Artikel

Didaktiske råd og redskaber til virtuel undervisning

Denne artikel giver forslag til digitale redskaber og didaktiske råd til virtuel undervisning i avu.

Herunder gennemgås ti forskelige digitale redskaber og metoder, der kan anvendes til virtuel undervisning.

 

1. Webinar

Et webinar er live-undervisning (synkron), hvor underviseren underviser til et webcam i stedet for til fysiske kursister. Alt efter hvilken software, der anvendes til gennemførelse af webinaret, kan kursisterne følge med på en PowerPoint-præsentation, der er delt igennem softwaren. Undervisningen kan også gennemføres som traditionel tavleundervisning, hvor underviseren fysisk står foran en tavle og underviser ud fra enten en PowerPoint-præsentation og/eller tegninger på et whiteboard.

Fordelen ved at afholde webinarer er, at kursisterne har mulighed for at spørge ind til stoffet undervejs, og at underviseren kan stille opklarende spørgsmål. Ulempen er blandt andet, at software anvendt til at rumme mange kursister oftest ikke er gratis, og webinarer kræver desuden, at kursist og underviser har udstyr som høretelefoner og mikrofon til rådighed.

Eksempler på relevante værktøjer:
Skype, Adobe Connect, Microsoft Teams og lignende programmer, for eksempel BigBlueButton, Whereby.com, Zoom.com og Google Hangout samt både en bordmikrofon og et webcam.

 

2. Optaget undervisning

Denne undervisningsform går ud på, at underviseren optager og indtaler en video, der lægges op til kursisterne på kursusudbyderens læringsplatform, sendes rundt til kursisterne på mail eller på anden vis gøres tilgængelig for kursisterne.

Videoen kan optages både som traditionel undervisning  i et lokale med et whiteboard eller en PowerPoint-præsentation, eller den kan indtales over en PowerPoint-præsentation eller andre illustrationer. Et godt virkemiddel kan være simple optagelser af et stykke A4-papir, som underviseren tegner på, mens der forklares.

Videoerne kan forberedes flere dage i forvejen og enten uploades fortløbende eller i en samling, der adresserer et helt emne eller fagområde. Ved upload af filer er det vigtigt, at underviseren er opmærksom på, at formatet er alment anvendeligt, for eksempel MP4 eller MKV.

Eksempler på relevante værktøjer:
Programmer til skærmoptagelser, eksempelvis Screencast-O-Matic, optagefunktion i PowerPoint, mobiltelefon, webcam, simpelt videoredigeringsprogram til efterfølgende videoredigering, for eksempel Animotica (simpelt og gratis) eller videoeditor i Windows 10.

 

3. PowerPoint-præsentation med kommentarer

En PowerPoint-præsentation med underviserkommentarer som noter eller speak er en simpel måde at formidle teoretisk viden på. Den teoretiske viden kan præsenteres og forklares struktureret i PowerPoint eller et lignende præsentationsprogram, og underviseren kan tilføje uddybende noter eller speak til de enkelte slides med en grundig forklaring af præsentationens illustrationer og beskrivelser.

Eksempler på relevante værktøjer:
PowerPoint, Libre Office eller andet præsentationsprogram, mikrofon med støjreduktion. Audacity er et gratis program til lydredigering.

 

4. Direkte skærmoptagelser

Til formidling af viden og som introduktion til opgaver findes programmer, der kan lave videooptagelser af underviserens skærm og samtidig optage tale. I programmer som Screencast-O-Matic kan underviseren vise skærmoptagelser af forskellige anvendte programmer og læringsplatforme og samtidig instruere kursisterne i deres brug. Skærmoptagelser tillader, at der let skiftes mellem vinduer og trækkes ting ind i optageområdet. Skærmoptagelsen kan efterfølgende deles med kursisterne som en almindelig video eller redigeres til en interaktiv video for at sikre større kursistinvolvering.

Eksempler på relevante værktøjer:
Skærmoptager og programmer som Screencast-O-Matic, PowerPoint, videoredigeringsprogram som Animotica (simpelt og gratis), mikrofon med støjreduktion.

 

5. Film og præsentationer fra nettet

Det er også muligt at finde en lang række instruktionsvideoer på internettet, for eksempel på YouTube. Her kan underviseren vælge andres optagelser, der dækker emner og indhold i den undervisning, som underviseren ellers selv ville skulle i gang med at optage. Der kan findes videoer med tavleundervisning, arbejdsgange og -funktioner, vejledning til fremgangsmåderog meget andet. Podcasts kan også være relevante.

På hjemmesiden https://www.youtubestartend.com/ kan du udvælge et klip fra en video, hvis det ikke er hele videoen, der skal vises.

