Redskab

BØRNEHØJDE – en faglig podcast om pædagogik og læreplan

Podcastserien giver inspiration til, hvordan I kan omsætte den styrkede pædagogiske læreplan i hverdagen.

Tre temaer

Serien består af tre temaer:

Tema 1: Pædagogisk læringsmiljø hele dagen (afsnit 1.1, 1.2, 1.3.)

Hvordan kan I arbejde med det pædagogiske læringsmiljø i dagens rutinesituationer, morgenstunden og eftermiddagens ydertimer? Forskere og praktikere giver deres bud i det første tema af BØRNEHØJDE.



Tema 2: Evalueringskultur (afsnit 2.1, 2.2, 2.3.)

Tillid og samarbejde, inddragelse af børns perspektiver og mål, der giver mening i hverdagen. Det er centrale elementer i en god evalueringskultur. Hør hvorfor, og hvordan I kan arbejde med det i det andet tema af BØRNEHØJDE.

Tema 3: Mad og måltider (afsnit 3.1, 3.2, 3.3)

Mad og måltider er en vigtig del af livet og det tredje tema i podcastserien BØRNEHØJDE. Her fortæller forskere og pædagogisk personale om smagens betydning for børns udvikling, om forældreinddragelse, og hvordan man kan give plads til både Pippi og Emma Gad i sin mad- og måltidspædagogik.

Lyt til episoderne nedenfor eller find dem i din foretrukne podcast-app.

Dialogkort

Der er udarbejdet dialogkort til de to første temaer, som I kan bruge i jeres drøftelser i personalegruppen.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.