Artikel

Task i sprogundervisningen

En task er en kommunikativ problemløsningsopgave. Gennem arbejdet med task kan kursisterne udvikle deres kommunikative kompetencer. Her bliver det forklaret hvad en task er, og hvordan en task-baseret tilrettelæggelse af undervisningen ser ud. Desuden bliver det forklaret hvad det er for et syn på sprog og læring der ligger bag en task-baseret kommunikativ undervisning.

Hvad er en task?

”Task” er det engelske ord for ”arbejdsopgave”, men i sprogundervisningen har det fået en særlig betydning: Kommunikativ problemløsningsopgave. Et eksempel på en task kunne være en opgave hvor fire kursister i en gruppe hver får et billede fra en tegneserie og skal finde ud af den rigtige rækkefølge af billederne uden at se hinandens billeder. For at løse opgaven bliver eleverne nødt til at kommunikere mundtligt med hinanden, og dermed er task et didaktisk redskab til en kommunikativ undervisning. Man kan næsten sige at kommunikativ undervisning er task-baseret undervisning – og omvendt.

Når kursister arbejder med en task, får de lejlighed til at anvende sproget til autentisk kommunikation, de får lejlighed til at arbejde med og udforske sprogets betydninger, og derigennem indgår de i en sproglæringsproces. Men der er forskellige ting der skal være opfyldt for at der er tale om en task:

  • Betydning skal gå forud for form, dvs. at man ikke laver en task for at træne bestemte grammatiske former, men for at kommunikere om et indhold.
  • Der skal være et kommunikativt formål: Der er en opgave der skal løses gennem kommunikation – og kommunikation omfatter alle fire færdigheder.
  • Der skal være et resultat af arbejdet med task’en.

Er det en task?

For at vurdere om en didaktisk opgave er en task eller ej, kan man prøve at stille spørgsmålet: Er der et kommunikativt formål? Hvis kursisterne i en gruppe bliver bedt om at læse en historie og fortælle om den, er der ikke umiddelbart et kommunikativt formål: Hvorfor skal de fortælle historien? Men hvis historien – ligesom tegneserien – er klippet op i fire dele som eleverne skal finde rækkefølgen i, bliver det til en task. Hvis kursisterne skal fortælle hinanden eller klassen om deres fritidsinteresser, er der ikke umiddelbart et kommunikativt formål. Hvis de derimod skal interviewe hinanden om deres fritidsinteresser og lave et lagkagediagram eller en graf ud fra de oplysninger, de får, er der et kommunikativt formål og et resultat. Hvis kursisterne skal fremlægge resultatet af deres gruppearbejde for klassen, er der ikke umiddelbart et kommunikativt formål. Men hvis de andre i klassen skal lytte til fremlæggelsen fordi de skal bruge de informationer der bliver givet, eller de skal sammenligne med deres eget resultat, bliver det til en task-aktivitet.

Hvorfor task?

Når task er et vigtigt didaktisk redskab i en kommunikativ undervisning, hænger det sammen med det sprogsyn og det læringssyn der ligger til grund for kommunikativ undervisning.

I en kommunikativ undervisning bliver sprog betragtet som sproghandlinger: Når man siger noget, lytter, læser eller skriver noget udfører man en sproghandling som f.eks.: Forklare noget, give informationer, give udtryk for enighed eller uenighed, give udtryk for følelser, og sproghandlingen skal udføres så det passer ind i situationen: man kan være formel, uformel, høflig osv. Derfor er det vigtigt at eleverne får lejlighed til at opleve hvordan sproget kan bruges til at udføre sproghandlinger med, og her er task det didaktiske redskab.

Når man bruger sproget til at kommunikere med i en task-baseret undervisning, får man lejlighed til at udvikle nogle idéer eller hypoteser om hvordan sproget fungerer, og man kan løbende udvikle de modeller af sproget som man har i hovedet. Kommunikativ undervisning tager derfor udgangspunkt i et kognitivt syn på sproglæring, og tasks er det didaktiske redskab til at få erfaringer med brugen af sproget og gradvis udvikle sit greb om sproget.

Lektionsplan

Det er dog vigtigt at være opmærksom på at man ikke lærer sprog kursisten ved at anvende sproget til kommunikation i forbindelse med task-opgaver – man skal også have sin opmærksomhed rettet mod sproget og gøre sig tanker om det. Derfor er en task-baseret undervisning grundlæggende bygget op i tre faser:

En før-task fase hvor kursisterne får de sproglige redskaber til deres værkstøjkasse som de får brug for når de skal løse den kommunikative opgave. I forbindelse med tegneserieopgaven kan det f.eks. være de ord de skal bruge for at beskrive hvad der er på billedet, samt vendinger til at kunne give en beskrivelse af deres billede.

I task-fasen planlægger de arbejdet med task’en og arbejder med den.

I efter-task fasen er der fokus på de sproglige problemer kursisterne kom ud for i forbindelse med task-arbejdet.

Eksempler på task

Alt sprogligt materiale kan bearbejdes til tasks – det gælder også lærebøger, som ikke nødvendigvis indeholder task selvom de beskrives som kommunikative (et godt eksempel på et task-baseret lærebogssystem er ”Cutting Edge” som udgives af forlaget Longman).

En task kunne f.eks. bestå i at kursisterne skal udarbejde en liste over regler på skolen – herunder regler for brug af mobiltelefon. I før-task fasen kan de på nettet finde regler fra forskellige skoler go se hvordan de sprogligt er udformet. I efter-task fasen kan de bl.a. se nærmere på de modaludtryk de har brugt i deres liste.

I kapitlet ”Task-baseret kommunikativ undervisning” i bogen ”Sprogfag i forandring” (redigeret af Annette Søndergaard Gregersen) har Michael Svendsen Pedersen skrevet en grundigere introduktion til task-baseret sprogundervisning.

Kreditering

Michael Svendsen Pedersen, Lektor emeritus på Roskilde Universitet

Siden er opdateret 28. februar 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.