Artikel

Ud med sproget - i alle fag

Denne artikel sætter fokus på, hvordan sproget kan komme i spil i fagundervisningen, så sproget ikke bliver en hindring for læring.

Sproget er én af de vigtigste kilder til at forstå andre og lære om verden. Den sproglige dimension spiller en afgørende rolle for indlæringen, så vi skal som faglærere både styrke den faglige og den sproglige læring for alle kursister. 

Hvordan kan vi så tilrettelægge en undervisning, så den enkelte kursist får lejlighed til at lytte til og bruge sproget på en måde, der sprogligt udfordrer kursisten og dermed udvikler sproget?

Når kursister skal bruge sproget i de forskellige fag, er det fundamentalt forskelligt fra måden de bruger sproget på i sociale sammenhænge. Fx vil nogle kursister associerer ordet “spalter” med udtørret hår, der trænger til at blive klippet, mens det i en faglig sammenhæng kunne være spalter i en avis eller spaltning af celler og atomer. Hvis kursisterne ikke behersker fagsprogets abstrakte og fagspecifikke karaktertræk, bliver sproget en hindring for læring. Vi skal altså som faglærere have en viden om vores fags særlige sproglige træk, da kursisterne først møder fagsproget i skolen i det enkelte fag. I matematik er der fx en del opgaver med udsagnsord i bydeform såsom angiv, bestem, vis eller udregn. Her er det vigtigt, at kursisterne ved hvilken handling, de skal gøre. Ordet “bestem” ville en kursist måske forbinde med at bestemme over nogen eller noget, hvor det i matematik kan oversættes med “find”, at kursisten fx. skal finde et punkt på en akse.

Støtte i opgaveløsningen

Støtte i opgaveløsningen, også kaldet stilladsering, er grundlaget for at arbejde med sprog i alle fag, da det netop er forbindelsen mellem fagligt udfordrende opgaver og graden af støtte, der er udslagsgivende for kursisternes læringsfremgang. Der er især to former for stilladsering i undervisningen:

  1. mikrostilladsering

I mikrostilladseringen, får vi som lærere, via den spontane samtale, mulighed for at udvikle kursisternes fagsprog. Mikrostilladseringen foregår i den spontane samtale. Vi kan altså ikke forberede os på den, men vi kan gøre os umage med at vise interesse for vores kursister holdninger og ytringer. Vi kan stilladsere ved at bygge videre på det kursisterne siger ved fx at opsummere, hvad kursisten har fortalt eller ved at få kursisten til at uddybe og præcisere sit udsagn.  

  1. makrostilladsering

I makrostilladseringen, kan vi som lærere, via tydelige faglige og sproglige mål for undervisningen, opgaver og arbejdsformer, støtte kursisternes læring. Vi kan fx benytte modeltekster og skriveskabeloner i det skriftlige arbejde eller lægge øvelser ind i vores undervisningsforløb, som beskrevet i afsnittet nedenfor.

Fra hverdagssprog til fagsprog

Det ligger dybt i os mennesker, at vi benytter det sprog, vi allerede kan, med mindre vi bliver sat i situationer, hvor vi får et behov for at kommunikere mere præcist eller nuanceret. Det bliver derfor vigtigt at indlægge målrettede, autentiske sprogsituationer i undervisningsforløb, hvor kursisterne får mulighed for at danne hypoteser om, hvordan sproget virker. Her vil vores kursister måske opleve, at der er nogle områder, hvor de mangler viden om sproget, eller hvor de får en respons, som muliggør at de kan udvikle deres sprog.

Vi kan fx skabe en kæde af sprogsituationer, som udfordrer kursisterne til at gå fra det uformelle, konkrete og handlende sprog til det mere formelle, abstrakte og reflekterende sprog:

1. Hvis det er relevant for et undervisningsforløb, kunne udgangspunktet være en konkret oplevelse, et forsøg eller en udflugt. Her vil kursisternes sprog ofte være uformelt og tæt på tid og sted. En gruppe kursister, der er i gang med et forsøg vil fx blot sige: “Maskinen skal sættes sammen med det andet.” 

2. Hvis vi nu beder gruppen om at fortælle om deres oplevelser og erfaringer til en anden gruppe, vil det kræve, at kursisterne bliver mere præcise i deres formuleringer, fordi sproget nu skal stå alene. Nu kunne en sætning være: ”Vi byggede generatoren for at se hvor meget strøm den kunne lave” Her er der kommet fagudtrykket “generatoren” med i sproget.

3. Det næste skridt kunne være, at få kursisterne til at skriftliggøre forsøget. En modeltekst eller en skriveskabelon, kunne være en hjælp ind i arbejdet. Sproget kunne udvikle sig til følgende: “En generator med to spoler kan afgive effektiv strøm” Her får vi generaliseringen med, hvor “generatoren” bliver til “en generator” og handlingen bliver præciseret fra “den kunne lave” til “ kan afgive”.

