Artikel

Ny it-løsning til Sprogvurdering 2 år og Sprogvurdering 3-6

Sprogvurdering.dk er en ny it-løsning til ministeriets sprogvurderingsværktøj til dagtilbud og børnehaveklasse – Sprogvurdering 2 år og Sprogvurdering 3-6.

Adgang til Sprogvurdering.dk med UNI-Login

Kommuner, dagtilbud og skoler kan anvende Sprogvurdering.dk gratis. I kan få adgang til Sprogvurdering.dk gennem UNI-Login.

 

Dette brev er udsendt til kommuner, dagtilbud, skoler og aktører på dagtilbuds- og skoleområdet i juni 2021

 

Indhold i Sprogvurdering.dk

I denne første version af Sprogvurdering.dk kan man bl.a.:

  • Indtaste resultatet af en sprogvurdering for et barn i to-, tre-, fire-, fem- og seksårsalderen samt i børnehaveklassen, som er gennemført med sprogvurderingsværktøjerne Sprogvurdering 2 år eller Sprogvurdering 3-6. For klassetesten i børnehaveklassen skal børnene udføre sprogvurderingen på papir, og deres besvarelser skal efterfølgende registreres i Sprogvurdering.dk.
  • Se resultatet for et barn som en samlet score og for de enkelte deltest, som indgår i sprogvurderingen.
  • Få overblik over de børn, der er knyttet til det enkelte dagtilbud eller børnehaveklasse, afhængig af hvilken ’rolle’ man har tilknyttet sit UNI-login. Man kan også se, hvorvidt de enkelte børn er sprogvurderet, er påbegyndt en sprogvurdering eller ikke er sprogvurderet. Kommunen kan efter omstændighederne under iagttagelse af de databeskyttelsesretlige regler videregive sprogvurderingen fx ved skift imellem dagtilbud eller fra dagtilbud til skole.
  •  Hente materialerne og vejledninger til Sprogvurdering 2 år og Sprogvurdering 3-6. Disse materialer finder I via forsiden på Sprogvurdering.dk. Her kan I også finde svar på spørgsmål i en FAQ og videovejledninger til it-løsningen.

Den 27. oktober kl. 14.30 afholdes et webinar for brugere af Sprogvurdering.dk, hvor der vil være mulighed for at få besvaret spørgsmål.

Link til webinaret finder I sammen med FAQ på denne supportside:

https://event.videotool.dk/stil/sprovurdering

Der åbnes først for adgang til webinaret den 27. oktober. Mødelinket er derfor ikke aktivt endnu.

Børne- og Undervisningsministeriet vil frem mod foråret 2022 videreudvikle Sprogvurdering.dk.

 

Yderligere information om sprogvurdering af børn i 2-5 års alderen og i børnehaveklassen

Det er fortsat op til den enkelte kommune at beslutte, hvilket sprogvurderingsværktøj, der skal anvendes til den lovpligtige sprogvurdering af børn i 2- eller 3-års alderen og i børnehaveklassen. Ministeriets sprogvurderingsværktøjer kan ligeledes stadig anvendes via it-løsninger, som er udviklet af private it-leverandører.
 

Læs om sprogvurdering i dagtilbud på emu.dk og på uvm.dk

Læs om sprogvurdering i børnehaveklassen på emu.dk og på uvm.dk
 

Baggrund for Sprogvurdering.dk

Sprogvurdering.dk er en it-understøttelse af to forskningsbaserede sprogvurderingsredskaber, som TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet har udviklet på vegne af ministeriet. De to sprogvurderingsredskaber er henholdsvis:

  • Sprogvurdering 2 år
  • Sprogvurdering 3-6.

Sprogvurdering.dk er udviklet med inddragelse af brugere, interessenter og TrygFondens Børneforskningscenter samt Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet.

Sprogvurdering.dk er en erstatning for ministeriets tidligere it-understøttelse FKO Sprogvurdering, som blev lukket i slutningen af 2019.

 

Kontakt

Ved spørgsmål er I velkomne til at kontakte specialkonsulent Inge-Line Olesen på inge-line.olesen@stukuvm.dk eller på telefon 40 23 60 75.

Ved tekniske spørgsmål kontakt Rikke Dahl på rikke.dahl@stil.dk

Siden er opdateret 26. august 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.