Nyhed

Konference om dagtilbud af høj kvalitet

STUK’s årlige konference om dagtilbud af høj kvalitet finder sted den 30. oktober 2024 i Odense! Sæt kryds i kalenderen og læs mere om årets tema.

Årets tema er: ’Tværprofessionelt samarbejde til gavn for børn i udsatte positioner i dagtilbud’

Høj kvalitet i dagtilbud udgør en beskyttende faktor i børns liv. Det tværprofessionelle samarbejde spiller en central rolle, når vi skal udvikle læringsmiljøer med mange deltagelsesmuligheder og dermed gode betingelser for alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

 

Årets konference

På årets konference belyser vi en række af de spørgsmål og dilemmaer, der er aktuelle for forvaltninger og for pædagogisk praksis, som er optaget af at udvikle det tværprofessionelle samarbejde omkring børn og familier i udsatte positioner, for eksempel:

  • Hvad kendetegner det tværprofessionelle samarbejde, der skaber deltagelsesmuligheder og høj kvalitet for alle børn?
  • Hvordan kan pædagogisk personale og andre fagprofessionelle samskabe viden og nye handlemuligheder, så vi kan bevare den høje grad af inklusion på dagtilbudsområdet?

Med afsæt i såvel praksis som forskning gives inspiration til samarbejde på tværs af forvaltninger, for eksempel om organiseringen af samarbejdet mellem pædagogisk personale og centralt forankrede ressourcepersoner.

 

Plenumoplæg og temamøder

Programmet består af plenumoplæg og en række temamøder, hvor der bliver mulighed for dialog og sparring på tværs af kommuner.

 

Praktisk information:

  • Konferencen afholdes onsdag den 30. oktober 2024 fra kl.9.30 til 15.30 i Odeon i Odense
  • Det er gratis at deltage
  • Vi har plads til 300 deltagere
  • Vi åbner for tilmelding på emu.dk ultimo august, hvor du også vil kunne finde program for dagen

Sæt kryds i kalenderen og reserver dagen!

 

Spørgsmål

Kontakt: Jonas Barder

Direkte tlf.: 30 33 18 52
E-mail: jonas.barder@stukuvm.dk  

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.