børne- og Undervisningsministeriet har derfor udviklet et materiale til sprogvurdering af toårige børn kaldet ’Sprogvurdering 2 år’.

’Sprogvurdering 2 år’ blev frigivet den 16. september 2019 med henblik på, at private it-leverandører kan udvikle en it-understøttelse af materialet.

Læs mere om Sprogvurdering 2 år

Læs mere om den lovpligtige sprogvurdering og sprogstimulering

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.