Forløb

Frisør

Undervisningsforløbet sætter fokus på hvor mange kunder én frisør skal have. Paradigmatisk eksempel matematik G niveau.

Formål

Forløbets mål er at kursisten kan:

  • analysere, afkode og forholde sig kritisk til eksisterende simple modeller samt udføre aktiv modelbygning, der gengiver træk fra hverdagslivet eller arbejdslivet (Modelleringskompetence)
  • opstille, løse og vurdere enkle matematiske problemstillinger fra hverdagslivet eller arbejdslivet, åbne såvel som lukkede (Problembehandlingskompetence)
  • sætte sig ind i og fortolke ikke komplicerede matematikholdige udsagn og kunne udtrykke sig skriftligt, mundtligt og visuelt om matematikholdige anliggender (Kommunikationskompetence).

 

1. Omfang/planlægning

  • Forløbet varer ca. 3 timer.

 

2. Forberedelse/opbygning

Forløbet inddrager følgende kernestof:

  • Tal og algebra

 

Materialer

  • Diverse hjemmesider med priser på behandlinger hos frisører
    Hjemmeside med eksempler på pris for leje af en frisørsalon. Fx frisorjob.dk.

 

3. Gennemførelse

Forløbet er tilrettelagt med udgangspunkt i modelleringskompetencen.

 

Modelbygningens 4 grundlæggende trin gennemgås og eksemplificeres:

  1. En problemstilling fra virkeligheden erkendes
  2. Problemstillingen beskrives ved hjælp af en matematisk model
  3. Modellen benyttes til at give et matematisk svar på problemstillingen
  4. Det matematiske svar tolkes og sammenholdes med problemstillingen.

Hvis der ikke er opnået et acceptabelt bud på problemstillingen gentages punkterne 2, 3 og 4 til et tilfredsstillende bud er fremkommet.

Selve opgaven går ud på, at kursisterne i par skal opstille en model, der kan give et bud på, hvor mange kunder én frisør skal have, for at drive en rentabel forretning.

De enkelte par fremlægger deres model og forslag til antal kunder.

Efter fremlæggelsen vælger parrene den af de andres modeller, de synes giver bedste bud på problemstillingen. Valget begrundes.

Herefter raffineres egen model, så et endnu bedre bud kan opnås.

 

4. Evaluering/opfølgning

Som afslutning på forløbet sammenlignes med erfaringer fra én eller flere frisører.

 

Kreditering

Forløbet er lavet i forbindelse med læreplansforsøget 2017. 

Paradigmatisk undervisningsforløb til niveau G - Børne- og Undervisningsministeriet

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.