Prøver og eksamen

Information om eksamen og evaluering i forhold til faget.

Mundtlig prøve G:

Der afholdes en mundtlig prøve.

I slutningen af uddannelsestiden vælger eksaminanden et emne, der ligger inden for fagets rammer, og udarbejder hertil en skriftlig disposition for et oplæg om emnet. Til prøven kan eksaminanden derudover medbringe supplerende materiale, der belyser det valgte emne. Læreren vurderer emnets og dispositionens egnethed som eksaminationsgrundlag. Emne og disposition sendes til censor. Eksaminanden indleder prøven med et kort mundtligt oplæg, der må vare 7-10 minutter. Derefter former eksaminationen sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator på baggrund af det mundtlige oplæg. Eksaminationstiden er 25 minutter.

Mundtlig prøve D:

Der afholdes en mundtlig prøve.

I slutningen af uddannelsestiden vælger eksaminanden et emne, der ligger inden for fagets rammer, og udarbejder hertil en skriftlig disposition for et oplæg om emnet. Til prøven skal eksaminanden derudover medbringe supplerende materiale, der belyser det valgte emne. Læreren vurderer emnets og dispositionens egnethed som eksaminationsgrundlag. Emne og disposition sendes til censor. Eksaminanden indleder prøven med et kort mundtligt oplæg, der må vare 7-10 minutter. Derefter former eksaminationen sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator på baggrund af det mundtlige oplæg. Eksaminationstiden er 25 minutter.

Selvstuderende

Den selvstuderende afleverer eksaminationsgrundlaget til institutionen senest tre uger før prøvens afholdelse. Institutionen vurderer emnets og dispositionens egnethed som eksaminationsgrundlag.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.