Artikel
Temahæfte om tværprofessionelt samarbejde om børn i udsatte positioner
Undersøgelser fra blandt andet Danmarks Evalueringsinstitut viser, at antallet af børn i udsatte positioner har været stigende de seneste år. Det stiller øgede krav til det tværprofessionelle samarbejde.
Dette temahæfte peger på en række udfordringer i arbejdet med børn i udsatte positioner og giver praksiseksempler på tværprofessionelt samarbejde, der gør en positiv forskel for børnene.
I temahæftet kan I som pædagogisk personale og øvrige fagpersoner blive inspireret til, hvordan I som dagtilbud og kommune kan styrke det tværprofessionelle samarbejde om børn i udsatte positioner.
I temahæftet fremhæves det særligt, hvordan børnefællesskabet spiller en væsentlig rolle for børns trivsel og udvikling:
"At få en betydningsfuld plads i et fællesskab er i sig selv en beskyttelsesfaktor mod udsathed.”
- Dina Celia Madsen. Chef for dagtilbud Danmarks Evalueringsinstitut
Derfor skal de pædagogiske blikke for børnefællesskabet fylde mere, peger forskerne Dorte Kousholt og Anja Stanek på. De beskriver, hvordan børn i udsatte positioner har brug for støtte, der tager udgangspunkt i, at de er en del af et børnefællesskab.
Materialets indhold
- Artikel: Derfor skal det pædagogiske blik for børnefællesskabet fylde mere
- Fakta: Tankevækkende tal
- Case: Faste møder skaber tillid i Herning
- Dialogkort: Hvordan ser det ud hos jer
Bag om materialet
Temahæftet ’Det tværprofessionelle samarbejde’ er udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut 2023
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.