Forskning og viden
Tema: Børneperspektiver
Børns perspektiver skal inddrages i arbejdet med at skabe gode pædagogiske læringsmiljøer. Dette temahæfte stiller med afsæt i forskning skarpt på børneperspektivers betydning for det pædagogiske arbejde.

Forskning viser, at børn, der inddrages, trives bedre, og at inddragelse af børneperspektiver kan styrke det pædagogiske blik for faglighed og kvalitet, fordi børnene kan give indsigter, man ellers ikke kan få.
Arbejdet med børneperspektiver kræver også, at det pædagogiske personale har mod til at stille deres pædagogik til skue, lytter til, hvad børnene siger, og er villige til at bringe børnenes oplevelser i spil i tilrettelæggelsen af det pædagogiske læringsmiljø.
Målet med materialet er med afsæt i forskning at inspirere til et reflekteret arbejde med børneperspektiver.
Materialets indhold
- Indblik i forskning
- Guide til syv metoder til arbejdet med børneperspektiver
- Inspiration fra praksis
- Dialogkort til faglig refleksion
Bag om materialet
Temahæftet Børneperspektiver er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut, 2018.