Lokalsamfundet og frivillige

Læs her, hvad den styrkede pædagogiske læreplan siger om at inddrage lokalsamfund og frivillige.

Lokalsamfundet er dagtilbuddets og barnets nærmiljø, og det vil variere, hvilke ressourcer der kan bringes i spil i de enkelte lokalsamfund. Forældre i forældrebestyrelsen bor typisk i nærmiljøet. Derfor har de oftest viden om de forskellige tilbud og muligheder, der findes i lokalområdet, og kan inddrages i overvejelserne om dette samarbejde.

 
I lokalsamfundet kan dagtilbuddene eksempelvis samarbejde med: Biblioteker, museer, idrætstilbud, musikskoler, plejehjem, erhvervslivet, andre dagtilbud med videre. 

 

Frivillige

Samarbejdet med for eksempel ældre medborgere, skoleelever og andre frivillige i lokalsamfundet kan bidrage til at styrke arbejdet med pædagogiske læringsmiljøer. Nogle besidder måske en særlig viden eller interesse inden for natur, sport eller musik, som dagtilbuddet kan drage nytte af.

Et samarbejde med eventuelle frivillige skal altid have børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse for øje.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.