Emotionelle følger af ordblindhed

Emotionelle følger af ordblindhed

Der er belæg for, at et liv med læse- og skrivevanskeligheder kan præge selvopfattelsen og troen på egen evne til at lære. Men hvordan kan vi som undervisere støtte den voksne med ordblindhed? Her kommer 3 konkrete bud på tiltag i ordblindeundervisningen.

Emotionelle følger

Med emotionelle følger menes, at følelseslivet er påvirket. I vores kultur er der udpræget fokus på skriftsproglige færdigheder, og målet for succes i livet er ofte afspejlet i uddannelse og job. Der er hermed en stor risiko for, at ordblindhed kan medføre negative emotionelle følger som lavt selvværd, frustration, manglende selvtillid, skam eller angst.
Tidlige følelsesmæssige erfaringer kan sætte spor ind i voksenlivet, og særligt hvis skolebarnet mangler støtte til at forstå ”hvad der er galt”. Uden denne forståelsesramme, kan barnet risikere at danne en jeg-fortælling om sig selv som værende ”dum” eller ”forkert”.

Tiltag i ordblindeundervisningen

Min erfaring er, at mange af de voksne ordblinde vi møder i dag, mangler et alternativ til den selvforståelse, som er dannet på baggrund af tidligere erfaringer i grundskole, uddannelse og igennem voksenlivet. Ved at bruge vores faglighed og medmenneskelighed, kan der skabes grobund for en ny styrket jeg-fortælling på grundlag af indsigt i egne vanskeligheder.

Mine anbefalinger er

A. TaI om hvad ordblindhed er
Gå gerne detaljeret til værks og inddrag de gængse definitioner på ordblindhed og ”oversæt” dem for deltagerne i undervisningen. Tag emnet op med jævne mellemrum og oplev, at selvforståelsen hos deltagerne gradvist vokser. Det er en stor styrke at kunne fortælle, hvordan min ordblindeprofil er (sådan er min læsning, skrivning …), ligesom det giver pondus at kunne beskrive, hvad ordblindhed er, og hvad man kan på trods af vanskelighederne – ikke mindst, når man fx skal forklare dette for en ny arbejdsgiver.

Følgende ideforslag kan udføres i fællesskab eller individuelt:

• Tag udgangspunkt i klip fra fx YouTube, i en artikel fx fra nyhedssiden Ligetil eller Ordblindebladet og drøft en holdning eller en ordblind persons fortælling. At tale ud fra et generelt og upersonligt stof kan være en god begyndelse og åbne for de personlige erfaringer og oplevelser.
• Brainstorm over ordet ordblindhed og lad deltagerne i fællesskab udvide deres viden og samtidig opdage forskelle og fællesnævnere omkring, hvad ordblindhed betyder for den enkelte.
• Lad deltagerne arbejde med at beskrive egne ordblindevanskeligheder fx ud fra udsagn, hvor de skal tage stilling til, om de passer på deres profil. Dette kan være udsagn, der omhandler, hvordan det er at være ordblind (fx Ordblinde forsøger at skjule deres handicap), eller hvordan ordblindheden konkret viser sig i læsning, skrivning eller udtale (fx Jeg læser langsomt og usikkert og bruger altid oplæsningsstøtte).
• Lad de ordblinde der har mod på det skrive egen ordblindehistorie. Udnyt gruppedynamikken - at møde andre ”i samme båd” kan inspirere, validere og give stemme til ”min historie”.

B. Skab et ”frugtbart” læringsrum
Ordblindeundervisningen kan blive første møde med et undervisningsmiljø, hvor den voksne ordblinde oplever, at niveau og ambition er afstemt ud fra den enkeltes behov, færdigheder og ønsker til forløbet. Det er værdigt, motiverende og meningsfuldt at arbejde med opgaver der direkte kan overføres til dagligdagen og som hjælper til større selvstændighed.

Følgende kan hjælpe til at ”gøde” jorden:

• I opsætning af mål for undervisningen bør den voksnes livssituation tages i betragtning, så målene matcher de konkrete behov i en voksentilværelse som fx at kunne læse og skrive en mail, at kunne besvare post i e-Boks eller kunne diktere en sms.
• Tilgangen i undervisningen bør være undersøgende og afprøvende fx i fht. anvendelse af læse- og skriveteknologi og valget af strategier. En vifte af muligheder præsenteres – ”du afprøver, og du bedømmer, hvad der passer dig bedst”.
• En ny indgangsvinkel til læring kan for ordblinde med emotionelle følger være en måde ”at komme op på hesten igen”. At arbejde fx kompenserende på pc kan være tilpas anderledes end tidligere skoleerfaringer med papir og blyant.

C. Lyt til hvad de ordblinde fortæller
Når vi indgår i en tillidsfuld relation med de voksne ordblinde, åbner der sig et potentiale for udvikling. Som undervisere kan vi blive den forstående støtteperson som skolebarnet manglede, men som nu hjælper den voksne over ”gamle bump på vejen”.
Da deltagerne i ordblindeundervisningen er en uensartet gruppe, må vi have flere veje og skabeloner for, hvordan den enkeltes læring kan imødegås og styrkes.
Erfaring har vist mig, at vejen til at finde den ordblindes ideelle arbejdsform og læringsstil sker i samarbejde. Med lydhørhed kan vi som undervisere få et vigtigt indblik i, hvordan personen med ordblindhed tænker om egen læringsproces, og på denne måde finde vej til ressourcer og ”en vej videre”.

"Jeg kan, trods ordblindhed"

Ordblindhed er livslangt, og der kan være brug for faglig og emotionel støtte gennem hele livet. Særligt overgangsfaser er udfordrende som fx fra uddannelse til arbejdsliv, jobskifte, eller ved skilsmisse. Når kravene overstiger evnerne, er der en risiko for, at ”det sårbare”, ”der hvor jeg igen oplever, at jeg ikke slår til” aktiveres. En hånd i ryggen fra en fagperson kan forhindre, at nye emotionelle følger opstår, og kan gøre det muligt at vende nederlag til nyorientering og udvikling. Blot det at møde et menneske ”der forstår” er fremmende for motivationen, og kan gi næring til troen på at ”jeg kan, trods ordblindhed”.

Artikel af Carina Vallentin Degn, læse- og teknologikonsulent på LæseTek, CSU i Holbæk.

Referencer

• Holmgaard, A. (2007) Ph.d.-afhandling. Viljen til læsning– læsevanskeligheder belyst gennem et erfaringsperspektiv. Danmarks Pædagogiske Universitet.
   
• Ingesson, S. G. (2007) Growing up with Dyslexia: Cognitive and Psychosocial Impact, and Salutogenic Factors. Doctoral thesis, Department of Psychology, Lund University, Sweden.
   
• Livingston , E. M. & Siegel, L. S. (2018). Developmental dyslexia: emotional impact and consequences. Australian journal of learning difficulties, p. 1-29.
   
• Petersen, A.L. & Hjort, K. (2016): Uddannelse og skriftsprogsvanskeligheder. Grundbog i lektiologisk pædagogik. Hans Reitzels Forlag.
   
• Stiegler, J. R. (2015). Emosjons- Fokusert Terapi. Gyldendal.
   
• White, M. (2006). Narrativ teori. København. Hans Reitzels forlag.