Flere andetsprogede kursister? På avu og FVU har alle fag nu sprog og kultur på skemaet

I denne artikel kan du læse, hvad vi med fordel kan være opmærksomme på, hvis vi har kursister med et andet modersmål end dansk på vores hold.

Lad andetsprogede bruge deres førstesprog

Husk, at vi bygger ny viden på eksisterende viden. Derfor skal kursisterne på banen med det, de allerede ved, før de kan lære nyt. Også selv om de kun kan give udtryk for det på deres modersmål. Skab derfor rum til at kursisterne brainstormer på nye emneområder og kommer op med så mange relevante begreber som muligt, inden de kaster sig over opgaverne. Lad gerne de andetsprogede notere ordene på modersmålet og forsøge at oversætte dem til dansk. Diskutér om oversættelsen er præcis og dækkende. Sørg endelig for at notere ordene og de korrekte forklaringer og synliggør dem ved at hænge dem op i klassen eller læg dem løbende på forsiden i holdets rum på den platform, som I bruger. Det er kun en fordel, at kursisterne bruger flere sprog i undervisningen, så længe samtalen er faglig og andre kursistgrupper ikke holdes udenfor.

Inddrag kursisternes unikke erfaringer

Husk også, at mange andetsprogede kursister har unikke erfaringer med andre levemåder, skolesystemer, værdier, kulturer, politiske systemer, religioner og traditioner. Desuden har de oplevet at rejse fra et land, måske en helt anden verdensdel, til Danmark for at forsøge at finde nyt fodfæste. Det er værdifulde erfaringer, der kan inddrages i undervisningen i de fleste fag, hvis man er lidt opfindsom. Hvis det lykkes at inddrage dem, giver man kursisten en ny værdifuld status og vigtig selvtillid samtidig med, at man fagligt kan bruge et førstehåndvidne. Måske har de oplevet monsunregn, jordskælv eller en tsunami, der kan være relevante i naturfag. Måske kommer de fra totalitæres stater eller traditionelle familieformer, der har relevans i samfundsfag. Måske har de lært matematik og regnearter på den ’gammeldags’ måde, der kan give danske kursister en øjenåbner i matematik. Måske kommer de fra en tidligere engelsk eller fransk koloni, hvilket gør deres indspark relevant i engelsk. Byg på denne viden – og lad kursisterne bruge deres modersmål som et aktiv.

Og selvom der kan være betydelige udfordringer i forbindelse med fx ordforråd, læsehastighed, skrivekompetencer og også normative konventioner, kan gruppen af andetsprogede kursister også indebære væsentligste fordele for en lærer: De giver mulighed for at uddybe sproglige forhold – I kan oversætte til og fra alle verdens sprog. De kan være rigtig gode til at skabe fællesskab og loyalitet, hvis de får plads. De giver mulighed for at inddrage unikke kompetencer og erfaringer. Brug denne førstehånds guldgrube aktivt og giv samtidig de andetsprogede kursister en stjernestund.

Forvent aldrig, at kursister markerer, hvis de ikke forstår stoffet

Forskning viser desværre, at kursister, der sidder og brænder inde med et vigtigt forståelsesspørgsmål til stoffet, meget ofte vælger ikke at stille spørgsmålet. Hvorfor? De foretager en vurdering af, om spørgsmålet risikerer at få dem til at se mindre godt ud i medkursisternes øjne. Hvis de vurderer, at det måske er tilfældet, vægter de oftest medkursisternes respekt højere end lærerens og muligheden for at få opklaret en misforståelse. Som en konsekvens undlader de at stille det helt afgørende spørgsmål, og går derfor glip af en grundlæggende forståelse.

Dette gælder for alle kursistgrupper uanset sproglig baggrund, men måske i endnu højere grad andetsprogede kursister, da de går ud fra, at ’danskerne’ på holdet allerede kender svaret. Det er ærgerligt og ekstra tragisk fordi mange af deres medkursister ofte sidder og brænder inde med det samme spørgsmål eller bare ville have godt af at få forklaringen igen.

Gør det derfor tydeligt over for alle, at det er godt at spørge, fordi de ofte spørger på vegne af andre, der ikke har modet til at række hånden op.

Har du forstået?

Desværre er det ikke nok at spørge om alle har forstået et ord eller en opgave. Ofte tilkendegiver kursisterne, at de har forstået, selvom de har misforstået.

