Forskning og viden

Kommuners arbejde med børn i udsatte positioner

To undersøgelser fra Danmarks Evalueringsinstitut giver overblik over, hvordan kommunerne arbejder med børn i udsatte positioner, og hvilke udfordringer, de oplever.

Udsatte børn får ikke den hjælp, de har brug for. Sådan lyder den nedslående melding fra dagtilbudschefer i en nationale undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut.

To rapporter fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at kommunale dagtilbudschefer og PPR-chefer over hele landet oplever, at antallet af udsatte børn stiger. Flere børn bliver diagnosticeret, og der er flere underretninger.

I Danmark går langt størstedelen af de 0-6-årige i et dagtilbud, og selvom dagtilbuddene ikke kan løse alle udfordringer, så har de en særlig mulighed for tidligt at støtte børn, der i en eller anden grad befinder i en udsat position. Og vi ved fra forskning, hvor vigtigt det er at støtte børn i udsatte positioner tidligt i deres liv for at modvirke de negative effekter, som det at være i en udsat position kan have på børnenes trivsel, læring og udvikling, både nu og her, men også på længere sigt.

To rapporter

I de to rapporter fra EVA kan du få et overblik over hvordan kommunerne understøtter børn i udsatte positioner, og hvordan dagtilbudschefer og PPR-chefer vurderer de indsatser.

I materialet Børn i udsatte positioner i dagtilbud. National kortlægning af kommuners understøttende arbejde på eva.dk finder du følgende indhold:

  • Lovgivning og viden om børn i udsatte positioner
  • Kommunale forhold i arbejdet med at understøtte børn i udsatte positioner
  • Kortlægning af former for understøttelse
  • Omfang og hyppighed af understøttelsesformer
  • Generelle vurderinger af arbejdet med børn i udsatte positioner i dagtilbud
  • Vurderinger af enkelte understøttelsesformer

I materialet Udfordringer i understøttelse af børn i udsatte positioner. En national undersøgelse blandt dagtilbudschefer på eva.dk finder du følgende indhold:

  • Lovgivning om børn i udsatte positioner
  • Stigning i antal børn i udsatte positioner
  • Pædagogisk praksis
  • Tidlig opsporing
  • Forældresamarbejde
  • Forvaltningsrammer for pædagogisk praksis og tværgående samarbejde

Begge rapporter er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.