Casestudier om lige deltagelsesmuligheder for alle børn

Danmarks Evalueringsinstitut har på vegne af Børne- og Undervisningsministeriet foretaget casestudier i 20 dagtilbud som en del af evalueringen af den styrkede pædagogiske læreplan. Fokus er på lige deltagelsesmuligheder for alle børn i børnefællesskaberne.

Formål

Som en del af evalueringen af den styrkede pædagogiske læreplan har Danmarks Evalueringsinstitut gennemført 20 casestudier. Casestudierne har fokus på dagtilbuddenes arbejde med børnefællesskaber og børn i udsatte positioner, som er to elementer i det fælles pædagogiske grundlag i den styrkede pædagogiske læreplan. Fokus er på følgende spørgsmål: 

  • Hvordan forstår pædagogiske ledere og pædagogisk personale begreberne børn i udsatte positioner, børnefællesskaber og deltagelsesmuligheder?
  • Hvordan arbejder dagtilbuddene med at etablere pædagogiske læringsmiljøer, der understøtter lige deltagelsesmuligheder i børnefællesskaberne for alle børn?
  • I hvilke sammenhænge oplever dagtilbuddene, at de lykkes hhv. godt og mindre godt med at skabe lige deltagelsesmuligheder i børnefællesskaberne for alle børn? Og hvad er det i disse sammenhænge, som gør, at det fungerer hhv. godt og mindre godt?

Casestudierne består af besøg i dagtilbud, hvor der er blevet foretaget observationer og interview med dagtilbudsledere og pædagogisk personale ved alle besøg.

De 20 besøg omfatter ti dagtilbud med børn i alderen 3-5 år og ti dagtilbud med børn i alderen 0-2 år, heraf seks daginstitutioner og fire dagplejere.

 

Hovedpointer

Undersøgelsen viser blandt andet:

  • at ledere og personale opdeler årsager til, at børn kan være i udsatte positioner i tre hovedårsager, hhv. 1) barnets familiebaggrund, 2) barnet selv og 3) barnets omgivelser i dagtilbuddet. At vurdere, hvorvidt et barn er i en udsat position kræver, at personalet har et godt kendskab til barnet over tid for at kunne se, om barnets adfærd ændrer sig.
  • at der er fire gennemgående kendetegn ved børnefællesskaber: 1) i børnefællesskaber er man sammen om ”noget”, 2) børnefællesskaber bliver initieret af børn imellem, af voksne eller af begge grupper, 3) i velfungerende børnefællesskaber er samværsformen positiv, og børnene lærer noget af hinanden, og 4) børnefællesskaber styrker selvværd og medbestemmelse – nu og på sigt.
  • at arbejdet med at understøtte børnegruppens deltagelse nogle gange kan indebære, at børn trækkes ud af fællesskabet, og at det er en udfordring for personalet, at det, der kan gavne børnegruppen, kan være på bekostning af det enkelte barns deltagelse.
  • ledere og personale har især fokus på børns sociale udvikling, leg og tilhørsforhold i deres pædagogiske arbejde med at sikre lige deltagelsesmuligheder.
  • at samarbejdet med forældrene om udvikling af barnets sociale kompetencer kan være vanskeligt. Undersøgelsen viser en risiko for, at samarbejdet med forældrene kan blive ensidigt fokuseret på forældrenes roller og ansvar og i mindre grad på, hvordan det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet kan understøtte det enkelte barn i at indgå i børnefællesskaberne.
  • at personalet i højere grad lykkes med at skabe lige deltagelsesmuligheder i den vokseninitierede leg, mens det lykkes i mindre grad i børnenes selvorganiserede leg.
  • at der bl.a. er potentiale i 1) at arbejde mere fokuseret med personalets faciliterende rolle i børnenes selvorganiserede leg, 2) at personalet observerer leg for at få en øget indsigt som afsæt for at handle hensigtsmæssigt i forhold til den leg, der ikke er velfungerende, og for de børn der ikke deltager i legen, 3) at arbejde videre med at sikre den vanskelige balancegang mellem facilitering af legen uden at forstyrre eller overtage legen.
  • ledere og personale arbejder også med at sikre lige deltagelsesmuligheder ved at organisere og strukturere hverdagen. Der er overordnet enighed om, at det skaber mere lige deltagelsesmuligheder, når man inddeler børnene i mindre grupper. Dog kan gruppeinddeling både skabe gode rammer for samspil inden for gruppen, samtidigt med at det kan hæmme samspil og relationer med andre uden for gruppen.

Denne afrapportering henvender sig både til politikere på nationalt såvel som kommunalt niveau samt til de kommunale forvaltninger og dagtilbud, som har ansvaret for at implementere og forankre den styrkede pædagogiske læreplan.

 

Faktaoplysninger om evalueringen af den styrkede pædagogiske læreplan

Casestudierne er en del af evalueringen af den styrkede pædagogiske læreplan, som gennemføres af Børne-og Undervisningsministeriet 2018-2021.

I 2018 blev der foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt forvaltning og dagtilbud. Spørgeskemaundersøgelsen har fokus på, hvordan og i hvilket omfang dagtilbuddene arbejder med centrale elementer i den styrkede pædagogiske læreplan. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i 2018 kan findes her.

I 2021 gennemføres en opfølgende spørgeskemaundersøgelse.

Dansk Center for Undervisningsmiljø har evalueret den styrkede pædagogiske læreplan set fra et børneperspektiv på baggrund af observationsstudier og børneinterviews i ni repræsentativt udvalgte dagtilbud samt en spørgeskemaundersøgelse blandt 939 femårige børn i danske dagtilbud. Rapporten udkom i oktober 2020 og kan findes her.

 

Kreditering

Casestudierne er gennemført at Danmarks Evalueringsinstitut og er publiceret i august 2020.