Eksempel fra praksis
Værdien af leg
Legen har egenværdi og er grundlæggende for barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse i dagtilbud.
I denne norske film kan I se og høre om værdien af børns leg.
Filmens varighed: 2,28 min.
Børn leger ikke for at lære. Men de erfarer og lærer meget, når de leger. I denne film fortæller den norske forsker Monica Seland om værdien af børns leg og om den leg, der griber fat i barnet eller leger med barnet.
Barnet leger, fordi det er sjovt at lege, spændende at lege, uhyggeligt at lege og farligt at lege. Og igennem legen lærer børnene at samarbejde, da det er en forudsætning for, at leg mellem flere børn kan fungere. Sammen opbygger de komplicerede historier med fælles fantasitemaer, hvor de fx også flytter sig fra rum til rum. Det er krævende intellektuelt, socialt og sprogligt.
Verdien av lek er udgivet af det norske Utdanningsdirektoratet, 2018.