Lovgivning

Film om Sprogvurdering 2 år

Her finder du en orienteringsfilm, der er henvendt til forældre samt to film henvendt til pædagogisk personale, der omhandler gennemførelse og fortolkning af Sprogvurdering 2 år samt opfølgning.

Orientering til forældre om Sprogvurdering 2 år

© TrygFondens Børneforskningscenter

Filmen er målrettet forældre til børn, som skal have foretaget sprogvurdering i toårsalderen med Sprogvurdering 2 år. Filmen beskriver, hvordan sprogvurderingen foregår og viser eksempler på, hvordan en sprogvurderingssituation kan foregå.

I kan for eksempel vise filmen til forældre på et forældremøde eller lignende.

Der er ligeledes produceret en forældrefolder, som er et supplement til filmen, og som I kan udlevere til forældrene. Folderen er oversat til flere sprog. Folderen kan findes her: Folder: Orientering til forældre om Sprogvurdering 2 år

Gennemførelse af den receptive ordforrådstest

© TrygFondens Børneforskningscenter

Filmen introducerer jer til den receptive ordforrådstest i sprogvurderingsværktøjet Sprogvurdering 2 år og gennemgår vigtige elementer for gennemførelse af testen.

Filmen henvender sig til pædagogisk personale, som skal udføre en sprogvurdering med Sprogvurdering 2 år. Filmen beskriver og viser, hvordan I skal udføre den del af Sprogvurdering 2 år, hvor barnet skal medvirke – det vil sige den receptive ordforrådstest.

Filmen er et supplement til vejledningen, som det anbefales, at I læser grundigt.

Introduktion til fortolkning og opfølgning på resultater 

© TrygFondens Børneforskningscenter

Filmen henvender sig til pædagogisk personale og giver en introduktion til, hvordan I fortolker resultatetet af en sprogvurdering med Sprogvurdering 2 år. I filmen er der også eksempler fra et dagtilbud på, hvordan de har fulgt op på sprogvurderingsresultater for enkelte børn og for en børnegruppe.

Filmen er et supplement til vejledningen, som det anbefales, at I læser grundigt.

Kreditering

Filmene er udviklet af TrygFondens Børneforskningscenter for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.