Nyhed
Konference om dagtilbud af høj kvalitet
Årets konference har temaet styrket tilsyn – en vej til kvalitetsudvikling og finder sted den 8. november - sæt kryds i kalenderen allerede nu! Du kan deltage fysisk eller virtuelt.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet inviterer konsulenter, chefer, ledere og pædagogisk personale på dagtilbudsområdet til vores årlige landsdækkende konference om, hvordan vi gør høj kvalitet i dagtilbud til virkelighed. Konferencen afholdes tirsdag den 8. november 2022 i Odense.
Styrket tilsyn som en vej til kvalitetsudvikling
Hvordan organiseres og gennemføres et udviklingsorienteret tilsyn, der kan virke understøttende for den løbende kvalitetsudvikling i dagtilbud og samtidig sikre, at lovgivningen overholdes?
Få inspiration til udviklingen af jeres tilsyn med dagtilbud, bl.a. i forhold til de nye krav om hhv. uvildighed, brug af observationer og anden data, samt opfølgningen på tilsynet i praksis.
Plenumoplæg og temamøder
Vi afholder konferencen i et hybridformat, så du kan deltage enten fysisk eller virtuelt. Programmet består af plenumoplæg, som livestreames fra salen til de virtuelle deltagere- og af en række temamøder for de fysiske deltagere samt forhåndsoptagede oplæg for de virtuelle deltagere.
Praktisk information:
- Konferencen afholdes tirsdag den 8. november 2022 fra kl.9.30 til 15.30 i ODEON i Odense
- Det er gratis at deltage
- Der er plads til 250 fysiske og 500 virtuelle deltagere
- Vi åbner for tilmelding her på siden medio september, hvor du også vil kunne finde programmet
Sæt kryds i kalenderen og reserver dagen!
Kontakt: Sif Hummelgaard Thomsen
Direkte tlf.: 30 89 77 04
E-mail: sif.hummelgaard@stukuvm.dk