Artikel

Ordblindevenlige undervisningsmiljøer i avu

Måske har du undret dig over, at en kursist har haft overraskende svært ved at løse en skriftlig opgave? Det kan skyldes, at kursisten er ordblind. 

I denne artikel får du viden om, hvilke kendetegn ved ordblindhed du skal være opmærksom på. Du får samtidig ideer til, hvordan du bedst kan understøtte dine ordblinde kursisters læring.

 

Ordblindhed og mulige konsekvenser

Ordblindhed er kendetegnet ved vanskeligheder med lære at udnytte skriftens lydprincip (Elbro, 2014). Det betyder kort sagt, at man som ordblind fx har svært ved at lære, at et ‘m’ siger en [m]-lyd, og at et ‘e’ kan have forskellige lyde i fx hel, hest og løbe. Denne vanskelighed kan medføre en langsom og usikker læsning og stavevanskeligheder.

Sekundære konsekvenser af ordblindhed kan være problemer med læseforståelse, skrivevanskeligheder og et mindre ordforråd. Endelig kan ordblindhed have nogle socioemotionelle følger som fx lavere selvværd og opgivenhed over for læring.

Det er vigtigt at huske på, at ordblindhed “findes i alle fag” og ikke kun i danskundervisningen. Derfor er det nødvendigt, at alle undervisere som minimum har en basal viden om ordblindes vanskeligheder, så der kan tages hensyn til dem i undervisningen.

 

Et trygt og åbent undervisningsmiljø

Alle studerende nyder godt af et trygt læringsmiljø, men for ordblinde kan det være særlig vigtigt. Du kan være med til at skabe åbenhed ordblindhed på dine hold ved at italesætte dine kursisters forskellige forudsætninger for læring, Det er en god ide at spørge den ordblinde, om han eller hun ønsker, at det bliver sagt højt på holdet, at vedkommende er ordblind. Det kan være, at andre på holdet oplever samme eller lignende vanskeligheder, og åbenhed omkring vanskelighederne skaber bedre forudsætninger for at arbejde med dem.

 

Inddragelse af læse-skriveteknologi

Ordblinde kursister i avu kan få bevilget it-programmer, der kan kompensere for læse- og stavevanskelighederne (Jf. LBK 603, §12a, stk. 1). Det er afgørende, at der i undervisningen skabes rum for og tid til, at kursisterne kan bruge deres læse-skriveteknologi. Det kan du være med til at sikre ved fx at sørge for, at tekster og andet skriftligt materiale er tilgængeligt digitalt. Det gælder både tekster, der skal læses i undervisningen og skriftlige oplæg til de opgaver, kursisten skal løse.

Hvis du har en kursist, der benytter sig af at tale-til-tekst, er det afgørende, at han eller hun har mulighed for at diktere sin tekst i rolige omgivelser, så baggrundsstøj ikke forstyrrer dikteringsprogrammet.

www.nota.dk, som er et online lydbogsbibliotek, ordblinde kan blive medlem af, kan du undersøge, om den litteratur du vil benytte i undervisningen allerede ligger tilgængelig i digitaliseret form. Det er en stor hjælp for både dig og din ordblinde kursist.

Grundlæggende funktioner i læse-skrivestøttende teknologi

Oplæsningsprogram:
Gør det muligt at få læst tekst op fx fra nettet eller den ordblindes egne tekster i en skriveproces. Der kan ofte vælges mellem forskellige stemmer og hastigheder i programmerne.
Staveforslag:
Giver staveforslag tilpasset den enkelte ordblindes specifikke stavevanskeligheder. Funktionen giver desuden mulighed for at indsætte såkaldte jokertegn, der erstatter de bogstaver, som den ordblinde er i tvivl om.
OCR-behandling:
Gør det muligt at tage et billede af et tekststykke og få det bearbejdet elektronisk, så det efterfølgende kan læses op af et oplæsningsprogram.
Tale-til-tekst/talegenkendelse:
En funktion der kan omdanne talte ord til skreven tekst.

 

Når der skal læses

I alle fag på avu stiller undervisningen krav til, at kursisterne tilegner sig ny viden gennem læsning. Selv når den ordblinde kursist er kompenseret for sine læsevanskeligheder ved at bruge et oplæsningsprogram, vil det være en stor hjælp, hvis du som underviser tilrettelægger din undervisning, så læseforståelsen understøttes bedst muligt.

Det kan fx gøres ved at tale om tekstens emne, inden I læser, lave før-læse-aktiviteter som at stille spørgsmål til teksten, tydeliggøre et bestemt læseformål eller ved at forklare nye ord og nøglebegreber i teksten.

 

Når der skal skrives

Mange ordblinde kursister udtrykker, at de oplever større vanskeligheder med stavning og skrivning end med læsning. Det betyder ikke, at man skal undgå at stille krav til den ordblinde om at formulere sig på skrift. Men det betyder, at den ordblinde ofte har brug for mere støtte i skriveprocessen, end dine andre kursister.

Den ordblinde kan fx have gavn af at blive bevidst om forskellige faser i en skriveproces, en fælles brainstorm om emnet inden skrivning eller hjælp til at strukturere teksten med overskrifter for hvert afsnit.

Endelig vil det for mange ordblinde være en hjælp (men måske også svært) at slippe fokus på stavning og i stedet flytte det til et fokus på at få kommunikeret det, man gerne vil med sin tekst.

 

Institutionens ansvar

For at underviserne kan skabe det ordblindevenlige undervisningsmiljø, må  ledelsen skabe rammer og grobund for udvikling af de fornødne tiltag.

 

Spørgsmål, der er værd at stille på institutionsniveau

  • Har vi nok viden til at genkende og håndtere ordblindhed?
     
  • Er der kursister i vores undervisning, som kan modtage et ordblindetilbud?
     
  • Kender vi nok til læse- og skriveteknologi – og ved vi, hvad denne teknologi kan og ikke mindst ikke kan?
     
  • Kan vi skabe rammerne om det ordblindevenlige undervisningsmiljø?
     
  • Har vi gode samarbejder på tværs af vores indsatser, fx fvu, avu, ordblindeundervisning, sps mv.?

Måske kan du også blive inspireret af artiklen Ordblindevenlige undervisningsmiljøer i FVU.

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Vibeke Sønderberg Asmussen og Trine Gandil, Københavns Professionshøjskole - 2019.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.