Aktivitet
Spring ud i naturen
Dette inspirationsmateriale inspirerer til, hvordan pædagogisk personale med naturen som ramme kan øge børns fysiske aktivitetsniveau, motoriske grundlag og generelle trivsel.

Bevægelse i naturen stimulerer sanser, muskler, knogler og led og styrker dermed den fysiske og motoriske udvikling.
Undersøgelser viser, at et barn, der dagligt kommer ud i naturen, har en bedre motorik, er bedre til at koncentrere sig, er mere fantasifuldt, mindre syg og i det hele taget gennemgår en mere alsidig udvikling.
Har barnet en sund og aktiv dagligdag, har det betydning for dets livsglæde og sundhed resten af livet.
Materialets indhold
- Inspirationshåndbog om bevægelsesmiljøer, naturen som kropslig udviklingsramme, sanseudvikling i naturen, læring med kroppen i naturen og natur- og idrætspædagogik
- Aktivitetskort med 75 natur- og bevægelsesaktiviteter
- Motivationshæfte
Spring Ud i Naturen er et treårigt projekt, der løb i 2013-2016. Projektets ambition var at skabe en videns- og inspirationsplatform for krop og bevægelse med naturen som løftestang. Spring Ud i Naturen er udviklet af Friluftsrådet med støtte fra NordeaFonden.
I kan læse mere på Grønnes Spirers hjemmeside om Spring Ud i Naturen og Spring Ud-certificering.