Eksempel: Vi læser en tekst, hvor udtrykket ’en bunden opgave’ optræder. Jeg spørger om de forstår udtrykket, og alle siger klart ja. Jeg er mistænksom og spørger konkret ind til forståelsen, og det viser sig, at én tosproget kursist går efter lyden alene og tror, at jeg siger bonden og at opgaven derfor har noget med landbrug at gøre. En ’dansk’ kursist ved ikke, at ordet kommer af at binde men kender ordet som substantivet bund. Altså nederst på bunden og tror derfor, at det beskriver en dødssyg opgave i stil med nederen!

Desuden: Når kursister mener, at de kender et ord, er det ikke ensbetydende med, at de har en dybere leksikal forståelse for ordet. Alle kender ordet at falde. Men kender de forskellen på indfald, bifald, forfald og anfald eller vendingen i givet fald?

Derfor: Tjek altid en ekstra gang om forståelsen er i orden. Synliggør ord, begreber og forklaringen ved at skrive dem på tavlen og forklar dem med eksempler. Og repetér dem gerne ved næste lektions begyndelse. Det gavner alle kursister uanset sproglig formåen.

Skærp din egen sproglige opmærksomhed

Traditionelt har mange andetsprogede kursister haft det svært i de klasser, hvor de har været i klart undertal. Lidt firkantet kan man sige, at underviseren tidligere kunne fastholde en sproglig og pædagogisk stil, der var båret af majoritetens kulturelle og sproglige indforståethed, fordi ’kun’ en lille andel af kursisterne – primært de andetsprogede– faldt fra eller klarede sig dårligt til prøven. Det var muligt for underviseren at forklare dette med, at de andetsprogede kursister ikke var ’på niveau’, og derfor måtte tage niveauet igen, eller søge andre steder hen.

Denne undervisningsstrategi blev selvfølelig særligt uholdbar, efterhånden som de andetsprogede udgjorde en stadig større del af kursistgruppen. Nu er underviseren mere tilbøjelig til at se på sin egen sproglige og pædagogiske praksis for at undgå, at halvdelen af holdet er faldet fra efter kort tid eller klarer sig markant dårligt til prøven. Dette ved underviserne heldigvis i dag, men hvad skal man så gøre konkret for at tilpasse sig den nye realitet?

En væsentlig del af dette arbejde handler om underviserens egen sproglige og kulturelle opmærksomhed. Mange undervisere genkender dette scenarium: Efter et par undervisningstimer, hvor alt tilsyneladende er gået godt, spørger en kursist ind til et af forløbets helt fundamentale begreber. Kursisten har altså arbejdet med begrebet i flere timer uden at have forstået det, og underviseren var uvidende om det. Derfor er det en nødvendig investering at bruge tid og have fokus på at afklare vigtige begreber såvel som kursisternes forforståelse så tidligt i processen som muligt.

Vi skal være opmærksomme på, at mange kursister – også ’danske’ – gætter på et ords betydning ud fra lyden, hvilket er en usædvanlig dårlig strategi, som underviseren skal være meget opmærksom på at kursisterne får aflært.

Her er nogle konkrete eksempler på ord, som jeg har tjekket med mine kursister i en tilfældig time.

Ordet koncerter blev forstået som koncentrere. Ordet forover blev forstået som forår. Rettidighed blev forstået som rettighed. At noget kunne hobe sig op blev forstået som enten at hoppe op eller håbe. Hvorfor? Fordi når det lyder næsten ens, betyder det nok næsten det samme, tænker kursisten med en dårlig læringsstrategi.

Sørg derfor for, at gættestrategier ikke bygger på lyd, og at kursisterne har mulighed for at møde og forstå et nyt ord i en klar kontekst.

Hvilke ord skal du prioritere?

Enhver tekst og opgave rummer rigtig mange ord, man kunne tage fat i, så spørgsmålet er, hvilke ord vi skal prioritere at bruge tid på at forklare og skrive ned?

Svaret er selvfølgelig, at vi skal prioritere at bruge god tid på fagets kernebegreber såvel som frekvente førfaglige ord.

I matematik kunne rent faglige udtryk være fx udfyld, fremstil, sammenlign, konstruer,

beregn, opstil, udregn, opmål, interval, diagram og hyppighed

Men vær også opmærksom på ikke-faglige ord, der er en forudsætning for at kunne løse opgaverne. Det er fx: aldersgruppe, antal, tæthed, budget, fordeling, forbrug, mængde, passende.

I et fag som samfundsfag er det ofte nødvendigt at være opmærksom på faglige ord som værdi(politik), Ideologi, velfærd, segmenter, arbejdsmarked, forbruger, fordeling, identitet og dagsorden. Men hvor samfundsfagslæreren tidligere primært skulle koncentrere sig om disse ord, er det nu også sandsynligt at en række førfaglige ord skal tydeliggøres. Når fx opposition kæmper for indflydelse, er det ikke kun ordet opposition, der kan give problemer. Ordet indflydelse er heller ikke nødvendigvis på plads. Det er en udfordring, vi som undervisere skal forholde os til.