4. Til sidst kan eleverne læse og sætte fokus på fagteksten, for nu kender de til indholdet og de faglige begreber. 

Vi kan naturligvis skabe flere sprogsituationer i vores undervisningsforløb, alt efter vores faglige og sproglige mål. 

I det næste afsnit er der flere idéer til øvelser, der kan udfordre kursisterne til at bruge sproget mere præcist.

Øvelser, der skaber mulighed for autentiske sprogsituationer

Marginspørgsmål:

Hvis kursisterne skal have styrket deres læsestrategi, kan det være en god idé at udarbejde spørgsmål til teksten i margen, så de får hjælp til at gå i dialog med teksten. I fagteksterne skriver faglæreren spørgsmål i margenen. (I hånden eller på computeren). På den måde guider vi kursisterne til at undre sig, visualisere, drage sammenligninger, opsummere eller evaluere. Kursisterne skal altså stoppe op undervejs i læsningen, når de møder spørgsmålene.

Match kortene:

Match kortene støtter kursisterne i at forstå, huske og anvende udvalgte fagområder. Hver kursist får et kort med et notat, et fagudtryk, et spørgsmål, en illustration, eller en del af en sætning. Kortene passer sammen to og to. Kursisterne skal nu gå rundt mellem hinanden og læse teksten på deres kort højt, når de møder en makker - først den ene og så den anden. Derefter bytter de kort med hinanden og fortsætter øvelsen. På et tidspunkt beder læreren kursisterne om at finde den makker, der har det kort, som passer til deres eget kort. Til sidst læses de matchende kort højt. En variation kan også være, at kursisterne parvis sidder og pusler kortene sammen ved at argumentere for og tale sammen om kortenes betydning.

Ordvæg/ordbank:

For at ordforrådet udvikler og fæstner sig i vores langtidshukommelse, er det vigtigt, at kursisten selv aktivt arbejder med ordene i fagene. Her kan relevante ordkort med emneord og fagudtryk sættes på væggen, så de er nemme at gå til i det faglige arbejde. Kursisterne kan skriftligt eller mundtligt oversætte ordene, tilkoble synonymer/antonymer, bøje ordene eller kategorisere dem på forskellige måder. 

Informationskløft:

Informationskløft presser kursisterne til at være så præcis i sine formuleringer og forklaringer som muligt. Kursisterne skal arbejde sammen om en opgave, hvor ingen af dem har alle oplysninger. De er nødt til at indgå i en dialog, for at de kan løse opgaven. Fx A forklarer et ord uden at nævne det og B gætter. A beskriver en tegning/diagram/geometrisk figur og B tegner. A bygger en figur i LEGO og B bygger det samme.

Pusletekster:

Pusletekster aktiverer kursisternes forståelse af teksters opbygning. Faglæreren klipper en fagtekst op i dele. Parvis skal kursisterne få tekststykkerne sat sammen i rigtig rækkefølge, så teksten giver mening. Det kan fx være en historietekst, hvor det er tidsudtryk, der skal fokuseres på, for at finde den røde tråd i teksten (først, senere, derefter, til sidst m.fl.) Eller det kan være en matematisk ligning, som kursisterne skal sætte sammen i rigtig rækkefølge og forklare deres løsning. 

Èn sprogsituation i hånden er bedre end ti på taget

Denne artikel skal ses som et eksempel på, hvordan sproget kan komme i spil i fagundervisningen. Det er en god idé at tage et skridt ad gangen, afprøve en af øvelserne, eller fx sætte et særligt fokus på mikrostilladsering, hvordan man bruger samtalen med kursisterne. Øvelserne og stilladseringen kræver ikke en bestemt type lærer, men kan tilpasses den måde, vi som faglærere, med vores forskelligheder, i forvejen tilgår undervisningen på.

Husk, at kursisternes forskellige sprog er en ressource, der kan trækkes på i undervisningen og at arbejdet med sproget understøtter alle kursisters læring i fagene.
 

Kreditering
Ann Kristine Langholz, lærer på FGU Kerteminde, december 2020

Litteraturliste

Bogen: "Skru på sprogknappen - fra hverdagssprog til fagsprog i alle fag", som jeg har skrevet sammen med Anne Weile. https://www.akademisk.dk/skru-paa-sprogknappen 

I forhold til stilladseringen, kan jeg henvise til bogen: Styrk sproget, styrk læringen af Pauline Gibbons. https://samfundslitteratur.dk/bog/styrk-sproget-styrk-l%C3%A6ringen

Siden er opdateret 08. november 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.