 

6. Delte dokumenter og fælles noter

For at rammesætte samarbejdet med den enkelte kursist kan kursist og underviser dele dokumenter igennem OneDrive (Office365) eller anden tilsvarende tjeneste. I princippet kan metoden også anvendes til hele holdet, hvis underviseren for eksempel deler et tomt dokument via et link og for hver side har stillet en opgave til grupper/enkeltkursister, hvor alle kan skrive og se med i besvarelsen.

Underviser og kursist kan også anvende fælles noter som logbog, hvor kursisterne for hver undervisningsgang noterer, hvad de har lært, hvad de kan blive bedre til, hvilke opgaver de skal løse osv.

Når underviseren har oprettet en OneNote til holdet, har underviseren adgang til at følge kursisternes noter og kan ud over selve opgaveløsningen give feedback på den enkelte kursists læringsproces.

Eksempler på relevante værktøjer:
Fildelingsplatforme med mulighed for at kollaborere om dokumenter: OneDrive, OneNote, Evernote, Google Drev, Dropbox, forskellige Learning Management Systems (LMS-systemer).

 

7. Kursistproducerede videoafleveringer

Skal kursisterne forevise noget praktisk i løsningen af en opgave, kan det letteste være at bede dem optage deres proces/opgaveløsning med deres mobil og uploade det på avu-udbyderens læringsplatform eller sende det via mail eller sms. Videoen kan sendes som fil til underviseren eller som link til en videodelingskanal, hvor alle kursister på holdet også kan få adgang og kommentere på videoen. Underviseren bør overveje, hvordan videoerne skal bruges, og hvordan tilbagemeldingen til kursisten, der har produceret videoen, skal foregå.

Eksempler på relevante værktøjer:
YouTube, Microsoft Stream, simpelt videoredigeringsprogram til eventuel videoredigering, for eksempel Animotica (simpelt og gratis). Alt efter behov for kollaboration skal indstillinger for adgang sandsynligvis redigeres i den valgte platform for afspilning/upload.

 

8. Digitale quizelementer til understøttelse af faglige mål og kernestof

Alle digitale formidlingsaktiviteter bør følges op af en kursistaktivitet, der sikrer, at kursisten umiddelbart efter gennemgang arbejder med det nye stof. Det kan generelt fungere godt at lade længere formidlingsaktiviteter være brudt af små quizzer omstoffet.

Quizzerne erstatter i princippet den traditionelle spørgerunde på holdet, men de kan samtidig også indeholde et lille konkurrenceelement, hvis underviseren vælger at gøre resultaterne synlige for alle kursisterne. Overvej dog, hvorvidt eksponeringen af resultaterne har gavnlig effekt på kursisternes læringsudbytte.

Eksempler på relevante værktøjer:
Forskellige quizfunktioner i Socrative, Kahoot, Slido og Google Forms.

 

9. Digital portfolio til synliggørelse af læringsudbytte og progression

En af de bedste metoder til at følge kursistens udvikling af færdigheder og sikre, at der arbejdes med de faglige mål i et fag, er at give kursisterne mulighed for at uploade deres besvarelser, processer, produkter osv. til en digital portfolio. Portfolioen kan give underviseren et indblik i kursisternes progression i arbejdet med fagstoffet og gøre eventuelle svage områder synlige.

Eksempler på relevante værktøjer:
Programmer og websider specialiseret i nem og hurtig opsætning af hjemmeside eller bloger esempelvis Google Sites, Blogger og Wordpress. 

 

10. Podcasts/lydfiler

Er underviseren ikke tryg ved at sidde foran kameraet, eller ønsker underviseren et stort fokus på det verbale, kan podcast eller lydfiler også anvendes i den virtuelle undervisning. Lydfiler med gennemgang af et emne uploades ligesom med videoer til kursisternes undervisningsrum i læringsplatformen eller sendes via mail.

Langt de fleste mobiltelefoner har en udmærket mikrofon, der kan anvendes til at optage lydfiler, og filen kan nemt gemmes i en cloud-løsning som OneDrive, Dropbox og Google Drev og på den måde tilgås og uploades til andre formidlingsplatforme.

Skal der laves flere udsendelser, så det bliver en rigtig podcast, kan der anvendes apps og programmer til dette, for eksempel Soundcloud.com, hvor du selv opretter en kanal og uploader en serie af lydfiler. Du kan også uploade filerne direkte til avu-udbyderens læringsplatform eller cloud-løsning og navngive dem på en hensigtsmæssig måde.

Kursisterne kan også selv producere lydfiler. Eksempelvis kan kursisterne få til opgave at optage en dialog, eller de kan blive bedt om individuelt at ”tænke højt” som en del af en refleksionsproces.

Eksempler på relevante værktøjer: 

OneDrive, Dropbox, Google Drev, Soundcloud.com, Audacity eller lignende løsninger, mobiltelefon med god mikrofon eller en god bordmikrofon samt et optageprogram til computeren.

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

 

Siden er opdateret 03. september 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.