Hvis du udvælger bestemte ord, er det en klar fordel for kursisterne, hvis du giver dem mulighed for at møde ordet i flere forskellige sammenhænge og former inden for kort tid. Lad os tage ordet forbrug som eksempel. Ordet møder vi fx som substantivet ’forbrug’, at forbruge (verbum), en forbruger (substantiv), overforbrug, forbrugeradfærd, kalorieforbrug og gennemsnitsforbrug (sammensatte substantiver).

Tænk også over, om du kan samle en række ord, der er ’i familie’ – dvs. danner et semantisk netværk af ord, der ofte optræder sammen. Fx forbrug, indkøb, budget, mængde, marked osv.

Dette er vigtigt, fordi forskningen i ordkendskab viser, at jo flere forbindelser et givent ord har i vores hukommelsen, des bedre husker og forstår vi det givne ord. En vigtig del af ordforrådstilegnelsen består altså i at sikre, at ordene bliver præsenteret og brugt i forskellige former og forbundet med andre – semantisk relaterede – ord.

Vær opmærksom på at mange unge og især andetsprogede ikke bruger vendinger, der er ældre eller lavfrekvente. Fx drage nytte af, at tygge på det, spole tiden tilbage, afsætte tid til osv. Hvis du vil bruge dem, så skriv dem op og forklar dem første gang. Undgå altid ironi og kulturel indforståethed og små irelevante bibemærkninger.

Hvis du er interesseret i at arbejde med ordforrådsudvikling, kan du andetsteds her på EMUen læse lektor Helene Thises glimrende og konkrete artikel ’Sådan arbejder du med ordforrådsudvikling’.

Byg et fælles stillads

Andetsprogede møder op med varierende skoleerfaringer og traditioner og normer for deltagelse og mundtlig og skriftlige kommunikation. Alle er forskellige, men med mere end 20 års undervisningserfaring med andetsprogede vover jeg alligevel nogle generaliserede eksempler:

En japanernes høflighed forhindrer hende i at markere sig i gruppesammenhænge. En arabers og tyrkers tradition for storladenhed og kompleksitet i skriftlighed stiller dem uforstående over for den danske minimalistiske og to-the-point skrifttradition. En kinesers og russers rastløshed og resultatorienterede tilgang til undervisningen gør dem hurtigt utilfredse, hvis de skal lytte til andre end læreren. Fælles for mange andre kulturer end de nordiske er, at man ikke er konsensussøgende, og at man forventer, at læreren er den endelig autoritet i enhver diskussion.

Dette behøver ikke at være en ulempe for underviseren og kan bruges konstruktivt, men alt i alt skaber disse forhold et behov for et fælles stillads i arbejdsformer. Skab derfor en stærk fælles forståelse ved at afklare følgende forhold tidligt:

• Derfor arbejder vi i grupper.
• Derfor skal vi lytte til andres synspunkter og afprøve vores egne.
• Derfor skal vi tilegne os andre skriftlige strukturer og traditioner.
• Derfor søger vi konsensus i gruppearbejdet.
• Derfor er underviseren en anden type autoritet.

Opsamling

• Aktivér kursisternes forforståelse. Også på modersmålet. Kursisterne har unikke erfaringer. Brug dem og inddrag dem som førstehåndsvidner. Lad også kursisterne inddrage førstesproget som ressource.
• Giv en generel opfordring til at stille så mange spørgsmål som muligt. De taler i virkeligheden på vegne af de fleste. Italesæt deres oplevelse af, at alle de andre nok forstår det hele.
• Skærp din egen sproglige opmærksomhed. Rens ud i kulturel indforståethed, gamle eller lavfrekvente sproglige vendinger og ironi.
• Tro ikke, at kursisterne kender et ord, bare fordi de siger det. Stop kursister, der bruger lyden som gættestrategi. Præsenter alle nye ord og begreber skriftligt og i en kontekst. Gerne i semantiske netværk. Synliggør dem i rummet.
• Træn udvalgte ord. Udvælg fagets mest frekvente faglige og førfaglige ord og vendinger og lad dem optræde i mange former og sammenhænge. Med dine fagkolleger kan du evt. udvikle ord- og begrebskort til faget. På hjemmesiden Pindogbjerre.dk kan du se gode eksempler på konkrete ordforrådsøvelser i faget matematik.
• Du har autoritet – brug den! Og gør det tydeligt, hvorfor du arbejder, som du gør, og hvad du forventer af deres deltagelse.

Kreditering

Søren Cardel Lindskrog, Københavns VUC - 2019.